Eksperter peger på, at et negativt syn på sig selv og sin krop for nogle unge kan betyde, at de bliver overvældede af negative følelser, såsom skyld og skam. Og for nogle af de unge, der måske i forvejen er sårbare af andre årsager, eller som mangler måder at kunne håndtere de svære følelser på, tyer de til uhensigtsmæssige strategier, som f.eks. selvskade, for at kunne håndtere alt det svære. For nogle kan det negative selv- og kropsbillede føre til en spiseforstyrrelse.

Ifølge Børns Vilkår & VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) vurderer mange børn og unge deres udseende, vægt og fysiske form negativt. Hele 16% af eleverne er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop, viser en undersøgelse foretaget af Børnerådet.

Kropsopfattelse hænger tæt sammen med trivsel, og VIVEs undersøgelse viser at en negativ kropsopfattelse kan relateres til mistrivsel, psykiske lidelser samt afbrudt uddannelse. Derfor er unges fokus på deres udseende et vigtigt emne for forældre. 

Sociale medier presser piger mere end drenge

Der er en stor sammenhæng mellem trivsel og tilfredshed med eget udseende.

Langt flere piger end drenge er utilfredse med eget udseende, omvendt oplever drengene med utilfredshed over eget kropsbillede, at være lige så udfordret på deres trivsel som pigerne.

Forskningen viser et billede af, at der er mange elementer i børn og unges liv, der spiller ind på deres forståelse af og syn på deres egen krop, blandt andet sociale medier. Når piger ser billeder af kvindelige kendte på de sociale medier, i serier eller som modeikoner, oplever størstedelen af dem, at det gør dem kede af det eller misundelige, og at de kan komme til at føle sig utilfredse med deres egen krop. Denne negative opfattelse, og ønsket om at tabe sig, hænger ikke kun sammen om man er under- eller overvægtige, men gælder for både normal- og undervægtige.

I modsætning til piger oplever de fleste drenge, at de ikke får negative følelser, når de sammenligner sig med andre mandlige kendte på de sociale medier, men derimod kan blive inspirerede af at se billeder af f.eks. sportsstjerner.

Piger og drenges forskellige kropsidealer

Undersøgelsen viser, at drenge og piger vurderer deres krop forskelligt. Både i forhold til udseende, vægt og fysisk form er drengene i højere grad tilfredse med deres kroppe sammenlignet med pigerne. En anden forskel mellem de to køn er, at mens en stor del af pigerne gerne vil tabe sig, ønsker mange drenge at tage på i vægt.

Mens medierne har et stort fokus på sundhed, fylder sunde vaner også mere i mange familier. Ligesom forældre gerne vil give normer, ressourcer og kultur videre til deres børn, så ser man i forskningen en tendens til, at forældre opfatter sundhed som et vigtigt aspekt i et godt børneliv.

Når forældre er meget optagede af at give deres børn sunde vaner, kan det have stor positiv betydning for børnenes senere fysiske sundhed. Men oplever børnene et pres fra forældrenes fokus på sundhed, kan det stresse børnene og påvirke deres trivsel.

Forældres kommentarer om vægt svækker selvtilliden

Hvis mor og far kommenterer på børns udseende eller vægt, ser det ud til at påvirke børns selvtillid omkring deres udseende. Som forældre kan man dermed være med til at forme ens børns syn på egen krop på godt og ondt.  

Hvordan kan voksne fremme en bedre kropskultur hos børn? Her er Børns Vilkårs 4 anbefalinger:

• Italesæt værdien af forskelligheder.
• Hjælp børn med at sætte fokus på, hvad de kan med deres krop, frem for hvordan den ser ud.
• Planlæg sportslige eller kropslige aktiviteter, hvor børn og unge får mulighed for at opleve, hvordan deres krop fungerer.
• Vær opmærksom på, hvordan man generelt taler om vægt og udseende foran børn.

Det er helt normalt for unge at gå op i deres udseende, og hvad de spiser. Her får du nogle af advarselstegnene på, at den unges optagethed af krop og mad har taget overhånd:

1. Kontrol og begrænsning af spisning: Dit barn skærer ned på mængden af mad, de spiser, eller springer måltider over. Madpakken kommer måske med hjem eller bliver smidt helt ud. De har måske stramme regler for, hvilke madvarer de må/ikke må spise, og hvornår de må spise dem, og de bliver følelsesmæssigt påvirkede, hvis reglerne bliver brudt.

2. Kompenserer for spisning: Dit barn skal kompensere, hvis de har spist mere, end de havde planlagt - f.eks. ved at træne, springe et måltid over eller kaste op. Hvis de ved, at de skal spise ved et socialt arrangement, kompenserer de måske på forhånd (f.eks. "Jeg skal lige nå at løbe en tur inden mormors fødselsdag, fordi jeg ved, der vil være kage").

