Holistisk design til Restaurant Barr
November 2018

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Når arkitektur, interiør, navn og bestik går op i en højere enhed

Kompromisløst design tager bestik til nye højder

 
 
 
 

Nu har du chancen for at få stemningen fra en helt speciel toprestaurant med hjem i privaten. Danske Table Noir lancerer et kompromisløst bestiksæt, skræddersyet til Restaurant Barr i København. Bestikket er designet af de internationale stjernearkitekter Snøhetta i tæt samarbejde med Table Noir og Restaurant Barr.

 
 
 
 

Table Noir designed for Barr fås i stenvasket finish samt mat satin-finish. Sæt til fire personer sælges samlet til DKK 1.799. Sættet leveres i elegant æske med designdetaljer fra Restaurant Barr.

 
 
 
 

Restaurant Barr i København serverer mad i verdensklasse fra ølbæltet, der går fra Benelux til Norge. Navnet Barr er et gammelt, nordisk ord for 'byg' – en afgrøde, der bruges til at brygge øl og mikroskopiske elementer fra byg. Referencen bruges både i Barrs overordnede indretning, i arkitekturen i vægge og taglofter og til det mindste element i restauranten: Overfladen af det nye Table Noir-bestik, designet specielt til Barr af danske Table Noir i tæt samarbejde med Snøhetta. 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vintage-finish inspireret af byg

Table Noir designed for Barr har en behagelig, stenvasket vintage-finish, der ligesom maden på Restaurant Barr giver en fornemmelse af noget, man kender. Tanken er, at man skal føle sig hjemme. En følelse af perfektion og de bedste råvarer og materialer. Overalt i restauranten er der brugt teksturer inspireret af mikroskopiske detaljer på bl.a. byg-korn – detaljer, der blandt andet har inspireret til bestikkets stenvaskede overflade.

 

 

Få adgang til flere fotos af Barr-bestikket ved at klikke på billedet.

 
 
 
 
Download highres fotos fra Table Noir her 
 
 
 

 

Forhandles på designmuseer og online

Table Noir designed for Barr forhandles fra medio november på tablenoir.com samt i udvalgte butikker. Ligesom Table Noirs første bestiklancering i samarbejde med Restaurant 108 i dag er en del af den permanente udstilling på Designmuseum Danmark, er Barr-bestikket også repræsenteret på to af Norges ypperste museer, Nasjonalmuseem for kunst, arkitektur og design samt Astrup Fearnley Museet.

 

Table Noir designed for Barr, fås i stenvasket finish samt mat satin-finish. Sæt til fire personer sælges samlet til DKK 1.799. Sættet leveres i elegant æske med designdetaljer fra Restaurant Barr.

 

For ydereligere information, kontakt Anja Hellberg, kommunikationsbureauet FRIDAY, tlf. 2858 8076, anja@fday.dk.

Alle højtopløselige fotos fra Table Noir er tilgængelige på FRIDAYs digitale showroom fdaylife.dk.

 
 
 
 
 
 
 
 

4 raffinerede detaljer ved Table Noir designed for Barr

 
  • En særlig designdetalje i restaurant Barr er en markant 'indhøvling'/fure i al træværk. Den fure går igen i bestikkets skaft. Furen gør desuden bestikket behageligt at spise med, da pegefingeren naturligt hviler i furen.
  • En anden næsten usynlig detalje ses på undersiden. Her sørger en diskret, plan flade for, at bestikket ligger stabilt på bordet uden at vippe.
  • Alle dele er minutiøst afstemt i vægt og dimensioner, så de ligger let og afbalanceret i hånden.
  • Materialet er rustfrit stål, der er nænsomt forarbejdet i hånden for at fjerne alle skarpe kanter - også mellem gaflens tænder.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

FRIDAY -  Bredgade 25 F, 5. sal  - 1260 København K