Foreningsnyt august 2021

 

Foreningsnyt om coronaretningslinjer og nye puljer, tilskud til frivilligt socialt arbejde samt efterårsferieaktiviteter. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gældende retningslinjer

 

Pr. 1. august blev en række restriktioner på kulturområdet fjernet. Der gælder nu følgende restriktioner: 

  • Der må maksimalt være 500 personer til stede på samme sted samtidig. Det gælder både indendørs og udendørs. Der er en række undtagelser fx udendørs motionsevents og større events. 
  • Der gælder krav om coronapas for personer på 16 år og derover i følgende lokaler og lokaliteter: indendørs kultur- og idrætsarrangementer med siddende publikum med 500 eller flere tilskuere, udendørs kultur- og idrætsarrangementer med siddende publikum med flere end 2.000 tilskuere, indendørs og udendørs kultur- og idrætsarrangementer med stående publikum med 500 eller flere tilskuere, samt lokaler, der anvendes som træningscentre (gælder kun for personer på 18 år og derover).
  • Der må maksimalt være 1 besøgende, bruger, tilskuer eller lignende pr. 2 m2 gulvareal i lokaler, hvortil der er offentlig adgang.

Se de gældende retningslinjer for foreningsaktiviteter her

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nye puljer hos DGI og DIF

 

Her er information om 3 nye puljer, hvor der er åbnet for ansøgninger:

 

  1. DIF og DGI's corona-hjælpepulje er åben igen. Det er den, der har været åbnet en række gange før og hvor foreningerne kan søge kompensation for tabte indtægter på grund af coronanedlukninger. Der er denne gang 40,5 mio. kroner i puljen. Læs mere her. 
  2. DIF og DGI's Genstartspulje, der kan søges om støtte til at skabe aktiviteter og oplevelser i sommeren og efteråret frem til d. 25. oktober 2021. Læs mere her. 
  3. DIF og DGI's Pulje for planlagte aktiviteter, der kan søges om støtte til at afholde planlagte aktiviteter fra d. 1. juli 2021 til og med d. 31. december 2021, som ellers ikke vil kunne finde sted pga. manglende indtægtsgrundlag som følge af COVID-19-restriktioner i sommerperioden. Her er der 8 mio. kroner til uddeling. Læs mere her

Baggrunden for Genstartspuljen og Puljen for planlagte aktiviteter kan der læses mere om her.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilskud til frivilligt socialt arbejde

 

Den 1. september er der deadline for ansøgninger til puljen til frivilligt socialt arbejde. Glostrup kommunes kriterier er i foråret blevet opdateret, så alle ansøgere opfordres til at orientere sig i de nye kriterier inden ansøgning. For tidligere ansøgere er det en forudsætning, for at kunne ansøge puljen, at regnskab og evaluering for midler bevilget i 2020 er afleveret. 

 

Læs de nye kriterier og find ansøgningsskema her

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Efterårsferieaktiviteter

 

Har din forening lyst til at lave nogle aktiviteter, som er åbne for alle for børn og familier i efterårsferien? Så har du mulighed for at få et lille tilskud til aktiviteterne. Skriv til os på kultur@glostrup.dk og fortæl os lidt om aktiviteten, og hvor stort et tilskud I har brug for.