FORENINGSNYT

 
 
 
DocumentType.newsletter
4. juni 2021
 

Foreningsnyt om tilskudsmuligheder, familieklub, frivillighedsarrangement, mv. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilskud til leder/instruktør-kurser

 

Grundet den lange nedlukningsperiode i 2021 har antallet af ansøgninger til leder/instruktør-kurser været meget begrænsede.

Der er derfor ekstra gode muligheder for at få tilskud til trænere, ledere og instruktører, der ønsker at komme på kursus i 2. halvår af 2021.

Leder/instruktør-tilskud er en mulighed for folkeoplysende foreninger med aktiviteter for børn og unge op til 25 år til at få styrket de ledelses- og uddannelsesmæssige kompetencer hos bestyrelsesmedlemmer, trænere, instruktører m.v. Der gives et tilskud på op til kr. 3.000 pr person pr år; i tilfælde af restbudget sidst på året dækkes dog differencen på kurser op til kr. 4.000.
Læs mere om retningslinjer og ansøgningsskema på frivillighedsportalen  eller kontakt Andreas Nielsen på andreas.nielsen@glostrup.dk eller 30 55 85 47 for at høre nærmere.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilskud til genstart efter Corona

 

Der er indført mulighed for at foreninger resten af året kan søge Kulturpuljen om tilskud til udgifter ifm. genstart af aktiviteter efter Corona-nedlukningen og andre Corona-relaterede ekstraordinære udgifter. Tilskud på op til 5.000 kr. kan bevillgies af Team Kultur og Idræt, og har derfor kort sagsbehandlingstid. Ansøgning om tilskud på over 5.000 kr. skal behandles af Kultur- og Fritidsudvalget, og der skal derfor forventes en sagsbehandlingstid på ca. 1 - 1.5 måned afhængig af hvornår vi modtager ansøgningen.   

Du ansøger om tisllkud ved at sende en mail til kultur@glostrup.dk, hvor du kort beskriver jeres udfordring, og hvad foreningen søger tilskud til. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fejring af Frivillige 2021

 

Igen i år inviterer Glostrup Kommune alle frivillige til et festligt arrangement i Glostruphallen. Programmet kan vi endnu ikke løfte sløret for, men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen søndag den 19. september 2021. Mene information følger.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hele Danmarks Familieklub - Madklub for familier i Glostrup

 

I samarbejde med Hele Danmarks Familieklub og Aktivitetscentret afholder vi en pop-up madklub tirsdag den 8. juni kl. 16.30 i Aktivitetscentret. Formålet med arrangementet er dels at interesserede familier kan komme og prøve, hvad en madklub er, og dels at finde nogle frivillige, der på sigt vil køre madklubberne videre. Er du interesseret, kan du læse mere i den vedhæftede folder. Du er også altid velkommen til at kontakte Team Kultur og Idræt, hvis du har spørgsmål. Vi håber at se dig!

 

Vedhæftede filer

Frivillig folder 17x17_ENKELTsidet.pdf
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Husk tekst til Kulturnatprogrammet

 

Der er deadline på at sende tekster til årets Kulturnatprogram den 15. juni. I år skal I ikke indsende materiale til programmet via mail, men via linket her.

 

Programmet  kommer til at se lidt anderledes ud end de tidligere år pga. ændringer i priserne på de forskellige markedsføringstiltag. Programmet bliver i et andet format, og der er derfor ikke plads til så meget tekst i selve programmet.

 

Vi vil derfor foreslå, at I også opretter jeres aktiviteter i kommunens kulturkalender Kultunaut. Her er der mulighed for at komme med detaljeret beskrivelse af aktiviteten.  I finder kalenderen her. På samme side er også et link til at indtaste jeres event. Når I indtaster jeres event, må I meget gerne anføre Glostrup Kulturnat i overskriften sammen med titlen på jeres aktivitet, så det bliver let at genkende alle Kulturnat-aktiviteterne. Der er ingen deadline på at oprette jeres aktiviteter i Kultunaut. 

 

Årets Kulturnat afholdes 15. september med teamet Bevægelse.