"Det handler ikke kun om at vælge en ny sofa, en ny seng eller et andet møbel til dit hjem - det handler om at give vores kunder en bedre søvn og en bedre hverdag," siger Kasper Granat og fortsætter: "Vi vil være 'friend of mine' ved at skabe tillid til vores kunder. Det er ikke ofte, at man skifter sin spisestue, sin seng eller eller sin sofa, så kunderne har naturligvis brug for guidance. Hvem går man til, hvis man er usikker på en løsning, har tvivl om kvalitet eller design eller gerne vil udfordres på trends eller materialer? Man går til ILVA - ligesom man går til en ven med andre beslutninger i ens liv. Vi skal skabe tillid, sikre det rigtige valg - og skabe begejstring", forklarer Kasper Granat. AI skaber personlige kundeoplevelser på alle kanaler Med en solid baggrund inden for digitale strategier og avanceret AI ser Kasper Granat et enormt potentiale i at gøre kundeoplevelserne endnu mere målrettede og personlige. AI har i lang tid været en central del af digital markedsføring, hvor det bruges til at målrette budskaber og optimere salg gennem algoritmer på platforme som bl.a. Facebook, Instagram og Google. AI bruges nu i højere grad internt hos ILVA til at effektivisere arbejdsgange i marketing og i stigende omfang også til kreative opgaver. "Vi skal kunne tilbyde kunderne en lige så god oplevelse online som vi tilbyder i vores bolighuse. AI kan hjælpe os med at målrette kunderejsen mere effektivt og give os muligheden for at forudsige kundernes behov på en måde, der aldrig før har været muligt. "Det betyder, at vi kan tilbyde de rigtige løsninger på det rigtige tidspunkt - og skabe en oplevelse, der både overrasker og inspirerer," forklarer Kasper Granat. Med 45 ILVA-bolighuse i Danmark og Sverige samt en voksende onlineforretning med en trecifret millionomsætning ser Kasper Granat store muligheder i at integrere fysiske og digitale oplevelser. ILVA skaber rum, der får kunderne til at vende tilbage "Vi skal overgå forventningerne og give kunderne en oplevelse, der er så gennemført, at de vender tilbage - og anbefaler os til deres venner. Det er det, der skaber vækst og gør ILVA til mere end bare en møbelhandler. Vi sælger ikke bare møbler og boligtilbehør; vi skaber rum, hvor mennesker lever, slapper af og trives," fortæller Kasper Granat. ILVAs succes bygger på en stærk kombination af design, valgmuligheder og dyb forståelse for kundernes hverdag. Med fokus på at bringe produkter og kommunikation tættere på kundernes virkelighed vil Kasper Granat og hans teams skabe en sammenhængende oplevelse, der overrasker og glæder. "Vi er meget mere end møbler. Vi er med til at forme kundernes liv og skabe rum, der betyder noget. Det er et fantastisk fundament at bygge videre på, og jeg ser frem til at fortsætte denne rejse mod at blive den bedste bolig-ven for kunder i både Danmark og Sverige," afslutter Kasper Granat. |