"Når fællesskaber er bedst, oplever de unge, at det giver dem rigtig meget. Men for nogle unge bliver det også en kamp at passe ind, og der kan fællesskaberne også føre til, at man får det rigtig skidt" - Noemi Katznelson fra Center for ungdomsforskning

Ønsket om at være en del af fællesskabet kan derved hurtigt blive til, at unge føler et stigende pres for at opføre sig på en særlig måde for ikke at skille sig ud.

Men hvordan ser vi disse mekanismer, når de forgår i de digitale rammer?

For at gennemskue dynamikkerne er det vigtigt, at voksne tør blande sig i de unges fællesskaber og udvise en nysgerrighed for, hvad de unge laver online, så de kan støtte op omkring rammerne for fællesskabet.

Læs med i følgende nyhedsbrev og få gode råd til, hvordan man bedst støtter op omkring positive fællesskaber og taler med sin ung om digitale fællesskabers mulige faldgrupper. 

Og hvorfor er de så vigtige?

I videoen giver medierforsker Malene Charlotte Larsen en indføring i sociale mediers betydning for unges relationsdannelse, og hvilken betydning algoritmerne kan have i unges fællesskaberne?

Snapmap, svarpres og andre digitale designs er til for at holde os på sociale medier, men derudover kan de have betydning for, hvilke informationer der deles online, og her beretter unge om, hvordan disse informationer kan skabe usikkerhed i relationerne.

Som forældre kan vi give de unge en viden om digitale design og algoritmer og have en dialog om deres betydning, og hvorfor de sociale medier er så vigtige.

Se videoen og få mere viden og gode råd til dialogen med dit barn.

Børn og unges digitale liv medfører nye rum for mobning og krænkelser, som kan være svære at opspore og forstå som forældre. Men hvordan adskiller digital mobning sig fra traditionel skolegårdsmobning? 

På nogle måder minder mobning online om traditionel, offline mobning i og med, at det er en adfærd, der har til hensigt at såre eller ekskludere andre. Der er dog også en række punkter, hvor digital mobning adskiller sig fra traditionel mobning.

Offline vs. online mobning ifølge Børns Vilkår

• Online kan den, der mobber, være anonym, hvilket for ofret kan opleves som om, at mobberen er "usårlig". Anonymiteten gør også, at der er mindre sandsynlighed for, at mobberen bliver straffet.
• Ofret for mobningen kan ikke undslippe, da der ikke er nogen grænser for, hvor og hvornår mobningen finder sted.
• Der er større risiko for, at online "tilskuere" deltager i mobningen ved f.eks. at dele et billede eller en video.
• En ondskabsfuld besked eller et delt billede har lang levetid online, særligt hvis den bliver delt.
• Personen, der mobber, ser ikke offerets reaktion ansigt til ansigt.

Gode relationer til forældre og venner er en beskyttelsesfaktor

Børn og unge som har støtte hjemmefra og som er en del af et positivt fællesskab, oplever færre gener og står stærkere, hvis de bliver udsat for mobning. 

På samme tid er involverede og nysgerrige forældre bedre til at opfange, når fællesskabet gør ondt.

Onlinefællesskaber er for mange unge lige så vigtige som dem, der foregår i den fysiske verden. Derfor er det vigtig, at voksne viser interesse for, hvad de unge laver online såvel som i den fysiske verden. Særligt de inkluderende og ekskluderende mekanismer, der udspiller sig på nettet, trækker også tråde ind i den fysiske verden, og et fællesskab kan derfor ikke ses uden det andet. 

"Vi har brug for ansvarlige og interesserede voksne" fortæller de unge.

I Gentofte Ungeprofilundersøgelse fra 2022 fortæller de unge, at 54% af deres forældre ikke viser interesse for, hvad de laver på internettet. De unge kan derved have en følelse af at være overladt til sig selv i deres online fællesskaber og selv skulle tage ansvar for, hvordan de gebærder sig online. 

