Røde øjne, kløen i næsen og nys i stride strømme, er nogle af de symptomer på pollenallergi, som flere og flere lider af, når det varme vejr sætter ind. Gennem de seneste 50 år er der sket en stor stigning i allergi- og astmaudbrud verden over.  En årsag er klimaforandringerne med temperaturstigninger og større CO2-indhold i luften, som har betydet en forlængelse af planternes vækstsæson og dermed mere pollen i luften i længere tid.
 

Takket være en generøs privat donation har Statens Naturhistoriske Museum, SNM, på Københavns Universitet nu digitaliseret godt 30.000 herbarieark med danske græsser fra museets samlinger og det kan give allergikere større håb fremover. Digitaliseringen er sket i samarbejde med det hollandske kulturarvsfirma Picturae.

Postdoc Natalie Iwanycki Ahlstrand, som skal lede det nye forskningsprojekt, siger:

"Daglig pollen-overvågning informerer allergikere om pollental - fx pollental fra Astma-Allergi Danmark. Disse data er essentielle for at forbedre diagnose og minimere allergikeres risiko for at blive udsat for pollen. Imidlertid er der mangel på langsigtede pollendata, som kan forudsige udviklingen af pollen-forekomster over en længere periode. Desuden kan de metoder, der anvendes til pollen-overvågning i dag, for eksempel ikke se forskel på de mange forskellige græsarter".

Græsfamilien er den største producent af allergene pollen med mere end 10.000 arter på verdensplan. I Danmark alene har vi mere end 200 græsarter, der alle er repræsenteret i museets samlinger.

Professor Nina Rønsted, som er kurator for botaniske samlinger på SNM, forklarer om projektet: 

"Med den digitale adgang til vores danske græsser kan vi nu bruge samlingerne til at forbedre fremtidige pollenprognoser, hvilke tiltag man skal foretage og i sidste ende udvikling af ny medicin for astma- og allergipatienter i Danmark og resten af verden".

Forskningsprojektet starter i oktober 2019 og forventes afsluttet med udgangen af 2020.

Museets samlinger

Samlingerne ved Statens Naturhistoriske Museum udgør en helt unik videnskabelig infrastruktur der dokumenterer klodens biodiversitet gennem 400 års historie. Samlingerne repræsenterer datapunkter i tid og sted, der kan bruges til at forstå vores naturhistorie - samt forudsige vores fremtid med langt større sikkerhed end gængse teoretiske modeller. Konstante fremskridt inden for molekylære og digitale teknologier forventes yderligere at revolutionere mulighederne for brug og adgang til samlingerne.

Professor Nina Rønsted, er kurator for botaniske samlinger ved museet, og forklarer: 

"Statens Naturhistoriske Museum ønsker, at vores samlinger skal være let tilgængelige for forskere, amatørsamfundet og befolkningen som helhed. Vi vil desuden gerne gå foran internationalt med samlingsbaserede forskningsprojekter, der kan vise samlingernes potentiale til at bidrage til forståelsen og løsningen af en række aktuelle samfundsudfordringer, fra klimaforandringer til fødevaresikkerhed og vores sundhed".  

Se siden for museets digitale samlinger.

Faktabokse

Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet er Danmarks nationale museum for naturhistorie med mere end 14 millioner naturhistoriske genstande fra mere end 400 års ekspeditioner over hele verden. Samlingerne bruges af forskere og amatører, såvel som til undervisning, udstillinger og kunstprojekter. Imidlertid er størstedelen af samlingerne ikke digitaliseret og offentligt tilgængelige i en fælles database, hvilket begrænser kendskab og brug.

De botaniske samlinger i herbariet

Samlingerne i museets herbarium inkluderer næsten 3 millioner individuelle tørrede indsamlinger af karplanter, svampe, alger, laver og mosser opsat på såkaldte herbarieark. Herbariet indeholder desuden samlinger af frø, træprøver, en plantepatogen samling, frugter og blomster opbevaret i alkohol for at bevare deres tredimensionelle struktur, og en samling af nytteplanter.

Samlingerne udgør verdens største samling af planter fra Danmark og Grønland. Derudover indeholder samlingerne planter fra resten af verden, fra troperne til arktiske egne. De godt 20.000 typesamlinger, som er den individuelle plante der har været brugt til at definere og beskrive en specifik art, er digitaliseret og tilgængelige online og kan bruges som reference for forskere over hele verden. En række andre mindre samlinger er digitaliseret, men hovedparten af samlingerne er stadig gemte skatte.