På foretrædet for beskæftigelsesudvalget bad sammenslutningen af landets seks største byer landspolitikerne om at fjerne stramme krav og regler, så kommunerne i højere grad selv kan styre den indsats, der skal skaffe ledige i job.

De mange regler og kontroller, der findes i dag, er nemlig med til at hæmme kommunerne i deres beskæftigelsesindsats. Det forklarer Christian Boldsen, formand for beskæftigelsesudvalget i Randers Kommune:

"Reglerne er blevet en jungle, der beslaglægger enorme ressourcer til administration og kontrol. I dag bruger jobcentrene omkring 45 minutter per time til administrative formål, og det efterlader ikke mange kræfter til at gøre det, der egentlig burde være kerneopgaven i beskæftigelsesindsatsen; Nemlig at gøre en aktiv indsats med de tiltag og forløb, der rent faktisk gør en forskel for borgerne," forklarer Christian Boldsen og uddyber:

"I stedet for at detailstyre indsatsen skal staten have større tillid til, at kommunerne selv kan bringe jobcentrenes viden og erfaringer i spil og gøre det, der skal til for at bringe den enkelte borger arbejde i den konkrete situation."

Må ikke blive ved snakken

Budskabet kommer efter, at 6-byerne i december sidste år fremsendte et katalog over barrierer og uhensigtsmæssigheder i den nuværende beskæftigelseslovgivning til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Faktisk har en forenkling af reglerne længe været på den politiske dagsorden og er blandt andet en del af KL og regeringens økonomiaftale for 2017. Her er det aftalt at revidere loven om Aktiv Beskæftigelsesindsats med det formål at skabe en "gennemgribende forenkling," der skal gøre loven enklere at administrere for kommunerne og lettere at forstå for borgerne.

Alligevel er der ifølge Christian Boldsen behov for at minde landspolitikerne om, at de mange fine erklæringer skal omsættes til konsekvent handling, hvis der skal mærkes en forskel ude i kommunerne:

"Skiftende regeringer har i mange år snakket om at nedbringe regeltyranniet, men nu er det altså på tide at gøre ord til handling. Det budskab synes jeg, at vi fik leveret klart og tydeligt, og det var min oplevelse at udvalget var meget interesserede i det vi kom med. Det er aftalt, at vi sender udvalget noget skriftligt materiale og at vi fortsætter dialogen," slutter Christian Boldsen.

Fakta

Deltagere i foretræde for beskæftigelsesudvalget var:

- Henrik Vallø (C), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg Kommune
- Anne Mee Allerslev (B), borgmester for Beskæftigelse- og integration, Københavns Kommune
- Steen Møller (C), rådmand for Beskæftigelses- og Socialområdet, Odense Kommune
- Christian Boldsen (V), formand for Beskæftigelsesudvalget, Randers Kommune
- Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

- Aalborg Kommune er også en del af seksbyerne men havde ikke mulighed for at deltage.

Beskæftigelseslovgivningen:

Beskæftigelsesområdet er et af de mest lovregulerede områder i den offentlige forvaltning. Mængden af love, bekendtgørelser mm. er alene for de forsikrede ledige opgjort til ca. 30.000 sider.

Beskæftigelsesindsatsloven detailregulerer bl.a., hvornår der skal afholdes samtaler, hvor hyppigt, samt hvilke indsatser den enkelte ledige kan og skal deltage i.

Seksbyernes forslag til principper for en kommende regelforenkling:

• Beskæftigelsesloven skal fastlægge rammer for indsatsen, formål, pligter, rettigheder og redskaber men ikke fastlægge den konkrete indsats for den enkelte borger.

• Reglerne i beskæftigelsesloven skal skrives ud fra formål og intentioner med indsatsen og skal afspejle de politiske intentioner i de 4 største forlig på beskæftigelsesområdet inden for de seneste år:

• Fleksjob og førtidspensionsreformen
• Sygedagpengereformen
• Kontanthjælpsreformen
• Arbejdsmarkedsreformen

• Større tillid til medarbejderen og deres faglige vurderinger af behovet for indsatsen for at få den ledige i varig beskæftigelse

• Der skal alene være få hovedmålgrupper, for hvilke der som udgangspunkt gælder de samme regler. Kun med strengt nødvendige særregler.

• For borgere på kanten af arbejdsmarkedet er udfordringerne ens, hvorfor det skal være muligt at afholde samtaler og give tilbud efter behov. Og ikke som det er i dag, hvor detaillov styrer hvornår samtaler afholdes, og hvilket tilbud den enkelte kan få.

• Der skal fokus på det faktum, at mange ledige skifter forsørgelsesgrundlag. Loven må ikke, som i dag, hindre at en ledig kan forblive i en relevant indsats, fordi forsørgelsesgrundlaget ændre sig.

• Så få konkrete og afgrænsede bemyndigelsesbestemmeler som muligt. Gennembearbejdede lovbemærkninger skal sikre at udmøntning af loven og retspraksis afspejler de politiske intentioner.