| | | | Nyt digitalt kognitivt screeningsværktøj til mennesker, der har haft hjertestop |
| | |
| |
|
| | | | Anders Wieghorst har i sin ph.d. udviklet og afprøvet et nyt digitalt kognitivt screeningsværktøj, der er skræddersyet til mennesker, der har overlevet hjertestop uden for hospitalet. Værktøjet kan vurdere risikoen for kognitive følger efter hjertestop. Værktøjet hedder DANish Cognitive Screen for Cardiac Arrest Survivors (DANcSCA). DANcSCA anvender en multiklasse-tilgang, der klassificerer hjertestopoverlevere i tre kategorier: - Grøn - lav risiko for kognitive vanskeligheder
- Gul - moderat risiko
- Rød - høj risiko.
Klassifikationssystemet har til formål at reducere antallet af patienter, der fejlvurderes og dermed ikke får tilbudt den rigtige rehabilitering. Behandlingsforløbene kan forbedres til glæde for den enkelte patient. Det gøres ved at skelne mellem de patienter, der kan afslutte behandlingen, dem, der skal have specialiseret behandling eller rehabilitering, og resten, som kan hjælpes med en indsats fra hjerteafdelingen - en indsats, der bliver testet i det nye forskningsprojekt LICA. |
| | |
| |
|
| | | | - DANcSCA viser højere validitet og en mere nuanceret vurdering ved at have den gule mellem-klassifikation med. Det giver mulighed for at inddrage yderligere vurderinger. Resultaterne understøtter min hypotese om, at kognitiv screening kombineret med viden og støtte kan forbedre rehabiliteringsresultaterne for mennesker, der har overlevet et hjertestop uden for hospitalet, forklarer Anders Wieghorst. |
| | |
| | |
| |
|
| | | | Data til Anders' ph.d. er indsamlet i REHPA Forskningsklinik, som også bidrager til det nye forskningsprojekt LICA i 2025. |
| | |
| |
|
| | | | Rehabiliterende palliation på hospice |
| | |
| |
|
| | | | Anker Fjord Hospice undersøger i et nyt udviklingsprojekt erfaringer med midlertidige hospiceophold blandt mennesker med fremskreden KOL, der tidligere har været indlagt på hospice. Undersøgelsen er del af et projekt, hvor Anker Fjord Hospice i samarbejde med REHPA udvikler den rehabiliterende palliation på hospice. Efterfølgende skal interventionen afprøves i et forskningsprojekt. I midten af marts tager Anker Fjord Hospice hul på en række workshops for deres medarbejdere. De nye workshops er en del af udviklingsprojektet "Rehabiliterende palliation på hospice - mennesker med svær og meget svær KOL". Projektet løber frem til midten af 2026. Formålet med projektet er at udvikle rehabiliterende palliation til mennesker med svær eller meget svær KOL. - Med projektet har vi en god mulighed for at sætte fokus på det tværfaglige og det interdisciplinære samarbejde blandt medarbejderne. Det er vigtigt, fordi det giver gode forløb for vores patienter, siger Mie Sand Hougaard, overlæge ved Enhed for Lindrende behandling, Kræftafdelingen Gødstrup og fagligt ansvarlig overlæge på Anker Fjord Hospice. Hospicechefen på Anker Fjord Hospice, Herdis Hansen, glæder sig til at komme i gang med udviklingsprojektet. - Det bliver spændende at arbejde med rehabiliterende palliation. Jeg glæder mig meget til den første workshop, hvor vi skyder projektet i gang. Her vil temaet være målsætning. Derefter skal vi arbejde både med vores indledende samtaler, energiforvaltning, overdragelse, pårørendeindsats og flere andre ting. Jeg ser frem til at sætte fokus på gruppen af patienter med svær eller meget svær KOL, og jeg er sikker på, vi kan bruge mange af de erfaringer, vi gør os på andre patientgrupper også, siger Herdis Hansen. |
| | |
| |
|
| | | | Naturforløb for unge voksne (25-45 år) med uhelbredelig kræft |
| | |
| |
|
| | | | | | Center for Kræft og Sundhed København har fået midler til Projekt Forbundet af Natur. I 2025 afholder de fire naturforløb for unge voksne (25-35 år) i Region Hovedstaden, der har uhelbredelig kræft. Det første forløb er i fuld gang, men der er ledige pladser på de tre næste. |
