'Smagen af fællesskab' styrker anbragte børn og deres plejefamilier - over hele landet

 
 
 
 
saelg-skrabelodder-online-corona-600x350.jpg
 
 
 
 

Børnehjælpsdagen skaber netværk mellem plejefamilier gennem landsækkende indsats, der er støttet af Socialstyrelsen, Dansk Gastronomisk Union og Lidl.

 
 
 
 

Børn, der bor i pleje, kan oftest relatere sig til følelsen af ensomhed og tanken om at være dét eneste barn, der ikke bor hjemme hos mor og far. Derfor har den danske hjælpeorganisation Børnehjælpsdagen igangsat projektet 'Smagen af fællesskab', der styrker relationer mellem plejefamilier og plejebørn - over hele landet.

 

Indsatsen er baseret på, at plejefamilierne skiftes til at besøge hinanden i deres private hjem, hvor de spiser et måltid sammen. Den ene familie har værtsrollen, mens den anden står for en fælles aktivitet. Plejebørnene får et større indblik i hvordan andre familier fungerer, og de møder andre børn med samme baggrund.

 

Målet er, at plejebørnene bliver styrket både socialt og personligt gennem nye venskaber og det positive fællesskab, der opstår mellem familierne.

 

"Vi oplever, at indsatsen er en stor succes både blandt børn og voksne. Positive relationer og netværk er en væsentlig faktor for menneskelig trivsel og bidrager til den mentale sundhed. Relationsdannelse har derfor længe været et fokus i Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke anbragte børn og unge. Det er kun blevet endnu mere relevant i kølvandet på Corona-pandemien, hvor sociale fællesskaber har været på pause", forklarer Børnehjælpsdagens projektleder Sarah Christiansen.


Relationer på tværs

Aktuelt har Børnehjælpsdagen matchet 20 plejefamilier, der med jævne mellemrum mødes omkring spisebordet. De kommer fra hele landet - og flere familier venter på at deltage i indsatsen henover efteråret.

 

"Vi er blevet matchet med en familie, der har lidt ældre plejebørn. Det har været en rigtig god oplevelse for os alle. Vores egne plejebørn har lært, at sociale relationer ikke er farlige, og at det er ok at knytte sig til større børn. Da vi mødes over flere gange - og da vi som plejefamilier har en fælles forståelsesramme - betyder det også, at vi kan skabe stor tryghed og genkendelighed for børnene. Det er vigtigt. Så selvom det nogen gange kan være svært at møde nye mennesker, så er det bare forløbet så fint", forklarer plejeforældrene Jette og Jan Vinholt fra Tappernøje.

 

'Smagen af Fællesskab' er realiseret med støtte fra Socialstyrelsen (Corona-støtte). Dansk Gastronomisk Union bidrager med Cateringslandholdet til en 2-dages event med familierne, og Lidl har doneret gavekort til indkøb af madvarer.

 

"Vi ønsker som en landsdækkende dagligvarekæde at tage et socialt ansvar og støtte nogle af de grupper i samfundet, som har allermest bru for det. Det kan vi blandt andet gøre ved at støtte projekter som 'Smagen af Fællesskab', som styrker relationer blandt plejefamilier med afsæt i fælles måltider. Børnehjælpsdagen yder en fantastisk indsats for at støtte anbragte og udsatte børn og unge, så vi er glade for at kunne støtte 20 familier med friske madvarer fra Lidl, og være med til at fremme fællesskabet gennem et godt måltid mad," siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør hos Lidl.

 

Børnehjælpsdagen forventer, at cirka 60 plejefamilier fra hele landet vil få glæde af

'Smagen af Fællesskab' i løbet af 2021. 

 

De familier, der aktuelt er med i projektet, kommer bl.a. fra følgende kommuner: Lyngby-Taarbæk, Høje-Taastrup, Solrød, Næstved, Herning, Holstebro, Hjørring, Aalborg, Rebild, Ikast-Brande, Holstebro, Horsens og Hedensted.

 
 
 
_24A5626.jpg
 
 
 
PRESSEFOTO_smagen_af_fællesskab_foto_Kim_Agersten (10).jpg
 
 
 

Vedhæftede filer

PRESSEFOTO_smagen_af_fællesskab_foto_Kim_Agersten (7).jpg
PRESSEFOTO_smagen_af_fællesskab_foto_Kim_Agersten (3).jpg
PRESSEFOTO_smagen_af_fællesskab_foto_Kim_Agersten (4).jpg
PRESSEFOTO_smagen_af_fællesskab__foto_Kim_Agersten (12).jpg
PRESSEFOTO_smagen_af_fællesskab_foto_Kim_Agersten (10).jpg
 

Venligst krediter fotograf Kim Agersten ved brug af billederne.

 
 
 

FAKTA OM BØRNEHJÆLPSDAGEN
Børnehjælpsdagen arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark, så de får bedre mulighed for et selvstændigt voksenliv. Hjælpeorganisationen har særligt fokus på at styrke målgruppens sociale og personlige kompetencer gennem en lang række tilbud, der finder sted over hele landet. Sidste år fik 8.007 anbragte børn og udsatte unge direkte glæde af Børnehjælpsdagens arbejde. Læs mere på bhd.dk
 

 

FAKTA OM ANBRAGT BØRN

  • Cirka 13.500 børn og unge er anbragt uden for hjemmet i Danmark (0-23 år)
  • Hovedparten af de anbragte børn og unge bor hos en plejefamilie - cirka 62 %.
  • De børn og unge, der ikke bor i plejefamilie, bor f.eks. på døgninstitutioner, akutinstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, på eget værelse mv.

Kilde: Danmarks Statistik, senest verificerede tal pr. 31. december 2020.. 

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Sylvia Emilia Blazejowski

Pressechef i Børnehjælpsdagen

D: 3530 9310 M: 2682 8923

sb@bhd.dk - www.bhd.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Social media icon Social media icon Social media icon