Det nye Land- og Byudviklingsudvalg, fra venstre : Christian Schulz (A) - næstformand, Cecilie Haaland (A), Carsten Dyhre Hansen (Æ) - udvalgsformand, Bent Kloster (V), Jørgen Smed (V) Kære borgere i landdistrikterneI Land- og Byudviklingsudvalget har vi fået et hold nye medlemmer, hvor flere er nye ansigter i kommunalpolitik. Vi ser frem til at lære både udvalgsarbejdet og jeres lokalområder endnu bedre at kende. Vores første ordinære møde blev holdt den 2. februar, og det er rigtig spændende at være i gang. Som noget af det første har vi besluttet at videreføre puljerne i denne valgperiode, herunder landdistriktspuljen og borgerbudgetteringen, som mange af jer allerede kender godt. Vi opfordrer jer derfor til at holde øje med ansøgningsfristerne og søge midler til projekter, der både kan styrke aktiviteter og fællesskaber i jeres lokalområder. Blandt årets planlagte initiativer er blandt andet Lokaldysten, hvor lokalsamfund konkurrerer om at være de mest aktive. Vi tror på, at det bliver en både sjov og fællesskabende begivenhed for både børn og voksne. Derudover afholder vi en workshop for foreninger med fokus på, hvordan kunstig intelligens (AI) kan gøre administrative opgaver lettere og hurtigere. I kan læse mere om begge initiativer i nyhedsbrevet. Vi glæder os til samarbejdet med jer. Med venlig hilsen Land- og Byudviklingsudvalget |