Nyhedsbrev for foreninger oktober 2026

 

Der var desværre en fejl i nogle links i det tidligere udsendte nyhedsbrev. Det er nu rettet. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Booking af haltider i efterårsferien og juleferien
  • Sidste chance for tilmelding til Foreningernes Aften og kurser
  • Hjælp os med at udvikle de folkeoplysende puljer
  • Temaaften: Skanderborg i bevægelse
  • Lær at redde liv - på kun 30 minutter
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Husk at ønske haltider i efterårsferien (inkl. weekenden i uge 41) og juleferien allerede nu

 

Haller og sale er som udgangspunkt lukket i skolernes ferie, men skulle I ønske haltider, er det vigtig i booker jeres ønskede tider på Fritidsportalen eller sender en mail til fritid@skanderborg.dk.

 

For Ry Hallerne, Hørning Idrætscenter og Låsby Hallen skal forespørgsler sendes direkte til de pågældende haller. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Sidste chance for tilmelding - send gerne videre til andre frivillige

 
Foreningernes aften 2026.Png

AI genereret indhold

 

Foreningernes Aften 2026

 

Glæd jer til en aften med fællesskab og inspiration, hvor I kan møde andre foreninger, politikere og administrationen. Vi skal fejre foreningslivet med årets prisuddelinger, høre Torben Stenstrup fra Foreningsudviklerne sætte fokus på stærke foreninger og sunde borgere og dykke ned i konkrete lokale erfaringer i fire forskellige spor.

 

Vi starter med let aftensmad og netværk kl. 17.45. Programmet slutter kl. 21.00.

 

Tilmeldingsfrist: 2. oktober 2026

 
👉 Gå direkte til tilmelding her
 
 
 
 

Sidste chance for tilmelding - send gerne videre til andre frivillige

 
Foreningsliv 1 - Fotograf Lasse Hyldager.jpg

Fotograf: Lasse Hyldager

 

Giv jeres forening nye kræfter - og de unge mere ansvar!

 

Vil I have flere frivillige med på holdet, styrke samarbejdet i bestyrelsen eller give unge mod på at tage ansvar? DGI Østjylland og Skanderborg Kommune tilbyder nye kurser og uddannelsesforløb, der giver jer inspiration, konkrete værktøjer og nye idéer til at udvikle jeres forening. 

 

Alle forløb starter i efteråret 2026, så tryk på linket og læs mere om hvordan I tilmelder jer.

 

Tilmeldingsfrist: 8. oktober 2026

 
👉 Se alle kurser på skanderborg.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hjælp os med at udvikle de folkeoplysende puljer

 

Folkeoplysningsudvalget skal i den kommende tid gennemgå og eventuelt revidere kriterierne for de folkeoplysende puljer og anvendelsen af de folkeoplysende midler. Derfor vil vi gerne høre jeres input.

 

Hvilke behov oplever I som forening? Er der idéer, aktiviteter eller indsatser, som de nuværende puljer ikke understøtter godt nok?

 

Jeres forslag og erfaringer er vigtige for det videre arbejde.

 

Frist for indsendelse: 15. oktober 2026

 

👉 Del dine idéer og input via denne formular

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Temaaften: Skanderborg i Bevægelse

 
Frise.jpg
 

Skanderborg Kommune inviterer borgere, politikere, foreninger, frivillige og andre interesserede til en spændende aften om bevægelse, fællesskaber og aktiv livsstil. 

 

Vi får besøg af Michael Bertelsen fra Danmark i Bevægelse, som præsenterer ny viden om danskernes bevægelsesvaner med særligt fokus på Skanderborg Kommune.  

Oplægget giver indsigt i, hvordan borgerne bevæger sig i hverdagen, og danner afsæt for dialog om, hvordan vi sammen kan skabe gode rammer for et aktivt liv for alle. 

 

Tid og sted

Onsdag den 18. november kl. 18.30 - 20.00

I Byrådsalen på Skanderborg Fælled

 

 👉 Læs mere og tilmeld dig her 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lær at redde liv - på kun 30 minutter

 

Vidste du, at Hjerteforeningen tilbyder gratis Hjerteredderkurser til foreninger?

På blot 30 minutter får deltagerne en introduktion til hjertelungeredning og brug af hjertestarter.

 

Kurset afholdes af en certificeret instruktør, som kommer ud til jer, og det er gratis for foreninger.  Giv jeres medlemmer vigtig viden, der kan gøre en forskel, når hvert minut tæller.

 

👉 Læs mere og bestil et kursus hos Hjerteforeningen