Torsdag den 29. august løftede VejleMuseerne sløret for noget der må betegnes som et af de helt store arkæologiske fund i 2019. En gigantisk hal på 50 meter fra vikingetidens begyndelse, som dukkede op da arkæologerne fjernede overjorden på et udgravningsfelt ved Erritsø.
Med armene helt oppe over hovedet, gav museernes forskningschef Mads Ravn uden at blinke fundet 9,5 på en skala fra 1 til 10 over det man som arkæolog allerhelst vil opleve at finde. Og der er da også grund til at juble. Den enorme hal hører til blandt vikingernes største bygninger, kun matchet af hallerne ved Tissø og Lejre.
Det har været STORT
Når man står over for fund af bygninger som den nye hal i Erritsø bliver det tydeligt, at kun det bedste - og største - har været godt nok til vikingetidens første konger. Men stolpespor på op til en meter i bredden gætter forskningschef Mads Ravn på at bygningen kan have haft en loftshøjde på omkring 10 meter. Og det gæt er lige i øjet, fortæller Lars Holten, som er arkæolog og direktør i Sagnlandet Lejre, hvor man netop nu arbejder på at genskabe den største af vikingehallerne fra Lejre:
"De sidste par år har Sagnlandet Lejres arkæologer samarbejdet intenst med arkitekter, ingeniører, forstfolk og tømrere. Målet har været at genskabe Danmarks største hal fra 700-tallet, den 61 meter lange kongehal fra Gl. Lejre, der blev udgravet af Roskilde Museum i 2009," siger direktøren og fortæller, at man har taget alle midler i brug for at kunne genskabe vikingernes bygningsværk så nøjagtigt som muligt:
"Vores analyser af udgravningsdata, proportioner og mulige målesystemer vha. af 3D-simuleringer, statiske beregninger og arkitekturanalyser viser blandt andet at Lejrehallen med meget stor sandsynlighed har haft lige godt 10 meter til loftet på det højeste sted i den avancerede, dobbeltkrumme konstruktion."
Mere data giver mere viden
Selvom arbejdet i Lejre med at genskabe storebroren til den nye fundne hal i Erritsø nærmer sig sin afslutning, følger Lars Holten og hans kollegaer den nye udgravning tæt:
"Fundet af den store hal ved Erritsø bidrager Vejlemuseerne med nyt og spændende kildemateriale til vores viden og forståelse af om vikingetidens arkitektur og bygningskunst," siger han og uddyber:
"Forhåbentlig vil udgravningen af stolpehuller, væggrøfter og andre konstruktionsspor give os yderligere viden for eksempel om Erritsøhallens præcise dimensioner af tømmeret, hvis det viser sig at det er muligt at iagttage nøjagtige aftryk af selve stolperne i stolpehullerne, ligesom eksempelvis trækul fra en eventuel svidning af jordgravet konstruktionstræ vil kunne give viden om de træarter, hallen har været opført af."
Genskabt hal kan give arkæologer nye spor at gå efter
Det er ikke let at genskabe en bygning på baggrund af udgravningsdata og mørke pletter i jorden. Men det er det hele værd, er forskningschefen og direktøren enige om. Både formidlingsmæssigt, fordi det kan give os et billede af samfundet og livet dengang, det men også fordi rekonstruktionsarbejde i sig selv kan være med at generere ny viden og give arkæologerne nye spor at gå efter, forklarer Mads Ravn.
"Dynamikken mellem rekonstruktion og udgravninger er spændende, og giver nogle gange en hands-on forståelse for, hvad der blev tænkt rent teknologisk, når man byggede på en bestemt måde - en forståelse arkæologerne kan bruge," udtaler Mads Ravn. VejleMuseernes eget rekonstruerede jernaldermiljø i Vingsted vest for Vejle er landets største af sin slags, og museets arkæologiske afdeling er derfor vant til at skabe synergi mellem gravearbejde og rekonstruktioner, både på det forsknings- og formidlingsmæssige område. "Rekonstruktionsprojektet i Sagnlandet Lejre vil kunne være særdeles relevant for de spørgsmål vi på VejleMuseerne skal stille til vores hal i Erritsø, og hvilke prøve- og udgravningsmetoder vi skal inddrage i analysen af dette fantastiske fund." | 