|
| | |
| |
|
| | | | - Der er ingen rehabiliterende eller pallierende tilbud i kommunerne til unge, der har kræft. Særligt de uhelbredeligt syge unge har virkelig brug for at mødes med andre i samme situation. Men der er - heldigvis - ikke så mange, og derfor er det ikke realistisk, at de enkelte kommuner har særlige tilbud til denne målgruppe. Derfor har vi udarbejdet forløbet for unge ikke bare i Københavns Kommune, men fra hele regionen. Det kan være svært at troppe op på et forløb, hvor gennemsnitsalderen er omkring 65 år, hvis man selv er først i 30'erne, siger Carina Wedell Andersen, specialkonsulent ved Center for Kræft og Sundhed. Hvert forløb består af fire møder, hvor deltagerne får erfaring med at opholde sig i naturen gennem forskellige aktiviteter, såsom at tænde ild, lave mad over bål og forskellige sanselige øvelser. Deltagerne får muligheden for at overvinde egne barrierer og udforske nye perspektiver på livet i et trygt og rummeligt fællesskab. Målet er, de unge får konkrete redskaber til, hvordan de ved at inddrage naturen i deres hverdag kan opleve ro og glæde og reducere deres belastning. |
| | |
| |
|
| | | | - På forløbet tænker vi den rehabiliterende og pallierende tilgang sammen. Vi drømmer om, at tilbuddet kan videreføres efter projektperioden. Undervejs udvikler vi en 'metodeguide', så forløbet kan skaleres og afvikles i andre regioner, og eventuelt også til andre alvorlige sygdomme. Projektet er finansieret af TrygFonden og Østifterne. Der opstarter nye forløb i maj, august og oktober. |
| | |
| |
|
| | | | OBS særligt for kommuner i Region Hovedstaden: Der holdes online infomøde for kommunerne den 24. marts kl. 14.00-14.45. Send en mail til Carina Wedell Andersen (ed7d@kk.dk) hvis du vil tilmeldes. |
| | |
| |
|
| | | | 'Solnedgangskasse' afprøves af praktiserende læger |
| | |
| |
|
| | | | Akut Basal Palliationskoncept er udviklet på Akut- og Traumecenteret på Aalborg Universitetshospital. Det er udviklet som et tilbud til døende patienter, der ønsker at dø hjemme. En vigtig del af konceptet er den såkaldte 'Solnedgangskasse'. Den indeholder instrukser, medicin, udstyr og informationsmateriale til både pårørende og fagpersoner, der er nødvendig for palliativ pleje i hjemmet. Der er medicin nok til at dække patientens behov i fem døgn. |
| | |
| |
|
| | | | - Hvis den døende og deres pårørende vil hjem, og alle er indforstået med det, så har vi mulighed for at sende dem hjem. Det giver alle en tryghed, at 'solnedgangskassen' kommer med hjem. Informationsmaterialet deri er en vigtig del af kassen, der skal give særligt de pårørende en tryghed. Det tværsektorielle samarbejde er også meget vigtigt i de her tilfælde, siger Dorte Melgaard, seniorforsker ved Akut- og Traumecentret på Aalborg Universitetshospital. |
| | |
| | |
| |
|
| | | | 'Solnedgangskassen' bruges på alle hospitalsafsnit i Region Nordjylland, der er udarbejdet en regionalt gældende hospitalslægeinstruks og en regional gældende sygepleje- og plejeinstruks, uanset arbejdssted, som gælder i alle 11 kommuner og på alle hospitaler i Region Nordjylland. Konceptet er på sin 4. version efter at være blevet afprøvet og evalueret i akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital. For nyligt har akutmodtagelsen oprettet et samarbejde med vagtlægeordningen og ca. ti privatpraktiserende læger. - Vi har et ønske om, at døende patienter ikke behøver komme ind på sygehuset. Vi håber, at hjemmeplejen kan få kassen af den praktiserende læge. Det vil spare patienterne for en belastende tur i ambulance til sygehuset og hjem igen, hvis de ønsker at dø hjemme, siger Dorte Melgaard. 'Solnedgangskassen' afprøves i øjeblikket også på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Her har akutlægebilen kassen med ud, så de kan tilbyde den til patienter, de kommer ud til. |
| | |
| |
|
| | | | Ph.d.-projekt vil fremme implementering af palliative redskaber |
