Sammen med de fire nye pavilloner, vil FC Roskildes eksisterende to pavilloner blive flyttet over i samme område, så området nær opvisningsbanen i stedet kan bruges til salg mv. ved kampe. "Der er brug for en løsning her og nu for bad og omklædning, så på den her måde sikrer vi, at der er tid til at diskutere Roskilde Idrætsparks fremtid.
Helt overordnet er der stadig to løsninger i spil for idrætsparken - en gradvis renovering og udbygning eller et helt nyt anlæg. Men det kræver - som vi allerede har oplevet - en lang proces at finde frem til det rigtige", siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Mogens Hallager. |