Men som forældre kan der være svært at forstå, hvordan de unge bruger de forskellige platforme, hvornår de unge er udfordret af deres relationer online, og hvornår de kan have brug for hjælp fra en voksen, hvis fællesskabet gør ondt. 

Så hvad kan man gøre som forældre?

Gode ideer til dialog: 

• Spørg nysgerrigt ind til, hvad den unge laver online og med hvem? Så i stedet for "hvad har du lavet i skolen i dag" så spørg "Hvad har du lavet på de sociale medier i dag"?
• Hvilke spil spiller du for tiden?
• Hvilke influenser følger du og hvorfor?
• Hvilke trends er der, eller skal vi se videoerne sammen?
• Sæt det digitale fællesskab på dagsordenen og snak om sociale mediers forretningsmodeller, algoritmer og svarpres.

45% af forældre i Gentofte ved ifølge Ungeprofilundersøgelsen ikke, hvem deres ung skriver med. Online grooming, billeddeling, hacking, phishing og identitetstyveri er farer og forbrydelser, som børn og unge kan møde på nettet.

Mange unge tror fejlagtigt, at de blot skal leve med at deres billeder blive delt, eller at de udsættes for krænkende adfærd på nettet - De ved ikke, hvem de skal dele oplevelsen med, eller hvad de kan gøre, da oplevelserne kan være fyldt med megen skam og skyld, som kan gøre det vanskeligt at tale med en forælder.

Hvad kan jeg som forælder stille op?

Så hvordan kan du som forælder hjælpe dit barn med at beskytte sig mod farer online, eller hvordan kan du hjælpe, når billederne er blevet delt uden samtykke?

Den bedste forebyggelse ligger i nysgerrigheden på din unges online fællesskab. Med nysgerrigheden kan du få en fornemmelse af, hvilken adfærd der dominerer, hvilke platforme din ung bruge og hvorfor, og om dit barn er en del af fællesskabet eller blot ser passivt til på sidelinjen. 

Hvis du oplever krænkende adfærd

SletDet Rådgivningen hos Red Barnet hjælper børn og unge samt forældre med at håndtere digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet.

For hvad er det din ung laver på de forskellige platforme, og hvilken adfærd har din ung online?

Der er forskel på drenge og pigers medieforbrug, hvor drenge i højere grad foretrækker at game, fortrækker piger de sociale medier.

Særligt brugen af sociale medier er ifølge VIVE knyttet til en frygt for at gå glip af noget i vennegruppen (FOMO - Fear of missing out). Et stort forbrug af sociale medier ser ud til at øge risikoen for FOMO og desuden forstærke tendensen til, at unge sammenligner sig selv med andre. Den samlede effekt af brugen kan derved skade de unges selvværd og øge kropsutilfredshed og den mentale sundhed. Dog afhænger det af måden, de sociale medier bruges på, hvilke medier der bruges, og om den unge har en passiv scrollende adfærd eller en adfærd, som er en aktiv del af onlinefællesskaberne.

Undersøgelsen viser at særligt piger kan have en tendens til at have en passiv adfærd på sociale medier.

Læs mere om VIVEs undersøgelse her.

Som forælder kan det være en fordel af have et overblik over onlinefællesskaberne, ligesom man i den fysiske verden vil vide, hvilke vennegrupper der eksisterer, hvor man hænger ud, og hvilke diller der er på mode.

De fleste forældre i dag har prøvet at diskutere skærmtid med sit barn: Om hvornår det er for meget? Hvornår lærer de rent faktisk noget? Hvem taler de med inde i den skærm? Og hvor går grænsen?

Den digitale udvikling har nemlig ændret vilkårene for børnelivet og har givet et hav af nye muligheder, som vores børn skal lære at navigere i.

I denne podcast undersøger journalist Ditte Giese, hvordan vi som forældre bedst kan hjælpe og støtte vores børn i den digitale verden, og ruste dem til et livslangt skærmliv.
Gennem 8 episoder taler hun med eksperter, gamere, skolelærer og ikke mindst et panel af det som det hele handler om: Skærmbørn.