| | |
| |
|
| | | | SPICTTM, EORTC QLQ-C15-PAL, PRO-palliation og Surprise Question er nogle af de værktøjer, som kan bruges til at identificere, om en patient eller borger har behov for en palliativ indsats. |
| | |
| |
|
| | | | | | - Vi har redskaberne til at identificere palliative behov. Men vi ved fra REHPAs kortlægning af den basale palliation på sygehusene, der udkom i 2024, at mange afdelinger har en usystematisk tilgang til basal palliation. Ofte er den båret af lokale ildsjæle. Med mit ph.d.-projekt vil jeg understøtte medarbejderne i at bruge de allerede eksisterende redskaber og identificere nogle af de barrierer, der er for ikke at implementere basal palliation, siger Tóra Róin. |
|
| | |
| |
|
| | | | Tóra Róin undersøger i sit ph.d.-projekt, hvordan den basale palliative indsats på hospitaler kan forbedres ved at udvikle en implementeringsintervention, der systematiserer brugen af palliative identifikations- og behovsvurderingsredskaber. Basal palliation er afgørende for at lindre symptomer og forbedre livskvaliteten for personer med livstruende sygdomme. - Det er vigtigt for mig, at mit projekt er bæredygtigt. Vi stræber efter at skabe en omkostningseffektiv og skalerbar intervention, der kan udgives i et let anvendeligt format, fx en vejledende folder, videomateriale eller animation. Det skal kunne leve videre og udbredes til andre afdelinger, fortæller hun. Ph.d.-studiet er finansieret gennem bevilling fra MVU-fællespuljen i Region Sjælland. Studiet foregår i samarbejde med Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Tóra Róin forventer at være færdig ultimo 2026. |
| | |
| |
|
| | | | Feltet deler: Reduktion af frafald i hjerterehabilitering blandt hjertepatienter i en sårbar situation |
| | |
| |
|
| | | | Mange sårbare patienter i hjerterehabilitering gennemfører ikke rehabiliteringen. Forskning viser, at hjerterehabilitering har en positiv effekt på sygelighed, dødelighed og funktionsevne for mennesker med hjertesygdomme. Alligevel er der mange patienter der ikke gennemfører hjerterehabilitering. Særligt blandt sårbare patienter er der mange, der ikke gennemfører rehabiliteringen på grund af sociale uligheder og utilstrækkeligt skræddersyede interventioner. En række forskere har udviklet Heart Priority Program, målrettet mod hjertepatienter med risiko for frafald. Programmet skal være med til at øge antallet af sårbare patienter, der gennemfører deres hjerterehabilitering. Forskerne bag Heart Priority-programmet deler i en artikel i BMC Health Services Research resultaterne fra en feasibility-test af Heart Priority-programmet.
Hjerteprioritetsprogrammet omfattede to hoveddele:
- En metode med 13 risikofaktorer til at identificere borgere, der er i risiko for ikke at gennemføre hjerterehabiliteringen
- En intervention målrettet disse patienter.
Programmet blev afprøvet over seks måneder. De hjerterehabiliteringsteams, der afprøvede interventionen, fandt, at programmet var relevant, let at integrere i den daglige arbejdsgang og anvendeligt i praksis.
Projektet er gennemført i tæt samarbejde med hjerteteamet hos Folkesundhed Aarhus, Ringkøbing-Skjern Kommune og Viborg Kommune.
Artiklen er skrevet af Charlotte Ibsen, Kirstine Kold Katholm, Anja Jakobsen, Gitte Bastrup Eriksen, Lene Lysdal, Ulla Kirkegård Nielsen, Maiken Bay Ravn og Thomas Maribo.
|
| | |
| |
|
| | | | Fælles netværksmøde med fokus på børn og unge, der har livstruende sygdom inde på livet |
| | |
| |
|
| | | | Elisabeth Rokkjær Hammer, der er hospitalspræst i palliativt team og Børne og Unge Palliativt Team på Odense Universitetshospital, holdt oplæg om at tale med børn om håb og sorg, da Netværk for SOSU-skolerne og Netværk for professionshøjskoler mødtes til et fælles netværksmøde hos REHPA. Elisabeth fortalte om tre forskellige slags håb: - Håb, som rettet mod noget konkret.
- Håb, som mening.
