Retro Game Days vender tilbage: Kom og spil i efterårsferien!

 
 
 
 

Onsdag og torsdag d. 20 og 21.oktober kl.10-16 fyldes Spinderihallerne i Vejle med retrospil, workshops og konkurrencer, når Vejle Bibliotekerne, Kulturmuseet og Spinderihallerne slår dørene op til Retro Game Days 2021.

 
 
 
 
Retro Game Days_logo 2021_2.png
 
 
 
 

Hovedattraktionen til Retro Game Days er det, det hele handler om: Spillene! Kom og spil alle de gode, gamle retrospil på computere og konsoller til fri afbenyttelse. Du kan fx spille en række danske og internationale titler: Hugo, Oswald, Tekken, Battlesquadron, Zero Tolerance, Puzzle Bobble, Doom, Quake og mange flere! Skydespillene Doom og Quake bliver sat op i retro-LAN hvor du kan dyste mod venner. 

 

Pop-op-udstillingen om dansk spilhistorie fortæller mange flere spændende historier om den udvikling, der har gjort, at den danske spilbranche er dagsordenssættende på globalt plan.  

Se den fede plakat med danske spilfigurer og mød illustrator og spildesigner Lonnie fra the-white-cat.com og prøv hendes spil Blue Rose.  

 

I løbet af dagene vil der være flere konkurrencer, hvor du kan få achievements når du sætter en highscore, kommer længst i et spil med en ven eller skyder flest mulige modstandere. 

 

Mød danske spil og computerentusiaster der medbringer maskiner i entusiastzonen. 

 

Mød også Kasper fra WTS RETRO der ud over sin entusiasme medbringer retrospil og gear du kan købe. 

 

Dokumentar om Kim Kanonarm og danske verdensrekordholdere 

Retro Game Days får fint besøg af tre spillere fra retro e-sport landsholdet RESAT. Hør, hvordan man slår verdensrekorder på gamle retrospil, få tips og prøv selv kræfter med de gamle arkade og konsolspil.  

 

Mød Dyst (gamer tag: DST) der ud over at være indehaver af verdensrekorden i arkadespillet Puzzle Bobble 1,2 og 3 også har vundet DM I Poetry Slam 2013. Mød også Mette (gamertag: MEZ), der har verdensrekorden for kvinder i at have spillet længst i arkadespillet Gyruss uden at blive gameover. Hun spillede i over 29 timer. Mød også Sasha, der er Danmarks bedste kvindelige pinballspiller. 

 

Onsdag kl. 18-21 er der aftensmad og fremvisning af dokumentaren Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden. Efter filmen kan deltagerne snakke med deltagerne fra team RESAT og prøve nogle af de gamle spil. 

 

Noget at grine af - og noget at blive klogere af 

Når hænderne bliver trætte af at holde ved joysticks, og øjnene ikke kan klare flere pixels, så byder Retro Game Days også på meget andet.  

 

Onsdag kl.16-17 er der foredrag om tidlig dansk spilhistorie ved spilarkivar ved det Kongelige Bibliotek Allan Christophersen. Hør om jagten på det første computerspil og udfordringerne ved indsamling, sikring og langtidsbevaring af danske computerspil i nationalsamlingen. 

 

Biblioteket og FabLab Spinderihallerne har åbne workshops, hvor man bl.a. kan lave PixelArt med perler og være med til at bygge arkademaskine, vinylskære fede klistermærker og lave et joystick af en kartoffel.

 

Meget mere efterårsferie

Der er masser andre sjove aktiviteter i Spinderihallerne samtidig med Retro Game Days, både ude og inde. Både onsdag og torsdag er der street food, græskarskæring, snobrød over bål, popcornmaskine, ansigtsmaling (kl. 12.00 - 15.00) og live musik (kl. 14.00 - 15.00).

 

Mandag, tirsdag og onsdag er der 'Et møde med de døde' på Kulturmuseet, hvor du kan opleve ægte skeletter fra udgravningerne på Rådhustorvet og se en konservator udgrave en urne fra jernalderen.

 

Vejlemuseernes andre besøgssteder har også sjove efterårsferieaktiviteter.

 

Tirsdag og onsdag byder Jernalderfolket i Vingsted jernalder velkommen til to hyggelige dage med aktiviteter for hele familien. Lækker jernaldermad, sjove gamle lege og spændende historisk håndværk.

 

Torsdag og fredag er der kunst og kreativitet med Jacinta fra Ramasjang på Vejle Kunstmuseum. Torsdagens workshop kræver tilmelding, fredag kan I bare møde op og være med.

 

Se alle aktiviteter på vejlemuseerne.dk/efterårsferie.

 
 
 

Program

 

Begge dage 10-16

📺 RETROKONSOLLER

🎮 ENTUSIASTZONEN
🕹️ RETROGAMINGLANDSHOLDET
💥 LAN PARTY MED QUAKE OG DOOM
🏆 SÆT HIGHSCORES
🥔 WORKSHOPS
👾 UDSTILLING DANSK SPILHISTORIE
🚌 BOGBUS

 

Events med tilmelding, onsdag d. 20/10:

🎤 KL. 16-17: TALK - DE DANSKE SPIL ER KULTURARV - HVOR STARTEDE VI?
📽️ KL. 18-21: FILM - KIM KANONARM OG REJSEN MOD VERDENSREKORDEN

 

Mere info + gratis billetter: retrogamedays.dk

 
 
 

Foto

Billeder fra Retro Game Days 2020. Krediteres Vejle Bibliotek.

 
 
 
 
Retro Game Days presse (6).JPG
 
Retro Game Days presse (5).jpg
Retro Game Days presse (2).jpg
 
Retro Game Days presse (3).jpg
 
Retro Game Days presse (4).jpg
Retro Game Days presse (1).jpg
 
Retro Game Days_logo 2021_2.png
 
 
 
 
 
 

Praktisk information

Retro Game Days 2021

Sted: Kulturmuseet og Spinderihallerne, Spinderigade 11, Vejle

Tid: Onsdag og torsdag d. 20. og 21. oktober kl. 10-16 

 

 

Mere info, gratis billetter: retrogamedays.dk

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Jørgen Tietze, Vejle Bibliotek

jorti@vejle.dk / 4017 5653

 

Rasmus Skovgaard Jacobsen, Vejlemuseerne

rasja@vejle.dk / 2048 0383

 
 
 
 
 
 
 
 
 

VejleMuseerne - Spinderigade 11E - 7100 Vejle - Tlf. 76 81 31 00 - Mail: museerne@vejle.dk