Kim Møller Mønster Bred.jpg
 
 
 
 

Pressemeddelelse
Sabro den 5. januar 2024

 
 
 
 

ILVA udnævner ny CEO

 
 
 
 

ILVA har ansat Kim Møller Mønster som ny CEO for boligkæden med hovedsæde i Sabro ved Aarhus.

 
 
 
 

Kim Møller Mønster kommer fra en stilling som CEO i Gastrolux. Inden da var han International Sales Director og del af managementteamet i Bolia, hvor han blandt andet havde ansvar for kædens 81 butikker samt B2B-segmentet.

 

Som CEO i ILVA skal 45-årige Kim Møller Mønster blandt andet skabe stærkere synergier på tværs af ILVAs fysiske butikker og boligkædens webshop med særligt fokus på kunderejsen fra inspiration til køb. Han får også til opgave at fortsætte opbygningen af ILVAs brand i Sverige, hvor boligkæden nu har fire butikker samt at udforske muligheden for at ekspandere til flere markeder.

 

"Vi ser meget frem til at byde Kim velkommen som ny CEO i ILVA. Vi kender Kim som en meget dygtig retailer fra hans tid i Bolia, hvor han skabte synlige resultater både for kunderne og for forretningen. Jeg har fuld tiltro til, at vi har fundet den helt rigtige person til at lede udviklingen af ILVA generelt og styrke brandet i butikkerne og på webshoppen," siger President og CEO for Lars Larsen Group Retail, Jan Bøgh.

 

 
 
 
 

"Jeg er entusiastisk og stolt over muligheden for at lede ILVA som CEO og jeg glæder mig meget til at blive en del af det velkendte og vellidte brand. En af ILVAs markante styrker er, at virksomheden lægger stor vægt på at sikre en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel. Det møder også kunderne, når de handler hos ILVA. Sammen skal vi bygge videre på den styrke og udvikle en endnu stærkere kunderejse uanset om de handler på vores webshop eller besøger vores butikker, samtidig med at vi altid har fokus på den grønne dagsorden," siger kommende CEO for ILVA, Kim Møller Mønster.

 
 
 
 
 
 
 

Kim Møller Mønster starter som CEO i ILVA den 1. april 2024.

 

Fakta om Kim Møller Mønster:

  • 45 år
  • CEO i Gastrolux
  • Tidligere International Sales Director i Bolia og del af managementteamet
  • Master i Marketing fra Aarhus School of Business
  • Global Executive MBA ved INSEAD, Fontainebleau, Frankrig
  • Bor i Højbjerg med sin hustru og tre børn


Fakta om ILVA:

  • 1961: Blev grundlagt af Jørgen Linde under navnet J.L. Møbler
  • 2013: Blev solgt til Lars Larsen Group
  • 2019: ILVA, IDEmøbler og IDdesign flytter sammen under ét navn, ILVA
  • Er i dag Danmarks største boligkæde
  • Har 40 bolighuse i Danmark og fire i Sverige samt webshop