Pressemeddelelse
21. december 2016
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Mindre forsinkelser på vejen til et nutidigt og moderne stationsområde i Nakskov

 
 
 
 

Uforudsete arbejder under renoveringen af perronen ved spor 1 på Nakskov Station giver forsinkelser i projektet. Det forestående arbejde planlægges, så det er til mindst mulig gene for brugerne af bus og tog.

 
 
 
 

Arbejdet med opgraderingen af perronen ved spor 1 på Nakskov Station skulle have været færdig før jul 2016, men færdiggørelsestidspunktet for perronen flyttes nu til medio februar 2017.

Revideret tidsplan for opgraderingen af Nakskov Station:

  1. Renoveret perron og busholdplads åbnes op i februar
  2. Det tilsigtes, at etablering af ny cykelparkering, renovering af eksisterende cykelparkering og bedre adgangsvej vest for stationen er færdig i marts.

     

Rejsende skal være opmærksomme på, at der fortsat vil være ændrede adgangsforhold på stationen under byggeriet. Der vil løbende blive opsat informationsmateriale. Langt de fleste busser afgår og ankommer fra deres normale pladser. Der vil ikke være ændringer i togdriften som følge af byggeriet, og toget afgår fra spor 3.
 

Et kvalitetsløft giver et nutidigt og moderne stationsområde

Formålet med opgraderingen er, at passagerne kan føle sig trygge og have en positiv oplevelse, imens de opholder sig på stationen. Samtidig ønsker Lokaltog og Lolland Kommune at skabe øget tilgængelighed, bedre cykelparkeringsforhold og en mere indbydende velkomst til Nakskov. Trafikterminalen vil i fremtiden fremstå med et funktionelt design, der samtidig understreger den markante stationsbygnings bygningsmæssige og arkitektoniske værdier.
 

Læs mere om projektet på http://www.byrumsprogrammer.dk/stationsomraringdet.html

 

 

 

Vedhæftede filer

Nedrivning oktober 2016.JPG
Busholdeplads_perron_tværsnit.jpg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation


For spørgsmål om projektet "Opgraderingen af Nakskov Station.":
 

René Reinhold Nielsen
Teknisk projektleder, Lokaltog A/S
tlf. 48 29 88 06
 

For spørgsmål om byrumsprogram Nakskov generelt:
 

Hjalte Emil Juliussen
Projektleder, Lolland Kommune
tlf. 24 41 77 09, mail: hjju@lolland.dk

 
 
 
 
 
 

Lolland Kommune - Jernbanegade 7 - 4930 Maribo - Tlf: +45 54 67 67 67 - Mail: lolland@lolland.dk

 
Social media icon Social media icon