Pressemeddelelse
16. januar 2020
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Findes Danmarks sødeste kassedame i Holbæk?

 
 
 
 

Hvis Danmarks sødeste kassedame sidder i dit lokale supermarked i Holbæk, er det tid til at nominere ham eller hende til Danmarks sødeste kassedame 2020. Deadline for at indstille til kåringen er forlænget med to uger til den 3. februar.

 
 
 
 

Uge efter uge gør kassedamerne m/k en stor forskel for rigtig mange mennesker. Ofte med et smil og personlig service gør han eller hun indkøbsturen lidt bedre og bidrager med godt humør. Det arbejde vil Hjemmet gerne værdsætte.

 

Derfor sætter ugebladet Hjemmet for syvende gang jagten ind på Danmarks sødeste kassedame m/k:

 

"Med søde ord og opmuntrende kommentarer giver kassedamer i hele landet energi i en ellers grå hverdag, og de gør dermed en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker. Vi har nu i seks år hyldet den sødeste kassedame i Danmark, og hvert år er vi rørt over de mange søde historier fra læsere om, hvorfor deres kassedame fortjener titlen som den sødeste kassedame," siger chefredaktør på Hjemmet Marianne Gram.

 

Sidste år var der 377 indstillede kassedamer, og vinderen blev Flemming Rosleff fra Irma på Frederiksberg.

 

Interessen for at indstille til dette års kåring er overvældende, men alligevel har Hjemmets chefredaktør besluttet at give læserne to uger ekstra til at nominere. Marianne Gram opfordrer derfor alle, som kender en kassedame, der betyder noget særligt for dem, til at fortælle Hjemmet historien og indstille vedkommende.

 

"Vi glæder os til at høre om alle de søde og varme historier om kassedamer fra hele landet, der gør en forskel. Det er dejlig læsning," siger Hjemmets chefredaktør.

 

Nomineringer kan sendes ind på:  Danmarks.Soedeste.Kassedame@hjemmet.dk eller pr. brev til adressen: Hjemmet, Postboks 252, 2100 København Ø. Mærk kuverten "Danmarks sødeste kassedame".

 

Nomineringen skal være Hjemmet i hænde senest den 3. februar 2020.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Presserådgiver, Jesper Jürgensen, 3065 2950

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Egmont Publishing er en førende magasinudgiver samt medejer af en række selskaber inden for e-commerce og marketing. Egmont Publishing er en del af den nordiske mediekoncern Egmont, der skaber stærkt indhold og tjenester inden for film, tv, gaming, e-commerce, marketing, undervisning, streaming, magasiner og bøger. Egmont står også bag virksomheder som Nordisk Film, TV 2 Norge og Lindhardt og Ringhof. Hele Egmont er en fond. Det betyder, at overskuddet går til udvikling af vores medier samt til at hjælpe børn og filmtalenter.

 
 
 
 
Egmont