3. Kontroltab ved spisning: Dit barn oplever ind imellem, at de ikke selv kan styre, hvor meget de spiser. De spiser i skjul og føler skam efter at have spist store mængder af mad. Måske spiser dit barn kaotisk med store variationer i tidspunkter og mængder.

4. Kontrol af vægt og figur: Dit barn vejer sig hyppigt og ser sig ofte i spejlet, med fokus på bestemte dele af kroppen (f.eks. mave, hofter eller lår). De tjekker deres krop ved at mærke på kroppen eller prøve, hvor stramt tøjet sidder.

5. Motionerer for at kontrollere vægten: Dit barn har regler for, hvor meget man skal motionere. De har fokus på, hvor meget man forbrænder, når man er i gang med at dyrke motion. De føler måske trang til at være i bevægelse hele tiden og bliver ængstelige, hvis de ikke kan træne.

Hvis du er i tvivl, så tag gerne en snak med dit barn om det. Enkelte af temaerne kan sagtens fylde i perioder - det er også helt naturligt. Men hvis et eller flere af temaerne begynder at fylde i en grad, hvor det går ud over dit barns ungdomsliv, enten derhjemme, i skolen eller i det sociale - så tøv ikke med at række ud efter hjælp så tidligt som muligt.

Et negativt kropsbillede kan føre til en spiseforstyrrelse

Ifølge Børns Vilkår kan børn og unge have en opfattelse af, at deres krop er forkert, når den ikke ligner kropsidealet. Dette kan i værste tilfælde føre til, at børn og unge udvikler et forstyrret forhold til mad.

Som forældre er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle børn og unge kan føle, at deres værdi som mennesker er knyttet mere til deres udseende end deres personlige egenskaber. Dette kan få dem til at være ekstremt opmærksomme på deres spise- og motionsvaner og konstant bekymre sig om deres fysiske udseende. Hvis ens barns opfattelse af deres krop ikke matcher deres egne forventninger, kan det resultere i skam eller bekymring over deres vægt.

Det er vigtigt at være lydhør over for ens barns følelser og bekymringer omkring deres krop, da negative tanker om vægt og udseende kan føre til udvikling af spiseforstyrrelser.

En undersøgelse foretaget af Børnerådet viser, at ca. 50% af unge i 9. klasse udviser ét eller flere symptomer på risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. 

Hvad er selvskade?

Mange tænker kun på "cutting", når selvskade bliver omtalt, men faktisk betragtes alle bevidste handlinger, der medfører fysisk skade for at lindre negative følelser, som selvskade. Cutting (at skære sig selv) er dog den mest udbredte metode. Nogle af de andre mest almindelige selvskademetoder er: at kradse sig, at brænde sig, at bide sig selv, eller at slå sig selv.

Hvor mange selvskader?

Den seneste Ungeprofilundersøgelse i Gentofte Kommune viser, at ca. 21% af udskolingseleverne på 7. årgang har selvskadet mindst én gang inden for det sidste år - det svarer til omkring 5 elever i hver 7. klasse. I 9. klasse er det omkring 16%, hvor ca. 2/3 er piger, og 1/3 er drenge. Det er det samme billede, som større internationale undersøgelser også viser. Det lyder måske af mere, end man lige regner med. Ca. halvdelen af de unge prøver det en enkelt gang og gør det aldrig igen. For den anden halvdel kan det dog blive til noget, de tyer til flere og flere gange, hvilket gør det sværere og sværere at holde op med igen.

Selvskade er et tema, der kan være utroligt tabubelagt. Det betyder også, at der er mange myter om, hvad selvskade er, og hvordan det bør håndteres.

Myte 1

Unge skader kun sig selv for at få opmærksomhed.

Fakta: Langt de fleste selvskader for at håndtere svære følelser, ikke for at få opmærksomhed. For rigtigt mange unge er selvskade forbundet med skyld og skam, og de vil ofte prøve at skjule det for omverdenen.

-

Myte 2

Selvskade er et selvmordsforsøg.

Fakta: Selvskade er nærmere en "overlevelsesstrategi". Selvom den er uhensigtsmæssig og ødelæggende, er det et forsøg på at håndtere de svære ting i livet. Et selvmordsforsøg er omvendt et forsøg på at komme helt væk fra livet.

-

Myte 3

Hvis de ville, så kunne de stoppe deres selvskade.

Fakta: Det er snarere omvendt - hvis de kunne, så ville langt de fleste stoppe deres selvskade.

