Foreningsnyt 14. januar 2022

 
unknown documenttype 'template'
14/01/2022
 
 
 
 

Foreningsnyt om ændring i coronarestriktioner, aktivitetstilskud, kommende frister, idrætsreception mv. 

 
 
 
 
 
 

Ændring i Corona-restriktioner    

 

Den 16. januar udløber de nuværende Corona-restriktioner og en række aktiviteter genåber - dog med forskellige krav. 

 

Nedenstående åbnes med krav om coronapas og mundbind:

  • Aftenskoler
  • Udendørs idrætsarrangementer med betalende tilskudere (siddende)
  • Museer

Nedenstående åbnes med krav om coronapas, mundbind og et loft over antal deltagere (max 500 siddende eller op til 1.500 opdelt i sektioner af 500). 

  • Biografer 
  • Lokaler og okaliteter, hvor der afholdes koncerter, scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og lignende
  • Teatre
  • Kulturhuse, lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes foredrag og konferencer
  • Indendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere (siddende)

Her fastholdes nedlukningen:

  • Lokaler og lokaliteter, hvor der drives natklub, diskotek eller lignende
  • Spillehaller, kasinoer, lege- og badelande, messer, samt forsamlingshuse og selskabslokaler, der anvendes til udlejning eller lignende til selskaber
  • Lokaler og lokaliteter, hvor der afholdes koncerter og andre kulturarrangementer med stående publikum.
  • Serveringssteder skal stadig ophøre med at udskænke alkohol fra kl. 22 og skal holde lukket i perioden fra kl. 23 til kl. 5.

Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside, hvor der snart vil komme nye retningslinjer for de forskellige tiltag.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Stormøde om Kulturnatten

 

Vi holder opstartsmøde om Glostrup Kulturnat den 15. marts kl. 19. Kunne din forening tænke sig at deltage med aktiviteter til årets Kulturnat, er stormødet et godt sted at starte. Nærmere information følger i nyhedsbrevet Kulturnat-nyt. Hvis du ikke allerede er tilmeldt til nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig ved at skrive til kultur@glostrup.dk 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ansøgning om aktivitetstilskud

 

Folkeoplysende foreninger kan få støtte til aktiviteter for handicappede samt børn og unge under 25 år. Tilskuddet gives til faste aktiviteter samt til weekendture og andre lejre. Læs mere om aktivitetstilskud her.  Der er ansøgningsfrist 1. marts. Ansøgningen sker via et selvbetjeningsforløb, hvor bestyrelsen samt revisor skal skrive under med NemID.  En del af ansøgningen er en opgørelse over sidste års aktiviteter. Opgørelsen skal udfyldes på et særligt skema, som I finder herunder. I ansøgningen er også regnskabsaflæggelse for tilskud I har modtaget. 

 

Her er et par gode råd: 

  1. Læs vejledningen, som du finder via linket herunder
  2. Brug Chrome (ikke Edge eller Internet Explorer)
  3. Hav alt materialet klar, inden du logger på. Opgørelsen over aktiviteter skal  uploades i ansøgningsproceduren, og kan med fordel udfyldes inden du går i gang. 
  4. Tjek at alle parters mail-adresser er skrevet korrekt. Det kan ikke rettes senere i forløbet. 
  5. Tjek at oplysningerne er korrekte, inden du skriver under. Man ikke rette i ansøgningen, når forløbet er underskrevet.
  6. Når du har indsendt ansøgningen, så gem kvitteringen. Her kan du bl.a. se hvilken rækkefølge du har sat resten af bestyrelsen på. 

Du søger om aktivitetstilskud her

 

Vedhæftede filer

Vejledning ansøgning om aktivitetstilskud
Skema til opgørelse over aktiviteter
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilmelding til sommerferieaktiviteter

 

Har din forening lyst til at være med til at lave sommerferieaktiviteter for skolebørn i Glostrup i år? Så kan du tilmelde foreningen her. https://selvbetjening.egki.dk/161/161-12022109021535 

Ved tilmelding skal du beskrive de aktiviteter, som I gerne vil byde ind med. Vi har mulighed for at dække foreningens udgifter til aktiviteter. Vi skal have jeres ansøgning inden 1. marts. 

