Pressemeddelelse 20. november 2020
 
 
 
 

Hjælp til mere end 1 million europæiske forbrugere: Forbruger Europa-netværket fejrer 15 års forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne

 
 
 
 

Hvad gør man, når flyet til Polen aflyses? Når håndtasken købt i Italien er beskadiget? Når man fanges i en abonnementsfælde? Siden oprettelsen i 2005 har Forbruger Europa-netværket (ECC-Net) hjulpet mere end en million forbrugere med spørgsmål som disse. Alene i forbindelse med covid-19-udbruddet har over 90.000 forbrugere henvendt sig til ECC-netværket for at få hjælp. I dag fejrer netværket sit 15-års-jubilæum.

 

 

I dag kl. 14 fejres netværket med et onlinearrangement, hvor bl.a. Kommissæren for Retlige Anliggender, Didier Reynders, deltager for at svare på spørgsmål fra journalister, hvorefter Forbruger-Europa-netværkets rsultater fejres, og fremtiden og mulighederne for effektiv forbrugerbeskyttelse i Europa drøftes.

 

Fejringen sker på bagkanten af en nyligt vedtaget "New Consumer Agenda", som skitserer Kommissionens prioriteter for de kommende fem års EU-forbrugerpolitik.

 

Arrangementet er en unik sammenkomst med deltagelse af centrale interessenter på området: Højtstående embedsmænd fra Europa-Kommissionen, forbrugerrepræsentanter, håndhævelsesmyndigheder, journalister, akademikere m.fl.

 

På Twitter vil netværket tweete live under hastagget #15yearsECCNet.

 

"Et væsentligt element i EU's forbrugersamarbejde"

Kommissær Didier Reynders ønsker ECC-netværket tillykke med fødselsdagen og udtaler:

 

"Jeg er overbevist om, at Forbruger Europa-netværket med praktisk støtte til forbrugerne også i fremtiden vil være et væsentligt element i EU's samarbejde på forbrugerområdet".

 

Petra de Sutter, tidligere formand for IMCO og nuværende vicepremierminister i Belgien, tilføjer:

 

"Jeg vil ganske enkelt bakke op om det arbejde, som centrene udfører i det daglige. Som lovgivere kan vi lave nok så mange regler for at beskytte forbrugerne, men forbrugerne skal også være klar over, at der findes denne beskyttelse".

 

Lancering af websted, rapport om 15 års milepæle og et blik ind i fremtiden

Til arrangementet løftes også sløret for netværkets nye hjemmeside www.eccnet.eu, hvor blandt andet en jubilæumsrapport om de 15 års milepæle og Forbruger Europa-netværket resultater vil være tilgængelig.

 

"Forbruger Europa-netværket har haft vokseværk, særligt den seneste tid, hvor coronakrisen netop har tydeliggjort vores værd, idet vi blandt andet har fået tre gange så mange henvendelser fra forbrugerne som normalt," siger Lars Arent, leder af det danske Forbruger Europa-kontor.

 

Et af afsnittene i rapporten er dedikeret til fremtiden, og indeholder en vision for netværket, der blandt andet byder på bedre service til forbrugerne i en digitaliseret verden, og som støtter og fremmer bæredygtigt forbrug.

 

"På denne årsdag er ECC-netværket blevet en etableret, respekteret og væsentlig aktør inden for europæisk forbrugerbeskyttelse. Vi ser frem til at hjælpe den næste million forbrugere," siger Bianca Schulz, leder af det franske Forbruger Europa-kontor.

 

ECC-netværket har forpligtet sig til at arbejde tæt sammen med andre samfundsaktører og erhvervslivet som en del af et team for beskyttelse af forbrugerne.

 

Netværket vil fortsat gøre opmærksom på forbrugernes erfaringer og behov i forbindelse med politikudformning, implementering og håndhævelse. Netværket vil også arbejde proaktivt inden for rammerne af den europæiske grønne pagt og den digitale dagsorden ved at lave i oplysningskampagner løbende.

 

Praktisk information om arrangementet

 

Tid: 14.00-15.30

Sted: https://15yearseccnet.tw.events/

 

Tilmelding er ikke nødvendig.

 

Kontekst:

 

Hvert EU-land samt Island, Norge og Storbritannien har et europæisk forbrugercenter, der tilsammen udgør Forbruger Europa-netværket. Forbruger Europa-netværket informerer forbrugerne i Europa om deres rettigheder og yder gratis hjælp i forbindelse med grænseoverskridende problemer.

 

I Danmark er Forbruger Europa en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 
 
 
 

Kontaktinformation

For yderligere information kontakt kommunikationsmedarbejder Ditte Juul Reder på telefon 41 71 50 75 eller djr@forbrugereuropa.dk

 
 
 
 

Du får denne pressemeddelelse, fordi du tidligere har givet samtykke til, at vi må sende det til dig. Ønsker du at ophæve dit abonnement, kan du gøre det herunder.

 

Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens privatlivspolitik

 

 
Afmeld pressemeddelelser fra Forbruger Europa
 
 
 
 
 
 
 
 

Denne publikation er finansieret af EU's forbrugerprogram 2014-2020. Denne publikation indgår i foranstaltning 670505 - ECC-Net FR FPA, som har modtaget finansieringsstøtte under et tilskud til ECC-foranstaltninger fra Den Europæiske Unions forbrugerprogram (2014-2020). Denne publikation udtrykker forfatterens synspunkter, og forfatteren er ansvarlig herfor. Den afspejler ikke synspunkterne hos Europa-Kommissionen, Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer eller noget andet EU-organ. Europa-Kommissionen og Agenturet er ikke ansvarlig for nogen anvendelse af oplysningerne i denne publikation.

 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon