Pressemeddelelse

Pressemeddelelse 10. juni 2021
 
 
 
 
 
 
 
 

Asfalt for millioner på vej ud i Mariagerfjord Kommune

 
 
 
 

Snart vil duften af sommer blande sig med duften af ny asfalt på flere gader og veje rundt omkring i hele fjordkommunen

 
 
 
 
Asfaltarbejde (002).jpg

Munck Asfalt a/s sørger for, at der kommer asfalt på vejene i Mariagerfjord Kommune 

 
 
 
 

Det sker, når en række veje, som led i kommunens løbende vedligehold af vejene, får ny belægning i de kommende måneder.


I alt vil 20 kilometer veje udenfor byerne og 6 kilometer veje indenfor byskiltene få ny asfalt eller nyt slidlag, som det hedder i fagsprog.

Forberedelserne er i gang
I de seneste to måneder, har man kunnet møde kommunens entreprenør, Munck Asfalt a/s, på vejene udenfor byerne. 

- Munck Asfalt har været i gang med forberedelserne til det kommende arbejde, hvor der på flere veje vil blive udlagt nyt slidlag i hele vejens bredde, forklarer Bjarne Andersen, der er driftsplanlægger i Park og Vej i Mariagerfjord Kommune. 

Undgå stenslag
Afhængig af den enkelte vejs opbygning kan det nye slidlag bestå af traditionelt asfalt eller en "overfladebehandling". En overfladebehandling betyder, at en vej får en ny vejbelægning, der afsluttes med et lag småsten. 


- Selvom vores entreprenør er grundig med at tromle og suge småsten op, så er risikoen for stenslag lidt større, når denne type belægning lige er lagt ud. For at minimere risikoen for stenslag for både en selv og medtrafikantener, skal bilisterne være opmærksomme og overholde de anbefalede hastigheder, opfordrer Bjarne Andersen.  

Ny entreprenør i kommunens byer
Fra i år udfører asfaltfirmaet, Munck Asfalt a/s, også asfaltarbejdet i kommunens byer. Virksomheden har nemlig vundet asfaltarbejdet indenfor byerne i en kommunal licitation. 


På landet fortsætter Munck Asfalt i den kontrakt, de vandt i 2009, og som løber frem til 2024.


Oplever man fejl eller mangler på kommunens veje, skal det dog fortsat meldes ind til Mariagerfjord Kommune, der prioriterer opgaverne. 

- Borgerne er velkomne til at melde fejl og mangler ind via kommunens app "Giv et praj - Mariagerfjord", som man gratis kan downloade til mobiltelefonen. Hvis man ikke har lyst til at hente app'en, kan man også indmelde eventuelle fejl og mangler via kommunens hjemmeside, slutter Bjarne Andersen.


Følgende veje udenfor byerne får nyt asfalt på hele eller dele af vejen:
Døstrupvej (fra bygrænse til Truevejen); Rostrupvej (fra Svenstrupvej og frem til Valsgårdvej); Houvej (fra Trinderupvej til Brøndum); Parallelvej (Snæbum); Stubberupej (fra Præstegårdsvej til Oue); Tyvstedvej (Døstrup); Vejrholtmosevej (fra Hvarrevej og frem til banen i Arden); Viborg Landevej (fra Søtofte og frem til motorvejsrampe); Lillemøllevej (fra Houvej og mod nord frem til Skivevej); Mariagervej (rasteplads ved Skjellerup)

I byerne planlægges nyt asfalt på følgende veje:

  • Hobro: Stolbjergvej (fra Randersvej og frem til Stoldal); Stoldal; Nytorv; Nytorv p-pladser
  • Hørby: Rosendalsvænget; Tobberupvej (fra Ndr. Ringvej og til Døstrupvej)
  • Hadsund: Timandsvej; Tyttebærvej; Gyvelvej; L B Sørensensvej
  • Als: Øster Hurupvej (fra svinget i Als og til bygrænse)
  • Rold: Bette Roldvej
  • Valsgård: Skoletoften; Bækparken (dele af området); Julsmarken
  • Assens: Ahornvej
  • Mariager: Vestparken (østlige del); Fjordgade (fra bygrænse mod øst og ind til Brugsen)
 
 
 
 
Kontaktinformation

Bjarne Andersen, driftsplanlægger, Mariagerfjord Kommune, tlf. 21701735

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Mariagerfjord Kommune

Nordre Kajgade 1 | 9500 Hobro | Tlf: 97 11 30 00 | raadhus@mariagerfjord.dk

 
Social media icon Social media icon Social media icon