I kan enten deltage med hold, hvor børn tilmelder sig en aktivitet i nogle dage eller en uge i sommerferien. I kan også deltage med aktiviteter uden tilmelding, hvor børn, unge og forældre bare dukker op på dagen. Aktiviteterne kan ligge både i hverdage og weekender. I bestemmer selv tid og sted, bare det er i ugerne 26-31. Vi markedsfører alle tilbud i sommerferien samlet. 

Sommerferieaktiviteter er en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på jeres aktiviteter, og give børn og familier en smagsprøve på hvad I tilbyder. 

Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte os på kultur@glostrup.dk eller på tlf. 4323 6543.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kommende frister

 

Husk følgende frister. Du kan læse mere om de forskellige tilskudsordninger her. 

 

15. januar

Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen. Herefter kan der løbende søges tilskud, hvis der er midler tilbage i pujen. 

 

20. januar

Ansøgning om mødelokaler, haller og sale. Se foreningsnyt udsendt 3. januar 2022. 

Erklæring om indhentning af børneattester, som er en forudsætning for  tilskud og lokalelån. 

 

1. marts

Ansøgning om aktivitetstilskud.

Ansøgning om lokaletilskud. Ansøg her. 

Ansøgning om tilskud til sommerferieaktiviteter

 

1. april 

Ansøgning om partnerskaber for foreninger, som laver folkeoplysende voksenundervisning

Ansøgning om 3-årig Kulturaftale for kulturelle foreninger

Ansøgning om tilskud til aktiviteter i 2022 for foreninger, som har en 3-årig Kulturaftale

Regnskab for folkeoplysende voksenundervisning

Regnskab for foreninger, som laver frivilligt socialt arbejde

Regnskab for foreninger, som har en 3-årig Kulturaftale

Ansøgning om tilskud til Kulturnataktiviteter

 

1. juni

Årsberetning for foreninger, der modtager aktivitetstilskud

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Indstilling til Frivillighedsprisen

 

Glostrup Kommune uddeler hvert år en Frivillighedspris for at påskønne og anerkende den frivillige indsats i kommunen. Prisen uddeles til en person eller gruppe, der har gjort en forskel ved:

- at yde en særlig frivillig indsats i kommunen gennem en årrække
- at yde en særlig indsats for andre mennesker
- at være et godt eksempel for andre

Vil du indstille en til prisen, kan du gøre det indtil 1. juni via vores selvbetjeningsforløb her. Indstillingen skal være begrundet. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning om hvem, som skal modtage prisen. Prisen er på 5.000 kr. samt et diplom.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Indstilling til Kulturprisen

 

Glostrup Kommune uddeler hvert år en Kulturpris til en person, forening eller organisation, som har haft betydning for Kulturlivet i Glostrup. For at komme i betragtning til Kulturprisen, skal man have ydet en væsentlig indsats eller sat et markant spor i forhold til at forbedre det gode kulturliv i Glostrup.

Kulturprisen består af et kunstværk og 5.000 kr. Formålet med prisen er at belønne initiativer og indsatser, som er til gavn for Kulturlivet i Glostrup. Både borgere, foreninger og organisationer kan foreslå prismodtagere til Kultur- og Fritidsudvalget, der beslutter, hvem som skal modtage prisen.

Hvis du vil indstille en til Kulturprisen skal vi have dit forslag til årets Kulturprismodtager senest den 1. juni. Forslaget skal være begrundet skal indsendes via et selvbetjeningsforløb her. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Idrætsreception 2022

 
 
 
 

Idrætsreceptionen, som normalt afholdes sidste mandag i januar, er pga. Coronasituationen udskudt til foråret. Arrangementet vil formentlig blive afholdt i marts eller april. Hold øje med Foreningsnyt, hvor vi annoncerer datoen, når vi kender den.