Hyldest til originalerne: Lokale kunstnere giver nye perspektiver på Vejle Kunstmuseums samling

 
 
 
 

17 lokale kunstnere har ladet sig inspirere af malerier, skulpturer og grafik fra Vejle Kunstmuseums samling, og forvandlet dem til helt nye grafiske værker. Grafisk Værksted Vejles udstilling 'Parafraser' åbner på fredag på Vejle Kunstmuseum.

 
 
 
 
Elisabeth - ophængning.png

Mød Grafisk Værksted Vejle på byens kunstmuseum: Udstillingen Parafraser åbner fredag d. 10. december på Vejle Kunstmuseum. Foto: Grafisk værksted Vejle

 
 
 
 

"Grafisk Værksted Vejle har virkelig udfoldet sig under arbejdet med denne udstilling. Publikum kan glæde sig meget til at se udstillingen" fortæller Trine Grøne, museumsinspektør på Vejle Kunstmuseum.

 

"Vi har fulgt værkstedets arbejde siden start og Vejle kan være rigtig stolte af at have så dygtige og engagerede kunstnere i byen"

 

Parafraser er et fælles udstillingsprojekt, hvor 17 kunstnere fra Grafisk Værksted Vejle bidrager med nye perspektiver på Vejle Kunstmuseums samling.

 

Kunstnerne har undersøgt og eksperimenteret med personligt udvalgte værker fra kunstmuseets samling, der spænder tidsmæssigt fra 1628 til 2019. Grafisk Værksted Vejles nye versioner, parafraserne, udstilles på Vejle Kunstmuseum fra på fredag, d. 10/12.

 

Para-hvadfornoget?

En parafrase er en kunstners egen version eller gengivelse af en anden kunstners værk. Parafraser findes især inden for litteratur, musik og billedkunst.

 

"I kunstens verden er det oftest den enkelte kunstneres personlige og unikke udtryk, der er i fokus. Hellere skille sig ud end gå i eet med tapetet. Det gælder om ikke at forveksles med andre kunstnere. Men det er modige kunstnere, der har rum til at gengive en anden kunstners værk", siger Trine Grøne fra Vejle Kunstmuseum.

 

"En kunstner, der skaber en parafrase, er modig, for nogle gange forveksles en parafrase med en efterligning. Men dét at gengive en anden kunstners værk, er ofte udsprunget af beundring og respekt for den kunstner og det værk, der nu skabes en ny version af. Jeg er spændt på at se, hvordan Graffisk Værksted Vejle har taget kunstmuseets værker under behandling". 

 

På jagt efter originalerne
Museets gæster kan finde de værker, som Grafisk Værksted Vejle har ladet sig inspirere af, i kunstmuseets forskellige faste udstillinger, og ved selvsyn finde ligheder og forskelle mellem kunstmuseets "gamle" værker og værkstedets nye versioner.

 

I udstillingens periode vil medlemmerne fra værkstedet jævnligt være tilstede både i udstillingen og i forbindelse med workshops, hvor det er muligt selv at prøve forskellige trykteknikker af, under kyndig vejledning. Det annonceres løbende via Vejle Kunstmuseums hjemmeside.


Parafraser åbner på Vejle Kunstmuseum fredag 10. december kl 16.00. Alle er velkomne, men forhåndstilmelding er nødvendig, af hensyn til den aktuelle smittesituation. Her bydes på et festligt glas, og kunstnerne er til stede.

 

Hent din gratis billet på vejlemuseerne.dk/fernisering-parafraser.

 

Udstillingen kan ses indtil 18/4 2022. Der er altid gratis adgang til udstillingerne på Vejle Kunstmuseum.

 
 
 
 
 
 

Praktisk information

Parafraser - Grafisk værksted Vejle

Sted: Vejle Kunstmuseum, Flegborg 16-18, Vejle

Fernisering: Fredag d. 10/12 kl. 16.00-18.00

Udstillingsperiode: 10.12.21 - 18.04.22

Mere info og billetter: vejlemuseerne.dk/parafraser

 
 
 

Foto

Klik for at hente i høj opløsning

 
 
 
 
Elisabeth - ophængning.png

I disse dage hænges de sidste værker op, og udstillingen gøre klar til åbning fredag d. 10/12 kl 16.00. Her ses Elisabeth Kiefers værk. Foto: Grafisk Værksted Vejle

Kurt Ejvind Nielsen - proces.png

Kunstnerne har undersøgt og eksperimenteret med personligt udvalgte værker fra kunstmuseets samling, der spænder tidsmæssigt fra 1628 til 2019. Her ses Kurt Ejvind Nielsen. Foto: Grafisk Værksted Vejle

Parafraser katalog forside.png
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Trine Grøne

Museumsinspektør, Vejle Kunstmuseum

4016 7053 / trigr@vejle.dk

 

Annette Zierau

Billedkunstner, Grafisk værksted Vejle

2713 2501 / heather@hoejbjerg.mail.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vejlemuseerne - Spinderigade 11E - 7100 Vejle - Tlf. 76 81 31 00 - Mail: museerne@vejle.dk