- Håb, som rækker ud over døden.
|
| | |
| |
|
| | | | - Håb som mening, er det håb, der opstår i fælleskaber. Det er det håb, der spirer, der hvor der er omsorg. Det handler om at holde fast i, at livet kan give mening. Håb, som mening, har ofte noget med relationer at gøre. Det kan være svært at holde fast i, at livet kan give mening på trods, når man står midt i sorgen. Det skal vi andre hjælpe med, sagde Elisabeth. |
| | |
| | |
| |
|
| | | | Elisabeth Rokkjær Hammer mener, at alle fagpersoner, der arbejder med børn har et ansvar for at hjælpe børn med at bevare og finde håb: - Håbet gror i set-heden. Det, ikke at blive set, kan vi ikke tåle, når vi er i sorg. Derfor er det vigtigt at blive ved med at se børn i sorg. Det er vigtigt at blive ved med at være nysgerrig og spørge dem, hvad der fylder i deres liv. Indimellem tror vi voksne, at vi ved, hvordan børn har det uden at spørge dem. Det kræver ikke meget [at se børn, der er i sorg], og alle kan gøre det. Det er vigtigt at spørge børnene, hvad de har lyst til, og hvordan de har det, og så skal vi lytte til, hvad de siger, fortalte hun. |
| | |
| |
|
| | | | Forløb om kræftrelaterede smerter i REHPA Forskningsklinik |
| | |
| |
|
| | | | På forløbet 'Kræftrelaterede smerter og hverdagsliv' får deltagerne viden og inspiration til livet med kræftrelaterede smerter. Deltagerne får nye redskaber - både inden for det fysiske og psykologiske område - til at håndtere deres smerter og smerternes betydning i dagligdagen. I løbet af forløbet stifter deltagerne bekendtskab med emner som: smerter, kræft og psyke; åndedræt og smertehåndtering samt hverdagsliv og energiforvaltning. |
| | |
| |
|
| | | | | | Deltagerne får udviklet deres forståelse for smerter og smerternes betydning for deres livskvalitet og dagligdag. Formålet er, at deltagerne får flere handlemuligheder for at forbedre deres funktionsniveau og livskvalitet, selvom de lever med smerter. Der afholdes forløb i uge 11 og uge 21 samt i efteråret 2025. |
|
| | |
| |
|
| | | | Uddrag af nye udgivelser fra REHPAs forskning |
| | |
| |
|
| | | | Vi opdaterer løbende kalenderen på rehpa.dk.
Send en mail til: rehpa.web@rsyd.dk, hvis du kender til arrangementer, vi skal rette eller tilføje i kalenderen. 11.-12. og 25.03.2025: Palliation i egen praksis for sygeplejersker, Hospice Limfjord - Center for udvikling af palliation 03.04.2025: Temadag: Koordinering af rehabilitering og palliation, REHPA (UDSOLGT) 04.04.2025: Temadag: Ernæring til borgere med multisygdom, NNE-arbejdsgruppe 26.03.-03.06.2025: Sorgrådgivning - udvikling, formidling og forankring af viden, Københavns Professionshøjskole 09.04.-26.06.2025: Omsætning og implementering af teori og metode i socialt arbejde - tonet mod ældre og demens, Københavns Professionshøjskole 10.04.2025: Symposium om multisygdom - fra forskning til klinisk praksis med fokus på rehabilitering, Dansk Selskab for Multisygdom og Polyfarmaci (DSMP) 25.04.2025: Konference: Plads til døden, Landsforeningen Liv&Død 05.05.2025: Hæmatologi: behandling, bivirkninger og træning, DOPF 05.05.-19.09.2025: Symptomlindring i de sidste levedøgn, Anker Fjord Hospice 06.05.2025: Forskningsseminar 2025, Parkinson Foreningen & Sano 08.05.2025: REHPA Netværksmøde om kommunal rehabilitering for mennesker med livstruende sygdom, REHPA 08.05.2025: Årsmøde - Dansk Psyko-Onkologisk Netværk, Dansk Psyko-Onkologisk Netværk 09.05.2025: REHPA Netværksmøde for senfølgeklinikker, REHPA 13.-27.05.2025: Palliation i egen praksis for social- og sundhedsassistenter, Hospice Limfjord - Center for udvikling af palliation 20.06.2025: Kursus: Kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-i), REHPA (FÅ LEDIGE PLADSER) 24.09.2025: Fælles netværksmøde for SOSU-skoler og Professionshøjskoler i Danmark, REHPA 20.11.2025: REHPA Netværksmøde om kommunal rehabilitering for mennesker med livstruende sygdom, REHPA
Nationalt Videnscenter for Demens har lanceret et e-learningskursus om udfordrende adfærd hos mennesker med demens, som du gratis kan gennemgå på deres hjemmeside
|
| | |
| |
|
| | | | Nyt fra REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Nyhedsbrevet udsendes af Region Syddanmark |
Copyright © 2024 REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, All rights reserved. Foto: REHPA, Colourbox
Du modtager denne e-mail, da du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
Billeder © Colourbox og REHPA
Vores adresse er: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Vestergade 17 5800 Nyborg Danmark |
| | |
| |
|
|
