Simon Jul og Peter Falktoft er klar til Red Bull Cliff Diving fra taget af Operaen

 
 
 
 

Når Red Bull Cliff Diving den 16. juli vender tilbage til København efter fire års pause, bliver det med Simon Jul og Peter Falktoft som værter. De to sørger for at holde de mange tusinde tilskuere underholdt og i hånden gennem hele konkurrencen.

 
 
 
 
Red Bull Cliff Diving 2022.jpg

Simon Jul og Peter Falktoft bliver værter for Red Bull Cliff Diving

 
 
 
 

Med under en måned til at verdens bedste cliff divers kaster sig ud fra taget af Operaen i København kan Red Bull nu løfte sløret for, at Simon Jul og Peter Falktoft bliver værter ved den spektakulære konkurrence, Red Bull Cliff Diving.

 

Det er femte gang, at Red Bull Cliff Diving bliver afholdt fra Operaens tag i København, men for første gang skal både mænd og kvinder konkurrere i den danske hovedstad. Og Peter Falktoft glæder sig til at holde styr på både deltagerne og ikke mindst sin medvært.

 

- Red Bull Cliff Diving er tilbage! Jeg glæder mig til at være tovholder på et af de suverænt største events på dansk grund i nyere tid. Og så glæder jeg mig til at endnu en gang at vise verden, at jeg har stort kørekort til Simon Jul - for det har jeg! Kom, det bliver historisk, lyder det fra Peter Falktoft.

 

Red Bull Cliff Diving bliver afviklet lørdag den 16. juli fra taget af Operaen i København.

 

Det er som altid gratis af overvære konkurrencen, som plejer at trække tusindvis af tilskuere til og på vandet.

 

Om Red Bull Cliff Diving World Series
Red Bull Cliff Diving World Series har eksisteret siden 2009. Deltagerfeltet består både af sportens største stjerner og de mest lovende talenter. Cliff diving er voldsomt komplekst og dermed en ekstremsport i sin reneste form. Uanset om man springer fra 22 meter som kvinderne eller 27 meter som mændene.

 

Red Bull Cliff Diving World Series afholdes på exceptionelle steder, hvor cliff divers springer fra bygninger, rene klipper, historiske broer eller ved siden af vandfald.

 

For mere information gå til www.redbullcliffdiving.com

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

For pressehenvendelser vedrørende den danske afdeling af Red Bull Cliff Diving World Series kontakt venligst Troels Trads Hansen på troels.trads@gknordic.com eller 53 87 77 47.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Company Name

Company Address - Postal & City - Telephone No. - E-mail address