Guide til det grønne gulv
7. august 2019

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Se dig for, når du handler bæredygtigt

 

At et gulv er lavet af træ, betyder desværre ikke automatisk, at det også er et miljøvenligt valg – selv om mange producenter og forhandlere gerne bruger ord som 'naturligt' og 'grønt'. Læs her, hvad du skal kigge efter, hvis du vil gøre en af hjemmets største flader bæredygtigt.

 
 
 
 
 
 

Desto hårdere overflade, desto længere levetid har dit trægulv. Det er også bæredygithed. EVO trægulv fra Garant er over dobbelt så stærkt som fx et traditionelt parketgulv.

 
 
 
 

Tre ud af fire danskere har fokus på bæredygtighed, når de køber nye produkter. Det viser en undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia foretaget i 2019. Den udvikling kan de nikke genkendende til hos Garant, hvor både private og arkitekter i stigende grad efterspørger klimavenlige gulve:

 

"Der er ingen tvivl om, at forbrugerne skeler til forskellige certificeringer. Men det er også åbenlyst, at der især blandt private forbrugere er utrolig stor forvirring – og mangel på viden – om, hvad et bæredygtigt gulv egentlig er," 

fortæller produktchef Erik Vangsgaard fra Garant.

 
 
 
 
 
 

EVO trægulv fra Garant. Klik på billedet for at downloade i highres.

 
 
 
 

Det skal du kigge efter

Alle Garants trægulve kommer fra leverandører med de førende miljøcertificeringer, men som udgangspunkt skal du sikre dig, at gulvet er enten FSC- eller PEFC-certificeret. Derudover er der en række andre parametre, som alle tæller positivt på klimabarometeret:

 

  1. FSC-certificering. Forkortelse for Forest Stewardship Council. Betyder, at træet kommer fra en skov, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
  2. PEFC-certificering. Forkortelse for Programme for the Endorsement of Forest Certification. Verdens største organisation for skovcertificering. Samme sikkerhed som FSC, dog fokuserer denne mærkningsordning primært på små, ikke-industrielle skove ejet af private.
  3. Svanemærket. Hele Nordens officielle miljømærke. Ser på hele produktets rejse med kritiske miljøbriller. Når du vælger et produkt med Svanemærket, kan du være sikker på, at det er blandt de miljømæssigt bedste i sin kategori.
  4. Kig også på, hvor træet er produceret. I Sverige er der over 60 procent mere skov end for 100 år siden, og vælger du trægulv fra vores naboland, giver det et minimum af CO2-udledende transport.
  5. Derudover er der en række andre initiativer, som leverandørerne selv har taget initiativ til. Fx bruger den svenske producent Kährs al resttræ fra deres gulvproduktion til biobrændsel, mens op mod 45.000 beboere i producentens lokalområde nyder godt af fjernvarmen fra genbrugstræ. Selv asken fra firmaets fjernvarmeproduktion bliver genbrugt – til gødning af skoven.
 
 
 
 
 
 
 

Et trægulv isolerer hele syv gange bedre end fx keramiske gulve. Det betyder, at du sparer på dit varmeforbrug på fuldstændig naturlig vis alene ved at vælge et trægulv. Trægulv fra Garant.

 
 
 
 
Download highres fotos her 
 
 
 

Højtopløselige fotos og mere info:

Højtopløselige fotos fra Garant kan downloades på fdaylife.dk.

Har du yderligere spørgsmål, eller har du brug for produkter eller billeder fra Garant til styling, foto eller anden form for samarbejde, kontakter du blot Anja Hellberg på tlf. 2858 8076 eller anja@fday.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

FRIDAY -  Bredgade 25 F, 5. sal  - 1260 København K