Nordfyns Kommune
 
 
Nyhedsbrev 25. juni 2019
 

Vidste du,  at du som virksomhed er meget velkommen til at bruge vores genbrugspladser?

 
 
 
 
 

Som erhvervsdrivende er du meget velkommen til at aflevere sorteret erhvervsaffald på vores genbrugspladser. Aflevering af affald er let og simpel med et klippekort. Ordningen er et tilbud, som du kan benytte dig af, og eventuelt kan kombinere med en affaldsløsning på din  egen virksomhed. Vores tilbud skal hjælpe til med, at mere af dit genanvendelige affald sorteres fra.

 

Klippekort kan bestilles/købes på genbrugspladserne. Alternativt kan du bruge kort eller Mobile Pay for enkelte læs affald.

 

Gratis:

Følgende kan afleveres gratis på genbrugspladserne:

  • Rene læs papir, pap og metal.
  • Affald dækket af producentansvar (elektronik-skrot, hårde hvidevarer, lysstofrør, el-pærer, bilbatterier og batterier).

Det kræver blot. at du er registreret hos Genbrug og Renovation, og at du før aflæsning af dit erhvervsaffald henvender dig til personalet.

 

Pris:

Virksomheder betaler for omkostningen til transport og selve behandlingen det afleverede affald. Ordningen har meget lave administrationsomkostninger. Ordningen skal hvile i sig selv økonomisk, og det er altså ikke en ordning, som kommunen skal tjene på.

 

Se priser for klippekort og mængder pr. klip (åbner kommunens hjemmeside).

 
 
 
 
 
 
 

Landbrug: Sådan skal du opbevare bioaske

 

Kører du rundt i det nordfynske landskab, kan du støde på disse bunker. Bunkerne er "Bioaske", som er aske fra halmfyrede fjernvarmeværker. Asken benyttes som gødning på markerne, da det indeholder en del fosfor, og leveres retur til landmænd, der har leveret halm til fjernvarmeværkerne.

 

Modtager du bioaske til at sprede ud på dine marker, skal du kende reglerne for opbevaring, især hvis du har bioasken liggende i længere tid inden udspredning.

 

Bioasken må gerne ligge op til 14 dage på den mark, hvor den skal spredes ud. Men går der længere tid, skal den opbevares, så der ikke kan ske forurening af omgivelserne, opstå fare for forurening af grundvandet, eller ske spredning af asken på en ukontrolleret måde.

 

Asken skal derfor opbevares overdækket med presenning på en plads med tæt bund med afløb til opsamlingstank. F.eks. en møddingsplads, ensilageplads eller lignende. Asken kan også opbevares i såkaldte "big bags", i lukket container eller i en bygning.

 

Har du spørgsmål til, hvordan du håndterer din bioaske, er du altid velkommen til at kontakte landbrugsteamet i Teknik, Erhverv og Kultur.

 

 
 
 
 
 
 
 

Vis dig frem på årets Job og Erhvervsmesse i Odense

 

Kære nordfynske virksomheder

 

Vi vil hermed invitere jer med til årets Job og Erhvervsmesse i Odense Congres Center Torsdag den 12. september 2019.

 

Det var en rigtig fin succes sidste år med besøg af over 7.000 gæster og virksomheder repræsenteret fra hele Fyn.

 

Jeres virksomhed tilbydes en gratis messestand, hvor I kan komme i dialog med kompetente og egnede kandidater samt unge, som kan motiveres til at gå ind i branchen. Også interesserede brancheskiftere og dimittender besøger hvert år messen og kan være en interessant målgruppe, hvis man som virksomhed står over for at skulle rekruttere nye medarbejdere.

 

Derudover får I rig lejlighed til at synliggøre jeres virksomhed og møde andre spændende virksomheder på messen.

 

Nedenfor en lille opfordring fra Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune, Kim Johansen:

 

     "Vi håber, at se jer på messen - lad os sammen gøre Nordfyn stærkere og flot repræsenteret på årets jobmesse"

Kim Johansen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune

 

Er der spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig, så kontakt: 

Ann-Jeanett Seest på tlf. 2343 7061 eller på mail: asoere@nordfynskommune.dk

 

Vedhæftede filer

Virksomhedsinvitation Nordfyn-JOBMESSEN 2019.pdf
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Udbud på vej i 3. kvartal

 

De kommende 3 måneder forventer vi, at der skal udbydes arbejde på følgende.

 

For håndværkere:

  • Cykelsti mellem Søndersø og Skamby
  • Udskiftning af belægninger og forskønnelse af Otterup bymidte.
  • Signalanlæg (lyskurve) ved Odensevej og Assensvej ved Bogense.
  • Opførelse af fiskerhuse ved Klintebjerg.

For rådgivere:

  • Cykelsti mellem Morud og Bredbjerg.
  • Udstykning parcelhusgrunde ved Pilegårdsvænget i Søndersø.

Opgaverne udbydes hovedsageligt som indbudt licitation. Ved spørgsmål og interesse er du altid velkommen til at kontakte driftsafdelingen i Teknik, Erhverv og Kultur.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Abonnerer du endnu ikke på ErhvervsInfo?

 
Tilmeld dig her 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Task Force Erhverv

Telefon: 20 46 08 28

Mail: mgr@nordfynskommune.dk