Pressemeddelelse
14. april 2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 

AARHUS, DEN 5. MAJ: Slip duerne og drømmene løs på Årets Børnehjælpsdag 2019

 
 
 
 
 
 
 
 

Den 5. maj er en hyldest til anbragte børn i Danmark og en festdag med masser af gratis aktiviteter for hele familien i Rådhusparken, Aarhus.

 
 
 
 

Sæt kryds i kalenderen søndag den 5. maj kl. 10:30-13:00! Kom til Årets Børnehjælpsdag 2019 i Aarhus.

 

Dagen er en hyldest til de mange anbragte børn og udsatte unge i Danmark - og markeres med en stor event i Rådhusparken. Her vil der være et væld af gratis aktiviteter for hele familien - og særligt for børn.

 

Børnehjælpsdagens kendte ambassadører - komikeren Karsten Green og rapperen 'Jøden' - er med til at sikre den gode stemning.

 

DET ER GRATIS AT DELTAGE - BARE KOM!
 

• Lækre goodiebags til de første 150 børn (2-12 år)

• Vær med til at sende 500 brevduer til vejrs v/ De danske Brevdueforeninger
• Deltag i konkurrence med dit eget 'due-nummer' og vind en årsplakat
• Få en 'drømme-ballon' med et anbragt barns drøm inden i
• Ansigtsmaling og sjove aktiviteter på plænen
• Leg i et hav af sæbebobler med Boblberg.dk 
• Lav dit eget fingerdukkemonster med en hemmelig klub

 

Læs mere om programmet og de enkelte aktiviteter på:
www.bhd.dk/aarets-boernehjaelpsdag-aarhus

 

Børnehjælpsdagens Årsplakat bliver offentliggjort på Årets Børnehjælpsdag, den 5. maj. Plakaten er skabt af kunstneren Anna Jacobina Jacobsen. 

 

OBS: Arrangementet aflyses i tilfælde af heldagsregn.

 

EN SÆRLIG TAK TIL: De Danske Brevdueforeninger, Børnekulturhuset i AarhusCTI PrintBoblberg.dk, Castus, Hasbro, JOE & THE JUICEEgmont Publishing, ballongaver.dk, FrugtKurven, Egekilde, IGO Profil og STREET COFFEE.

 
 
 
 
 
 

FAKTA OM ÅRETS BØRNEHJÆLPSDAG

Årets Børnehjælpsdag 2019 bliver afholdt søndag den 5. maj. Det er den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen, der står bag.

 

Årets Børnehjælpsdag er en hyldest og støtte til de anbragte børn og udsatte unge, som Børnehjælpsdagen arbejder for i Danmark. Disse unge mennesker bor typisk hos plejefamilier eller på døgninstitutioner.

 

Den 5. maj 2019 bliver Årets Børnehjælpsdag markeret både i Aarhus (Rådhusparken) og i København (Kongens Have), kl. 10:30-13:00.

 

Årets Børnehjælpsdag er blevet afholdt i København siden 1904. Alle busser flager i København og Frederiksberg kommune i anledning af denne særlige dag.

 

På Årets Børnehjælpsdag offentliggøres Børnehjælpsdagens årsplakat, der er skabt af en kunstner eller illustrator. Plakattraditionen går tilbage til 1904.

 

Læs mere på www.bhd.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon