Boblberg I Skanderborg Kommune har vi købt Boblberg, som er en app for fællesskaber. Boblberg kan benyttes af både borgere og foreninger. Lige nu er der over 4000 brugere fra Skanderborg Kommune. På Boblberg kan alle brugere oprette opslag, hvor man kan skrive lidt om sig selv, og hvilket fællesskab man søger - det kan f.eks. være venner, træningsmakkere, en at gå ture med og meget andet. Med udgangspunkt i opslagene kan brugere skrive private beskeder til hinanden og starte fællesskaber. - Men hvad har det med min forening at gøre? Boblberg har også en foreningsdel, hvor der er en beskrivelse af foreningerne i kommunen samt et link til foreningernes hjemmeside, og vi vil gerne have din forening repræsenteret på Boblberg.
- Hvis du gerne vil have din forening repræsenteret på Boblberg, skal du ikke gøre noget. Vi sørger for at oprette din forening på Boblberg med samme beskrivelse og link til foreningens egen hjemmeside, som ligger på fritidsportalen. Husk at I altid selv kan opdatere disse data på fritidsportalen. Vi viser ikke personer, telefonnumre og e-mailadresser.
- Hvis du IKKE vil have din forening repræsenteret på Boblberg - så send en mail til Rikke.Juel.Jespersen@skanderborg.dk inden d. 1. juni 2024, så opretter vi ikke din forening på Boblberg.
Mere information Du kan læse mere om Boblberg her. Du kan se foreningsdelen af Boblberg i Skanderborg her: Foreninger Hvis du er nysgerrig er her et eksempel på, hvordan en forening i en anden kommune har brugt Boblberg |