| | | | Ny viden om danskernes dødssteder og dødsårsager |
| | |
| |
|
| | | | Halvdelen af de 453.542 danskere, der døde af naturlige årsager mellem 2012 og 2020, døde hjemme. Andelen er stort set uændret i hele perioden. Det viser en ny kortlægning af dødssted og dødsårsager blandt danskerne. Kortlægningen viser også, at der er en tydelig sammenhæng mellem alder og dødssted. I den ældste aldersgruppe (85+), der udgør langt hovedparten af dødsfaldene, sker 55 % af dødsfaldene hjemme. Samtidig rummer kortlægningen data om, hvor mennesker med bopæl på plejehjem dør - og de dør i meget stort omfang hjemme på plejehjemmet. |
| | |
| |
|
| | | | | | - Vi kan ikke på baggrund af rapporten sige noget om, hvorvidt borgerne dør, hvor de ønsker at dø. Men en rapport udgivet i 2018 af Ældre Sagen viser, at 34 % gerne vil dø hjemme, 11 % på hospice, kun 2 % på hospitalet, mens 33 % ikke har taget stilling til ønsket dødssted. Vores kortlægning indikerer, at mange får ønsket om at dø hjemme opfyldt, siger REHPAs seniorforsker og overlæge Lene Jarlbæk, der er hovedforfatter på kortlægningen. |
|
| | |
| |
|
| | | | Stor bevilling fra VELUX FONDEN sætter fokus på håb og handlekraft hos alvorligt syge voksne over 50 år |
REHPA har sammen med DEFACTUM, Sano og Neurocenter Aarhus Kommune fået en bevilling på næsten 5 millioner kroner fra VELUX FONDEN til projektet 'Håb og handlekraft i voksenlivet med alvorlig sygdom'. Projektet undersøger, hvilke forskelle og ligheder der er i forståelser af håb og håbsarbejde på tværs af de forskellige alvorlige sygdomme, forskellige livsforandrende overgange og forskellige kontekster for rehabilitering. Forskerne undersøger også, hvordan der kan arbejdes med at understøtte håb og handlekraft, og hvordan handlekraft kan styrkes under rehabilitering, når håbet er i fokus.
|
| | |
| |
|
| | | | - Vi ved, at håb er en grundlæggende kilde til at leve med alvorlig sygdom. Det kan være svært at finde mening og at tænke frem i tiden, når man er livstruet syg. Der er håb af afgørende betydning. Derfor vil vi udvikle, teste og evaluere et idekatalog med håbsmateriale, siger Vibeke Graven, seniorforsker ved REHPA. |
| | |
| | |
| |
|
| | | | Tak til VELUX FONDEN for bevillingen. |
| | |
| |
|
| | | | Basal lindrende behandling til mennesker, der ønsker at dø i eget hjem |
| | |
| |
|
| | | | | | Akut- og Traumecentret på Aalborg Universitetshospital har udviklet et koncept for basal lindrende behandling til mennesker, der ønsker at dø i eget hjem. Konceptet har modtaget Region Nordjyllands 'Idépris'. |
|
| | |
| |
|
| | | | En projektgruppe bestående af blandt andre palliative læger og Ældresagen, Aalborg har udviklet 'Akut Basalt Palliationskoncept', der gør det nemmere at sikre, at patienter, der ønsker det, kan dø hjemme. Konceptet er en pakkeløsning til mennesker, der er i den allersidste fase af livet og forventes at dø inden for et par dage og ikke har et tilbud om specialiseret palliation. Akut Basal Palliationskoncept består af en tjekliste med 23 vigtige arbejdsopgaver, der skal være styr på, før en døende patient kan udskrives. Desuden er en vigtig del af konceptet den såkaldte 'Solnedgangskasse', der indeholder instrukser, medicin, udstyr og informationsmateriale, der er nødvendige for palliativ pleje i hjemmet. |
| | |
| |
|
| | | | Program for 16. nationale rehabiliteringskonference er klar |
| | |
| |
|
| | | | Den 30. september 2024 afholdes den nationale rehabiliteringskonference i Kolding. Konferencen sætter fokus på rehabilitering som et svar på komplekse problemer belyst gennem Forskning, Ledelse og Praksis. |
| | |
| | |
| |
|
| | | | På konferencen stiller forskningsleder og professor Kristian Larsen, Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig forskning (UCSF), Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet skarpt på ulighed i rehabilitering i et plenumoplæg om, hvorfor og hvordan uligheden skabes via subtile og ubemærkede processer i uddannelse og praksis. Ved konferencen er der også en række parallelsessioner, som deltagerne kan melde sig til.
