Linoleum breder sig i boligen
31. oktober 2018

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kulør og bæredygtighed rykker ind i boligen med linoleum

 
 
 
 

Linoleumsfacader pryder flere og flere moderne køkkener. Men også vores møbler bliver i stigende grad beklædt med det farverige naturmateriale.

 
 
 
 

JKE Design har dette efterår lanceret hele tre køkkener med møbellinoleum fra Forbo.

 
 
 
 

Linoleum er meget mere end sort- og hvidternede køkkengulve. Stole, borde, skabe og skuffer bliver stadig oftere beklædt med linoleum i alverdens farver.

 

"Vi får rigtig mange henvendelser fra møbelproducenter. Flere og flere for hver måned, faktisk. Designere, arkitekter og producenter har for alvor fået øjnene op for de mange muligheder, naturmaterialet giver, som fx en antibakteriel og akustikforbedrende overflade. Det interessante er, at Norden virkelig er foregangsland på dette, for ingen af de over 30 lande, Forbo forhandles i, sælger relativt set så meget møbellinoleum som Danmark," siger Christian Iversen, der er direktør i Forbo, verdens førende producent af linoleum.

 

Trenden med linoleum i fx køkkenet er især båret frem af succeser som Garde Hvalsøe, Reform og &Shuffl – hvoraf de to sidstnævnte leverer designfacader til IKEA-køkkener. Men også store, etablerede køkkenproducenter som fx JKE Design lancerer i øjeblikket linoleumskøkkener.

 
 
 
 
 
 
 

Fremtidsforsker Mette Sillesen. Foto: Stine Heilmann

Indret med god samvittighed
Ifølge fremtidsforsker Mette Sillesen kan linoleumstrenden forklares med et stigende behov hos danskerne for at bruge naturlige materialer til at skabe ro i en travl hverdag med masser af teknologi.

 

"Vi vil gerne vise hensyn til naturen, når vi indretter vores hjem. Her passer træ og linoleum fint ind. Det er materialer, der giver os god samvittighed. Materialerne må gerne udstråle noget råt og simpelt i god, nordisk stil. Vi vil i stigende grad have naturen og naturens farver ind i hjemmet," siger Mette Sillesen.

 

Her er linoleum et oplagt valg. Det er et naturmateriale, der består af blandt andet linolie, harpiks, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hay, Magnus Olesen, Normann Copenhagen og Million er blot nogle af de møbelproducenter, der de seneste år har lanceret møber beklædt med linoleum. Øverst MIES High Table fra Million, nederst Slice Bench fra Normann Copenhagen.

 
 
 
 
 
 

Kan du selv beklæde dine møbler med linoleum?

Det enkle svar er nej. Det kræver nemlig stor teknisk snilde at få især kanterne til at se skarpe og elegante ud. Det kan dog sagtens lade sig gøre at få en professionel til at montere møbellinoleum på en eksisterende overflade som fx en skabslåge eller en bordplade. Alternativt kan du bestille en færdig plade af stort set alle slags materialer og i enhver tænkelig form beklædt med det bæredygtige materiale fra fx WO Interiør.

 
 
 
 
 
 

 

KONTAKTINFORMATION
For yderligere information, kontakt marketing manager hos Forbo Flooring Danmark, Anne-Mette Holm, på tlf. 4025 5476 / anne-mette.holm@forbo.com

 
 
 
 
 
 

FRIDAY  -  Bredgade 25 F, 5. sal  - 1260 København K