FORENINGSNYT

 
 
 

Foreningsnyt 

 
unknown documenttype 'template' 20. maj 2021
 

Information om genåbning, fyraftensmøde, puljer samt årsberetninger.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Genåbning af  foreningsaktiviteter

 

Den 21. maj er det endelig blevet tid til at de sidste foreningsaktiviteter må genåbne. Det vil sige, at der fra fredag ikke længere er foreningsaktiviteter, der ikke må gennemføres pga. Corona.

 

Dermed åbner alle mødelokaler igen op for foreningerne, og I kan genoptage jeres aktiviteter i lokalerne på de tidspunkter, som allerede ligger i Halbooking. 

 

Har I aktiviteter i Glostrup Skoles lokaler, vil vi bede jer kontakte skolen, inden I går i gang, da nogle af lokalerne benyttes efter skoletid pga. det øgede afstandskrav på skolen. 

 

De endelige retningslinjer  for aktiviteterne gældende pr. 21. maj er endnu ikke offentliggjort af Kulturministeriet, men I kan altid finde de gældende retningslinjer her.

 

Hvis I har spørgsmål til genåbningen, er I velkomne til at skrive til os på kultur@glostrup.dk 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Coronapas

 

Der er  fortsat krav om Coronapas til alle foreningsaktiviteter, men der er fra den 21. maj indført nye regler. Alle skal stadig have coronapas for at deltage i aktiviteter, men fremadrettet skal der kun foretages en daglig stikprøvekontrol af coronapas. Hvordan det konkret skal håndhæves vil fremgå af Kulturministerites retningslinjer, når de bliver opdateret til den nye genåbning. 

 

Yderligere information vil desuden fremgå af Kulturministeriets FAQ med spørgsmål og svar ifm. genåbningen, når den bliver opdateret med information om den seneste genåbning. Her finder I svar på spørgsmål om håndtering af Coronapas, forsamlingsforbud og meget andet. Du finder deres FAQ her. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kulturministeriets genstartspuljer

 

Kulturministeriet har fem genstartspuljer på i alt 37,5 mio. kr. til kultur- og idrætslivet, som nu er åben for ansøgninger. Genstartspuljerne skal understøtte genåbningen af kultur- og idrætslivet gennem aktiviteter og udvikling af nye formater i det offentlige rum. Ansøgninger til puljerne
behandles i den rækkefølge, de modtages, og der lukkes for ansøgninger når alle midler er uddelt.

 

Læs om det forskellige puljer her. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Invitation til fyraftensarrangement: den gode velkomst

 

Sæt kryds i kalenderen den 10. juni kl. 17.00 - 18.30 hvor vi inviterer til fyraftensmøde om den gode velkomst. Nærmere information følger i et kommende nummer af Foreningsnyt.  

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Årsberetninger

 

Alle foreninger, som modtager tilskud efter Folkeoplysningsloven, skal indsende en årsberetning til Folkeoplysningsudvalget. Beretningen skal ikke være godkendt på en generalforsamling. Beretningen skal indeholde et synligt afsnit om de folkeoplysende aktiviteter i foreningen og skal sendes til kultur@glostrup.dk senest 1. juni.