-

Myte 4

Det er kun professionelle, der kan hjælpe unge, der skader sig selv. Hvis jeg som voksen prøver at tale med dem, kan jeg komme til at gøre ondt værre.

Fakta: Mange unge, der har selvskadet, fortæller, at de har savnet en forstående voksen at tale med. Du behøver som forælder ikke snakke i detaljer om selvskaden i sig selv, men det kan være en kæmpe hjælp for den unge, hvis du prøver at spørge 'bagom' selvskaden - har de det svært lige nu? Føler de sig overvældede, triste, vrede osv.?"

PPR rådgiver og vejleder børn, unge og familier om alt fra begyndende mistrivsel, angst, depression, selvskade, usundt forhold til mad og udfordringer med impulsivitet og uro. Både den unge selv og forældre kan henvende sig - også helt anonymt.

Hos PPR kan de unge tilbydes samtaleforløb, hvis de har brug for en fagperson at snakke med. Der er også særlige forløb målrettet selvskade til unge mellem 12-17 år, forløb om spiseforstyrrelser til unge mellem 10-17 år og forældrerådgivning.

Tøv ikke med at ringe eller skrive, også selvom du er i tvivl om situationen er "slem nok". Der sidder behandlere klar til at hjælpe med af finde ud af, om der er et tilbud, der passer til jer og jeres barn.

Hvis ikke kommunens tilbud er spot-on, vil I også blive hjulpet videre til et mere relevant tilbud.

Kontakt

Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) i Gentofte Kommune 

Telefon: 23 34 78 51

Sikker mail: gentofte@gentofte.dk

Husk at skrive "ATT PPR" i emnefeltet.

I mailen skal du skrive den unges CPR-nummer, en kort beskrivelse af problemstillingen og et telefonnummer, vi kan kontakte jer på. Så vil I blive ringet op hurtigst muligt.

Gratis psykologsamtaler

Hvis den unge ønsker helt anonym gratis rådgivning, kan de kontakte "Gratis psykologsamtaler (GPS)". De kan kontaktes på tlf. 2938 0976. Vi opfordrer til, at den unge selv lægger en besked eller sender en sms.

I kan regne med at høre tilbage inden for en uges tid ved begge tilbud.

Åben Anonym Rådgivning er et tilbud til familier med børn og unge under 18 år, som har behov for rådgivning fx ved mistrivsel, angst, sorg, skilsmisse og mange andre problematikker.

Forældre, børn og unge er velkomne til at komme sammen eller hver for sig.

Samtalerne hos Åben Anonym Rådgivning er anonyme og gratis.

Du kan henvende dig telefonisk, personligt eller per e-mail.

Kontakt

Adresse: Margrethevej 14, 1. sal, 2900 Hellerup. Indgang på bagsiden af huset.

Telefon: 40 43 30 12

E-mail: anonymraadgivning@gentofte.dk

Digital post Att.: Åben Anonym Rådgivning

Åbningstider for telefonisk og personlig henvendelse:
Mandag kl. 16-18
Onsdag kl. 14-16
Mandag og onsdag op til påske holder rådgivningen lukket.

Mindhelper er en platform for unge som indeholder artikler, videoer og interviews om alt fra kærestesorger til ensomhed og angst. 

På platformen kan de unge få ideer og redskaber til at håndtere problemer samt skrive til brevkassen, som altid er åben for unge, der har brug for et godt råd fra en fagperson.

Langt fra alle problemer kan løses digitalt, derfor er Mindhelper også et godt sted til at blive guidet videre til, hvor den unge kan finde mere hjælp.

Som et ekstra tilbud til at hjælpe unge med at finde ro i hverdagen, har Mindhelper en gratis app til mindre stress i hverdagen. App'en hedder RO - og findes her: Ro - mindre stress i hverdagen on the App Store & Google Play.  

Få overblik over aktiviteter, hjælp og sociale tilbud i Gentofte Kommune

Det Sociale Kompas er stedet, hvor borgere og pårørende kan søge hjælp og få et tematisk overblik over de tilbud, der er både lokalt og nationalt tilgængelige.

Det Sociale Kompas er en platform, hvor frivillige organisationer og ikke-visiterede kommunale tilbud kan gøre deres tilbud synlige , så I som forældre eller unge kan finde det tilbud, der passer netop jer.

Det Sociale Kompas er fortsat i udvikling, så frygt ej, der kommer flere nye tilbud til.

Anoreksi er den mest dødelige diagnose i psykiatrien. Vores forhold til krop, kost og psyke hænger sammen på kryds og tværs. Spiseforstyrrelser, er alvorlige lidelser som vi i dag vil zoome helt ind på. Og så er der en lytter, der gerne vil vide, hvordan kræsenhed kan være en diagnose?

Vært: Svend Brinkmann.