Der bliver blandt andet plads til at dykke ned i rehabilitering og palliation, brugerinvolvering til at løse komplekse problemer, kommunal rehabilitering samt pårørende. |
| | |
| |
|
| | | | Fælles netværksmøde mellem SOSU-skoler og professionshøjskoler |
| | |
| |
|
| | | | For første gang havde REHPA inviteret undervisere på SOSU-skoler og professionshøjskoler til et fælles netværksmøde. - Deltagerne i begge netværk har efterspurgt et fælles møde. Det er helt tydeligt, at der er stor interesse i at lære af hinanden på tværs af SOSU-skolerne og professionshøjskolerne. Fællesmødet bidrog til relevant erfaringsudveksling på tværs af netværk, siger Vibeke Graven, tovholder på begge netværk. |
| | |
| |
|
| | | | | | Målet med det fælles netværksmøde var at sætte fokus på koordineringen af rehabilitering og palliation, og hvordan dette kan styrkes på de to uddannelsessteder. Derfor delte Jette Thuesen, lektor ved REHPA, ud af sine erfaringer med at arbejde med aldring og rehabilitering. |
|
| | |
| |
|
| | | | Desuden var der fokus på Sundhedsstyrelsens håndbog om rehabilitering fra 2023, hvor Loa Teglgaard Christensen, ph.d., fuldmægtig, præsenterede Sundhedsstyrelsens bog og dens syv pejlemærker. Dagen sluttede af med et oplæg fra praksis. Her fortalte Pia Nimann Kannegaard, ledende overlæge på Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital, og Camilla Rasmussen, oversygeplejerske samme sted, om deres erfaringer med at skabe sammenhæng for de skrøbeligste patienter. |
| | |
| |
|
| | | | Fra viden til handling: Ny lektor arbejder med implementering af rehabilitering og palliation |
| | |
| |
|
| | | | For at forskning for alvor ændrer noget, skal det implementeres i virkeligheden. Men hvordan sikrer man, at resultaterne bliver implementeret og kommer borgere til gavn? Det interesserer Cecilie Lindström Egholm sig for. |
| | |
| | |
| |
|
| | | | Cecilie, der har været ansat som postdoc hos REHPA de seneste fire år, er ny lektor ved REHPA. Hun har fokus på implementering i sin forskning. - Vi har rigtig meget god viden om, hvad der virker. Men vi ved også, at der ofte er meget langt fra ny viden til implementering i praksis. Rigtig meget forskning når aldrig så langt, eller i hvert fald bliver den sjældent bredt ud, så alle får gavn af det. Det, synes jeg, er ærgerligt og et spild af ressourcer. Derfor synes jeg også, det er interessant at dykke ned i, hvad vi kan gøre for at lette implementeringen, siger Cecilie Egholm.
