- Nyhedsbanner_KLIMA 540x200px.png
 
Nyhedsbrev
20. december 2024
 

Klimanyt fra Gentofte Kommune

 
 
 
 

Her får du Gentofte Kommunes klimanyhedsbrev med et par dugfriske nedslag i, hvad der rører sig på klima- og bæredygtighedsområdet i Gentofte Kommune. Hav kalenderen klar, og sæt kryds, hvis et arrangement har fanget din interesse.

 
 
 
 

Du kan bl.a. læse mere om...

  • hvem der har indgået partnerskab med foreningen Vild Med Vilje 
  • hvorfor vi har gennemgået Gentoftes natur minutiøst igennem et år
  • hvor meget du kan søge i støtte til et klimavenligt projekt eller en bæredygtig indsats

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du tidligere har ønsket at modtage nyheder fra Gentofte Kommune, der vedrører klima og bæredygtighed. Hvis du fremover ikke ønsker at modtage dette nyhedsbrev, der udkommer ca. 4 gange årligt, så klik på 'afmeld nyhedsbrev' i bunden af denne mail.

 

Vores hjemmeside har for nylig fået nyt udtryk og indhold og skiftet navn fra Bæredygtigt Gentofte til Klima.gentofte.dk. Vi håber du synes om den.

 

Mange hilsner

 

Pia og Louise/

Gentofte Kommune

 
 
 
 
 
 
 
 
 
jul_1.png
 

Vi ønsker dig en god jul og et bæredygtigt nytår

Året går på hæld, og vi nærmer os den hyggelige juletid. Det er en tid for fællesskab, nærvær og eftertanke - og måske også en god anledning til at tænke på, hvordan vi kan tage bæredygtige valg i vores hverdag.

 

I løbet af året har vi taget vigtige skridt for klimaet, naturen og biodiversiteten her i Gentofte Kommune. Vi har arbejdet for bedre natur, mere grøn energi, og andre klimavenlige indsatser til glæde for både mennesker og natur. Eksempler herpå kan du læse om i dette nyhedsbrev. 

 

Julen er en tid, hvor små bæredygtige valg kan gøre en stor forskel. Måske kan julemiddagen være lidt mere klimavenlig, gaverne pakkes ind i genbrugspapir, eller der kan tænkes i oplevelser frem for ting?

 

Vi glæder os til et nyt år fyldt med spændende bæredygtighedsprojekter og klimainitiativer, hvor vi fortsat kan skabe en grønnere fremtid sammen.

 

Rigtig glædelig jul og et bæredygtigt nytår!

 

P.S Her er et overblik over, hvordan du genbruger og sorterer julens affald.

 
 
 
 
torben-med-boremaskine.png
 

Sådan kan du få energivejledning

Skal du bygge om eller renovere din bolig? Så kan kommunens energikonsulent hjælpe dig med information om, hvordan du kan tænke energioptimering ind i projektet. For at energikonsulenten kan vejlede om energioptimering af din bolig, skal du have behov for en byggetilladelse til dit ombygnings- eller renoveringsprojekt.

 

Er du i tvivl, om der er behov for en byggetilladelse, er du velkommen til at kontakte energikonsulenten, der ved et screeningsbesøg på din adresse kan afklare, om en byggetilladelse er nødvendig og samtidig informere dig generelt om energirenoveringsmuligheder.

 

Tag fat i vores energikonsulent Torben Østergaard, hvis du vil høre nærmere.