Ny badeværelsesserie:

Geberit iCon

April 2021

 
 
 
 
 
 
 
 
 
2019 Bathroom 06 A Geberit Smyle_bigview.jpg

Geberit iCon håndvask, fra DKK 874, underskab, fra DKK 7.184, spejl, DKK 6.211. Alle priser er vejledende.

 
 
 
 

Ny møbelserie fra Geberit:

Geberit iCon – mix og match på kryds og tværs

 
 
 
 

Farver, former, stilarter og materialer bliver i dag blandet til en herlig personlig indretning, især i køkkenet og i stuen. Men tør du lade trenden rykke ind på badeværelset?

 
 
 
 

I den nye badeværelsesserie fra Geberit er der fuldt fokus på, hvordan mødet mellem forskellige teksturer, materialer og farver kan løfte badeværelset til nye højder. Serien Geberit iCon er skabt i et udfordrende designsprog, der tør tage kampen op mod de klassiske indretningsvaner i badeværelset. Ved at kombinere naturlige materialer som træ, sten og skifer med modige farvevalg og subtile designløsninger rummer iCon-serien både den typiske nordiske minimalisme og den trendy maksimalisme, der rykker ind i de danske hjem med hastige skridt.  

 

Badeværelsesserien fra Geberit byder på alt fra underskabe og højskabe til håndvaske og toiletter, der alle taler samme designsprog for at opnå en strømlinet og sammenhængende finish. Geberit iCon fås i farverne højglans hvid, mat hvid, sandgrå, lava, egetræsstruktur og nøddetræsstruktur.

 

Geberit iCon er tilgængelig fra 1. april 2021.

 
 
 
 
 
 

Udnyt naturens materialer 

 
 
 
 
icon_family_AH1_01_Big Size.jpg
 

Geberit iCon håndvask, fra DKK 3.359, underskab, fra DKK 6.985, højskab, DKK 7.545, sideskab, fra DKK 5.668, spejl, fra DKK 6.988. Alle priser er vejledende.

 
 
 
 

Vi har længe brugt naturen som en del af vores indretningsdesign i hjemmet, og det er ikke uden grund. Kombinationen af den barske og kølige råhed, som vi ser i materialer som skifer og sten, bliver smukt afstemt af den rolige, bløde varme, som vi finder i træ og keramik. Mødet mellem de varme materialer og de mere kølige, hårde overflader fungerer som kontrasten mellem mørkt og lyst, og indretningen giver derved badeværelset et mere defineret udtryk. 

 

Ved at inddrage elementer fra naturen er det desuden nemt at skabe et modstykke til de stringente og strømlinede linjer, som vi ofte ser i den nordiske minimalisme. I iCon-serien er det naturlige islæt tænkt ind i alle detaljer fra den bløde indvendige form på håndvasken til den varme egetræsstruktur på skabene. 

 
 
 
 
 
 

Fristende farvevalg og legende kombinationer

 
 
 
 
2021_Geberit iCon_middle_I_5_Big Size.jpg
 

Geberit iCon håndvask, fra DKK 2.996, underskab, fra DKK 4.983, toilet, fra DKK 4.644, sideskab, fra DKK 5.668, overskab, fra DKK 2.913, spejl, fra DKK 6.988. vægreol, fra DKK 2.581. Alle priser er vejledende.

 
 
 
 

Efter flere årtier med hvide og neutrale farver på badeværelset er det befriende at se, at danskerne har fået åbnet for farvepaletten med kraftigere og modigere valg. 

 

Der er mange måder at tænke farver ind i badeværelset, og det behøver ikke at være overvældende. Vi ved fra flere undersøgelser, at 9 ud af 10 danskere betragter badeværelset som det rum, hvor der skal foretages flest langtidsholdbare løsninger, og derfor giver det al mening at koncentrere sin passion for farver og personlig omkring accessories og vægfarver. En dyb mørkeblå væg kombineret med de nye Geberit iCon-møbler i farven Lava giver karakter til badeværelset, mens en støvet pastel på væggen og hvide og sandgrå Geberit iCon-møbler giver en let og yndefuld atmosfære.

 

Med iCon-serien opfordrer Geberit til at udfordre de gængse vaner, når det kommer til indretningen af badeværelset. Serien er derfor tilgængelig i seks forskellige farver og strukturer, der kan kombineres på kryds og tværs til at matche hvert badeværelses behov. På den måde udnytter du rummets fulde potentiale – hvad enten det drejer sig om det lille gæstetoilet eller det store badeværelse. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

5 tips til at skabe plads på det lille badeværelse

Det er oftest de små badeværelser, der volder problemer. Her er det nemlig essentielt, at hver eneste kvadratmeter bliver udnyttet til fulde. Derfor har vi samlet vores fem bedste tips til, hvordan det lille badeværelse indrettes. 

