Vil du være med til at forebygge skader efter fyrværkeri? De årlige opgørelser af fyrværkeriulykker fra Ulykkesanalysegruppen på OUH tæller alle, der kommer til akut behandling i hele Danmark den 31.12. og 1.1. - Men der er også situationer, hvor det er lige ved at gå galt, eller hvor der ikke er behandling på et sygehus. Den type hændelser vil vi gerne vide mere om til arbejdet med forebyggelse og kontrol af fyrværkeri, siger professor Jens Lauritsen, Odense Universitets Hospital, Ulykkes Analyse Gruppen. Har du selv fået en skade, har du oplevet en fyrværkeri-ulykke - eller har du stået i en situation, hvor det var lige ved at gå galt? Så indrapportèr situationen ved at udfylde et kort, anonymt spørgeskema. Find spørgeskemaet på denne adresse: UAG.DK/F - eller klik på QR-koden På den måde kan du medvirke til at beskrive alle hændelser med fyrværkeri. Du kan læse mere om skader og fyrværkeri på www.ouh.dk/uag eller på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. |