Patientrapporterede oplysninger (PRO) bruges i stigende grad til at afdække behov, tilrettelægge indsatser og vurdere kvalitet i sundhedsvæsnet. Cecilie søger penge til et projekt, hvor hun undersøger, hvilken betydning det har for forskningen og for sundhedstilbud, at det ofte er særlige grupper af borgere, der ikke svarer på spørgeskemaerne, og hvad vi kan gøre for at mindske problemet. |
| | |
| |
|
| | | | Ny bog om ønsker for fremtidig behandling |
| | |
| |
|
| | | | Begrebet Advance Care Planing (ACP) bliver brugt flere steder i sundhedsvæsnet. Ifølge Mette Asbjørn Neergaard, klinisk professor og overlæge ved Enhed for Lindrende Behandling på Aarhus Universitets Hospital, er begrebet dog aldrig blevet grebet centralt af sundhedsvæsenet. Mette Asbjørn Neergaard og Mette Kjærgaard Nielsen, postdoc ved Institut for Folkesundhed, Enheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, mener, at det er nødvendigt, at vi i fællesskab forholder os til, hvad begrebet egentligt indebærer. Derfor har de skrevet bogen "Advance Care Planning - Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling". |
| | |
| |
|
| | | | | | - Det er godt, at ACP bliver brugt i praksis, og at mange klinikere har taget begrebet til sig, men når der ikke er en fælles forståelse af begrebet, bliver det lidt utydeligt, hvad det egentligt er, vi taler om, når vi taler om ACP, siger Mette Asbjørn Neergaard. |
|
| | |
| |
|
| | | | ACP er en tilgang, der kan anvendes til at afdække patienters mål og ønsker til behandling og pleje i forbindelse med alvorlig sygdom. I 2023 blev begrebet oversat til dansk. På dansk hedder det 'Ønsker til Fremtidig Pleje og Behandling' og forkortes FPB. - Vi skal tilbage til basis og have fælles fodslag i sundhedsvæsnet. Selvom ACP bliver brugt i praksis, venter et stort arbejde med at få sikret en vis ensretning, systematik og fælles forståelse af begrebet. Samtidig skal vi lære, at ACP og FPB er synonymer. Det er én og samme ting. Der er opstået flere fortolkninger af ACP, og det engelske begreb giver ikke altid mening for patienterne, derfor var det vigtigt at få et dansk udtryk i et sprog, der også giver mening for patienterne, siger Mette Asbjørn Neergaard. Mette Neergaard beskriver den nye bog som en letlæst håndbog, der henvender sig til sundhedsprofessionelle, men dog er skrevet i et sprog, så lægmand også kan læse den. |
| | |
| |
|
| | | | Forløb for unge voksne med eller efter kræft i uge 37, 2024 |
| | |
| |
|
| | | | Uddrag af nye udgivelser fra REHPAs forskning |
| | |
| |
|
| | | | There is nothing beautiful or life-affirming in it': experiences of harm in a narrative course combining rehabilitative and palliative care approaches for people who have or have had cancer; Gärtner HS, Blix BH, Raunkiær M, Timm H.; Mortality. 2024 jun. 6. Epub 2024 jun. 6. doi: 10.1080/13576275.2024.2360521 Morgen- versus aftendosering af antihypertensiva; Ladebo L, Thomassen ER, Bryne M, Zwisler ADO, Christensen B, Olsen MH et al.; Ugeskrift for Læger. 2024 jun. 10;V11230700. Epub 2024 jun. 10. doi: 10.61409/V11230700 Cancer-related pain experienced in daily life is difficult to communicate and to manage - for patients and for professionals; Ikander T, Raunkiær M, Voetmann C, Pedersen CV, Jarlbæk L.; Scandinavian Journal of Pain. 2024 maj 22;24(1):20230107. doi: 10.1515/sjpain-2023-0107 Patients' behaviour after referral to a wound care clinic for diabetic foot ulcer care: a grounded theory study; Aagaard TV, Skou ST, Brorson S, Madsen UR; Journal of Wound Care 2024 jun. 6;33(6):432-440. doi: 10.12968/jowc.2022.0265 Challenges and benefits of using the HeartDiet food frequency questionnaire in cardiac rehabilitation practice; Kristensen MB, Egholm CL, Vistisen HS, Borregaard B, Bruvik SM, Birgitte MB et al.; Nutrition, Metabolism and Cardiovascular Diseases. 