 

 
 
 
 
2021 icon_family_AD3_01_Big Size.jpg

1. 30 procent mere plads i skuffen

Vær altid på udkig efter møbler, der giver mulighed for ekstra opbevaring. Geberit iCon-serien er både smal og rummelig på samme tid, hvilket gør serien til et perfekt valg til det lille badeværelse. Samtidig er der tænkt smarte detaljer ind, som afløbets pladsbesparende design, der tilføjer 30 procent mere plads i den øverste skuffe. 

 

 

Geberit iCon underskab, fra DKK 6.215. 

 

 
 
 
 

2. Åbne hylder og lukkede skabe

Selv om det kan virke fristende at fylde badeværelset med det ene skab efter det andet for at give så meget opbevaringsplads som muligt, så får det hurtigt rummet til at virke tungt og træt. 

 

Tænk i stedet i en kombination af åbne hylder og lukkede skabe, som dette møbel fra Geberit iCon, der giver en let fornemmelse uden at gå på kompromis med opbevaring. 

 

Geberit iCon håndvask, fra DKK 874, underskab, fra DKK 7.184, spejl, DKK 6.211.

2021 iCon_gaestebad_AH1_02_Big Size.jpg
 
 
 
 
2021 iCon_middle_D_1_Big Size.jpg

3. Skab struktur i skufferne

Den vigtigste regel på badeværelset er at sikre så meget opbevaringsplads som muligt, for vi kan ligeså godt se det i øjnene – få af os lever som Marie Kondo. Men gode og praktiske opbevaringsløsninger kan hjælpe os godt på vej. 

 

Kurve og opbevaringsbakker i badeværelsets skuffer er en nem løsning til at skabe struktur og overblik. Når alt har sin plads, er det let at holde orden og skabe ro på badeværelset.

 

Geberit iCon underskab, fra DKK 7.829.

 
 
 
 

4. Tænk negativ plads ind i rummet

Det kan hurtigt føles overvældende og overfyldt, hvis alle vægge på badeværelset bliver fyldt med skabe og skuffer. Forsøg i stedet at inddrage lettere elementer i rummet som åbne hylder og praktiske bøjler til håndklæder. På den måde får du stadig den nødvendige opbevaring, men med et langt mere luftigt og rummeligt resultat. 

 

Geberit iCon håndvask, fra DKK 2.996, underskab, fra DKK 4.983, sideskab, fra DKK 5.668, overskab, fra DKK 2.913, spejl, fra DKK 6.988. vægreol, fra DKK 2.581. 

2021_Geberit iCon_middle_H_6_Big Size.jpg
 
 
 
 
2021_Geberit icon_family_AD5_01_Big Size.jpg

5. Ét samlet designsprog

En af de største faldgruber på det lille badeværelse er at forsøge at kombinere for mange forskellige stilarter. Hvis badeværelsesmøblerne er i én stil,  vandhaner og brusebad i en anden og toilettet i en tredje, kommer rummet nemt til at virke rodet og forvirret. 

 

Fokusér derimod på at have ét samlet designsprog på hele badeværelset, hvor alle elementer taler sammen. 

 

Geberit iCon underskab, fra DKK 6.985, håndvask, fra DKK 3.359, sideskab, fra DKK 5.668.

 
 
 
 
 
 
 
 

Geberit – intelligent design til badeværelset

150 års ekspertise inden for badeværelser

I mange årtier har Geberit været go-to-selskabet for dem, der søger design af høj kvalitet indenfor sanitære produkter, såsom toiletter, møbler og cisterner. Virksomheden er en af Europas førende producenter på området med et dybt og lidenskabeligt fokus på produktets levetid, funktionalitet og design.

Geberit Group, der har hovedkontor i Schweiz, beskæftiger mere end 12.000 medarbejdere i over 40 lande.

Læs mere på geberit.dk.

 
 
 
 

KONTAKTINFORMATION

For produktinformation og øvrige pressehenvendelser, kontakt

FRIDAY, Anja Hellberg, tlf. 2858 8076, anja@fday.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

FRIDAY -  Bredgade 25 F, 4. sal  - 1260 København K