Pressemeddelelse
8. juni 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Engelsk teselskab a la Mette Blomsterberg

 
 
 
 

Gæsterne sidder tæt i bløde sofaer ved lave borde, mens lune scones, hjemmelavet lemoncurd og fortryllende tærter nydes sammen med Earl Grey teen, der skænkes i fine tekopper - det engelske teselskab emmer af elegance og traditioner.

 

Vil du overraske veninderne med et afternoon teaparty a la Mette Blomsterberg? Så sæt tevandet over og kast dig ud i en traditionel ´British pie´ med den klassiske, engelske marmelade, lemoncurd.

 

Opskriften på Mette Blomsterbergs tærte og inspiration til, hvad du ellers skal bruge til det engelske teselskab, finder du her:

 
 
 
 

Mette Blomsterbergs lemoncurd tærte

 
 
 
 

Intet teselskab uden en smuk tekande. Blomsterbergs Tepotte i stentøj, vejl. kr. 249,95

Server Earl Grey teen af Blomsterbergs Tekrus i stentøj, 4 stk. vejl. kr. 199,95

 
 
 
 

En sprød tærtebund opnår du lettest, hvis du anvender en tærteform i aluminium. Den løse bund gør det let at få tærten ud af formen, så den kan serveres på et smukt fad. Blomsterbergs Tærteform, dia. 28 cm, vejl. kr. 149,95

Blomsterbergs Infrarød Termometer er næsten uundværligt, hvis du vil opnå den rette temperatur og dermed udseende og konsistens, når du smelter chokolade eller som her laver lemoncurd. Vejl. kr. 399,95

 
 
 
 

Vedhæftede filer

Lemoncurd taerte.psd
Blomsterbergs Infrarod termometer.jpg
Blomsterbergs Taerteform.jpg
Blomsterbergs Krus.jpg
Blomsterbergs Tepotte.jpg
 

 

Lemoncurd Tærte til ca. 14 personer

 

Ca. 14 personer

 

Forberedes dagen før.

Mørdej
300 g hvedemel
150 g stuetempereret smør
100 g flormelis
1 æg str. L

 

Chokoladeflan
80 g god mørk chokolade, ca. 60 %
50 g smør
50 g sukker
2 æg str. L

 

Lemoncurd
3 blade husblas
160 g citronsaft (af 4-5 citroner)
Fintrevet skal af den ene vaskede citron
240 g sukker
2 æg str. L
90 g smør

 

Pynt
Ca. 50 g groftrevet, god, hvid chokolade
Ca. 20 g grofthakket, usaltede pistaciekerner

 

Fremgangsmåde:

Mørdejen: Ælt alle ingredienserne ultrakort sammen med hænderne til en ensartet dej. Stil den koldt i ½ time inden udrulning. Rul dejen relativt tyndt ud i en anelse mel. Læg forsigtigt den udrullede dej ned i aluminiumstærteformen (denne type form skal ikke smøres) og tryk dejen forsigtigt fast til sider og bund. Tryk overskydende mørdej af kanten.

 

Chokoladeflan: Hak chokoladen fint og smelt den ved svag varme sammen med smørret i en kasserolle. Pisk sukker og æg til en tyk æggesnaps. Vend forsigtigt æggesnaps og chokolade sammen i skålen til en ensartet dej. Fordel dejen i den mørdejsforede tærteform.

 

Bag chokoladeflanen i ovnen ved 170 grader i 22-25 minutter, til den har sat sig og giver efter ved let tryk. Afkøl den bagte tærte helt et par timer i køleskabet - lad den blive i formen.

 

Lemoncurd: Læg husblassen i blød i ½ liter koldt vand i ½ time. Kog citronsaft, citronskal og tre fjerdedele af sukkeret kort op i en gryde. Rør imens æggene og resten af sukkeret sammen i en skål. Hæld halvdelen af den nu kogende citronblanding over æggeblandingen, mens du pisker. Hæld det hele tilbage i gryden under stadig piskning, til legeringen tykner og er ca. 65 grader (brug et termometer).

 

Vrid husblassen fri for vand og smelt den direkte op i den varme legering. Tilsæt smørret og lad det smelte med til en homogen og blank masse. Afkøl legeringen til ca. 30 grader og fordel den på den kolde chokoladeflan. Stil kagen forsigtigt i køleskabet til næste dag.

 

Pynt med groftrevet, hvid chokolade og grofthakket pistacie.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Malene Yding, may@fh-as.dk, 21573767, Metteblomsterberg.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 

F&H of Scandinavia A/S - Gl. Skivevej 70 - DK-8800 Viborg - Tel: +45 8928 1300 - E-mail: info@fh-as.dk

 
Social media icon Social media icon Social media icon