2024 maj. Epub 2024 maj. doi: 10.1016/j.numecd.2024.04.016 Cognitive Impairments in Parkinson's Disease: Professional Support and Unmet Rehabilitation Needs in Patients with and without Self-Reported Cognitive Impairments-A Secondary Analysis; Thuesen J, Mikkelsen TB, Juel K, Backmann T, Winge K, Wæhrens EE; Journal of Ageing and Longevity. 2024 maj 31;4(2):128-139. doi: 10.3390/jal4020009 |
| | |
| |
|
| | | | Videncentret holder sommerferielukket fra den 8. juli til og med den 28. juli 2024. |
| | |
| |
|
| | | | Vi opdaterer løbende kalenderen på rehpa.dk. Send en mail til: rehpa.web@rsyd.dk, hvis du kender til arrangementer, vi skal rette eller tilføje i kalenderen. 15.08.-25.11.2024: Demens, omsorg og aktivitet, KP 19.08.-29.11.2024: Palliativ praksis - komplekse tilstande og symptomlindring, VIA University College 21.08.-01.11.2024: Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i naturen, VIA University College 22.08.-13.12.2024: Palliativ praksis - komplekse tilstande og symptomlindring, KP 09.-10.09.2024: The European Cancer Rehabilitation and Survivorship Symposium (ECRS) 2024, acta oncologica, Castle & Danish Cancer Institute 18.09.-11.12.2024: Den palliative indsats - en tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland, Region Midtjylland 24.-25.09. og 8.10.2024: Palliation i egen praksis for sygeplejersker, Hospice Limfjord
26.-27.09.2024: Landskursus 2024, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker (DSR) 30.09.2024: 16. nationale rehabiliteringskonference 2024, Rehabiliteringsforum Danmark 30.09.2024-01.05.2026: Uddannelse til Fagområdespecialist i Palliativ medicin med dansk teoretisk uddannelse, Dansk Selskab for Palliativ Medicin 30.09.2024: 16. nationale rehabiliteringskonference 2024, Rehabiliteringsforum Danmark 01.10.2024: Temadag om kortlægningen af den basale palliative indsats på sygehuse i Danmark, REHPA (udsolgt, muligt at komme på venteliste) 04.10.2024: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfunds 20 års jubilæum, Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 07.-09.10.2024: Basal palliation for SOSU-assistenter - efterår 2024, Sankt Lukas Stiftelsen 23.10.-13.12.2024: Tværfaglig rehabilitering af personer i komplekse forløb, VIA University College 04.11.2024-26.02.2025: Sorgrådgivning som professionel velfærdspraksis, KP 12.-13.11.2024: Værdighed ved livets afslutning for social- og sundhedshjælpere, Hospice Limfjord 14.-16.11.2024: Brystkræft og Fysioterapi, Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi 21.11.2024: Temadag - Palliativ indsats til børn og unge i Danmark, Arbejdsgruppen for Palliativ indsats til børn og unge i Danmark 20.01.-13.06.2025: Eksistentielle, åndelige og psykosociale dimensioner i palliativ praksis, VIA University College 06.02.2025: Fælles møde for REHPA-netværk for SOSU-skoler og professionshøjskoler, REHPA Nationalt Videnscenter for Demens har lanceret et e-learningskursus om udfordrende adfærd hos mennesker med demens, som du gratis kan gennemgå på deres hjemmeside
|
| | |
| |
|
| | | | Nyt fra REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyhedsbrevet udsendes af Region Syddanmark |
Copyright © 2024 REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, All rights reserved. Foto: REHPA, Colourbox Du modtager denne e-mail, da du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Billeder © Colourbox
Vores adresse er: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Vestergade 17 5800 Nyborg Danmark |
| | |
| |
|
|