FORENINGSNYT

 
 
 

Genåbning igen

 
unknown documenttype 'template' 26. februar 2021
 
 
 
 

Fra 1. marts gælder der igen nye regler på Idrætsområdet. Det er en lille genåbning denne gang, men det er samtidig et lys i mørket, mens vi venter på, at verden bliver normal igen.

Herunder kan du læse, hvad der gælder for idrætten i Glostrup.

Da vi nu kan komme lidt mere ud, vil vi samtidig opfordre til at blive testet oftere.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Udendørs idræt kan genåbne begrænset

 

Kulturministeriet har denne uge meldt ud, at udendørs idrætsaktivitet kan genåbnes pr. 1. marts 2021. Der må dog kun være op til 25 personer samlet til aktiviteterne. Derudover gælder restriktionerne fra før 28. februar fortsat.

Alle indendørs faciliteter skal fortsat holdes lukket. Det betyder, at omklædningsrum og badefaciliteter fortsat vil være lukket. Dog vil toiletter visse steder være tilgængelige. Træningsudstyr kan afhentes efter aftale med Glostrup Idrætspark, hvis der trænes på idrætsanlæggets lokationer. Skriv til gi@glostrup.dk for at aftale nærmere.
Foreninger som almindeligvis træner på skoler, kan efter behov afhente udstyr, som skal anvendes til udendørsbrug.

Herunder får du et mere detaljeret overblik over genåbning og fortsat lukning af Glostrup Idrætsanlægs faciliteter.

 

Fra 1. marts og foreløbigt til og med 5. april 2021

  • Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 25 personer for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.

Følgende udendørs faciliteter er tilgængelige jf. de senest udmeldte restriktioner:
Gældende fra 1. marts til og med 5. april 2021 

  • Kunstgræsbanerne i Idrætsparken og ved Ejbyhallen
  • Atletikanlægget i Glostrup Idrætspark
  • Petanquebanerne i Glostrup Idrætspark
  • Crossfit og Parkouranlægget i Glostrup Idrætspark
  • Glostrup Skaterpark ved Glostrup Idrætspark
  • Hvissinge Multipark
  • Beach volley-banen i Hvissinge
  • Ved Glostrup Idrætspark opsættes mobilt streetbasket-udstyr mellem den bagerste indgang til opvisningsbanen ved fodboldomklædningen. Det giver mulighed for at dyrke streetbasket både ved skaterbanen og ved ovenstående placering i Idrætsparken.

Praktiske oplysninger iht. genåbning af ovenstående udendørs faciliteter:

  • Der vil fortsat ikke være adgang til bad- og omklædningsfaciliteter.
  • Der vil være adgang til toiletfaciliteter i Glostrup Idrætspark ved fodboldomklædningen og ved hal 2 & 3 og ved Ejbyhallen.
  • Der vil være personale til stede i Glostrup Idrætspark i de normale åbningstider
  • Servicevært i Glostrup Idrætspark kan kontaktes på tlf. 20 24 44 44 inden for normale åbningstider.

6. april 2020 åbner følgende faciliteter (hvis vejret tillader det):

  • Alle græsbaner. Pga. den store mængde nedbør, er banerne er lige nu meget våde. Tromling af banerne forventes ultimo marts.
  • Cricketbanen

1. maj 2021 åbner tennisbanerne (hvis vejret tillader det)

 

Skriv til gi@glostrup.dk , hvis du har spørgsmål til genåbning eller gerne vil kontaktes af Glostrup Idrætsanlæg.

Følg med på Glostrup Idrætsanlægs hjemmeside og facebookside for updates

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Bliv testet ofte

 

Genåbningen betyder, at vi kommer i kontakt med lidt flere mennesker, end vi har gjort i den forløbne periode. Undersøgelser har vist, at test for COVID-19 har en smittestoppende effekt. Benyt dig derfor af de mange tilbud om test, der er til rådighed i dit nærområde.

Følg med på Glostrup Kommunes hjemmeside  og på Glostrup Kommunes Facebookside for hvor og hvornår, du kan blive enten kviktestet (den i næsen) eller PCR-testet (den i halsen).