| | REHPA Nyt - November 2024 |
| |
| |
|
| | Mennesker, der har fået amputeret ben, har psykosociale problemer på niveau med mennesker med kræft eller hjertesygdom |
| |
| |
|
| | I 2023 og 2024 afviklede REHPA Forskningsklinik fire rehabiliteringsforløb for mennesker med benamputation. En ny rapport beskriver de erfaringer, REHPA Forskningsklinik fik med at tilbyde forskellige psykosociale rehabiliterings-interventioner og viden om pårørendes roller, betydning og egne behov i forbindelse med benamputation. Desuden afrapporteres viden om behov for psykosocial rehabilitering og lindring hos mennesker, der har fået amputeret ben. |
| |
| |
|
| | - Ofte bliver psykosociale problemer ikke adresseret i rehabilitering til mennesker, der har fået amputeret ben. Rehabiliteringen er mere fokuseret på den fysiske genoptræning frem for eventuelle psykosociale behov. Studier viser, at benamputerede ofte oplever psykiske problemer og sociale udfordringer, herunder stigmatisering og ensomhed, siger lektor Ulla Riis Madsen, REHPA, der er hovedforfatter til rapporten 'Videre i livet efter benamputation. Erfaringer med psykosocial rehabilitering'. |
| | |
| |
| |
|
| | | | Forløbene i forskningsklinikken er udviklet i et samarbejde mellem en arbejdsgruppe af fagpersoner, forskere og Amputationsforeningen. - Deltagerne på de fire forløb havde problemer af psykosocial karakter svarende til patienter med kræft eller hjertesygdom. De oplever nedsat livskvalitet, nedsat funktionsevne, ensomhed, træthed, seksuelle problemer, depression og posttraumatisk stress, siger Ulla Riis Madsen. |
|
| |
| |
|
| | Rapporten henvender sig til fagpersoner på hospitaler og i kommuner, der i deres daglige arbejde møder mennesker, der har fået amputeret ben. Samtidig kan rapporten være inspirationskilde for ledere og politikere nationalt, regionalt og kommunalt, der ønsker at forbedre kvaliteten i de tilbud om rehabilitering og palliation, som tilbydes efter benamputation. Den 3. december 2024 kl. 13.30-15.30 holder ARD - Amputations Rehabilitering Danmark & REHPA et webinar om udvalgte resultater fra rapporten. Tilmelding sker via Conference Manager senest den 2. december 2024. |
| |
| |
|
| | Notat deler REHPA Forskningskliniks erfaringer med et rehabiliteringsforløb til mennesker med kræftrelaterede smerter |
| |
| |
|
| | Nyt notat deler REHPA Forskningskliniks erfaringer med et rehabiliteringsforløb til mennesker med kræftrelaterede smerter. |
| |
| |
|
| | Mange patienter, der lever med kræftrelaterede smerter, oplever, at smerterne påvirker deres livskvalitet og funktionsevne i dagligdagen. De oplever også, at de har behov for at få hjælp til at håndtere smerteproblemerne. REHPA Forskningsklinik har udviklet og afprøvet et gruppebaseret rehabiliteringsforløb for mennesker med og efter kræft med fokus på self-management af kræftrelaterede smerter. |
| | |
| |
| |
|
| | - Notatet samler erfaringerne fra de første 'CanPEx-pilot'-forløb, hvor håndtering af kræftrelaterede smerter i dagligdagen har været i fokus. Vi håber, at andre sundhedsprofessionelle kan drage nytte af vores erfaringer og perspektiver, hvis de har planer om at arbejde med self-management til mennesker med kræftrelaterede smerter. Samtidig danner notatet også grundlag for REHPAs videre udvikling af forløbet i REHPA til målgruppen, siger AC-medarbejder Patrick Hansen, REHPA. |
| |
| |
|
| | Nyt nationalt netværk om basal palliation |
| |
| |
|
| | På en temadag om den basale palliative indsats på sygehusene i Danmark blev et nyt nationalt netværk etableret. Netværket er for alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med basal palliation på sygehusene. Formålet med netværket er at fremme videndeling og erfaringsudveksling mellem medlemmerne. Netværket skal fungere som en platform, hvor sundhedsprofessionelle kan dele viden, gode praksisser og udfordringer relateret til basal palliation. Netværket mødes første gang den 5. februar 2025. Hold øje med rehpa.dk for tilmelding og program. På temadagen, der tog udgangspunkt i den nye kortlægning af den palliative indsats på sygehuse i Danmark, var der plads til både ledelses-, praksis- og forskningsniveauet.
|
| |
| |
|
| | | | Tine Ikander, forsker ved REHPA, Kirstine Skov Benthien, lektor ved REHPA og Heidi Bergenholtz, lektor ved REHPA præsenterede resultaterne fra kortlægningen. Desuden var der oplæg fra Morten Ziebell, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, Helene Probst, sundhedsfaglig direktør i Danske Regioner, Mette Kelstrup Hallas, ledende overlæge på Palliativ Enhed ved Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og Stine Gerhardt Hangstrup, der er ph.d. ved Bispebjerg Hospital. |
|
| |
| |
|
| | Stort europæisk projekt skal afprøve palliativ rehabilitering til mennesker med kræft |
| |
| |
|
| | Kræftafdelingen og Afdeling for Lindrende Behandling på Herlev Hospital er med i det store europæiske projekt 'INSPIRE' (INtegrated Short-term Palliative REhabilitation in cancer). Projektet sætter fokus på tab af funktionsevne, som kræftpatienter kan opleve i løbet af et sygdomsforløb. Fysioterapeuterne fra Afdeling for Lindrende Behandling skal afprøve en intervention til patienter med kræft i bugspytkirtlen. Fysioterapeuterne skal arbejde med en model, der er udviklet og afprøvet på King's College i London. Modellen giver bl.a. en ny systematik til deres arbejde. 40 patienter fra Kræftafdelingen på Herlev Hospital skal deltage i projektet, ca halvdelen udvælges tilfældigt til at modtage interventionen. De første patienter er inkluderet i projektet. Flere er blevet tilbudt at deltage, men har endnu ikke taget stilling. |
| |
| |
|
| | - Der findes mange gode rehabiliterende tilbud, både hos os og i kommunerne, men med INSPIRE rammer vi en målgruppe, som vi normalt ikke ser, siger Sarah Antonie Haubro Lauritzen, der er fysioterapeut i Afdeling for Lindrende Behandling på Herlev Hospital. |
| | |
| |
| |
|
| | ACT som tilgang i REHPA Forskningsklinik: Fokusere på accept af egne tanker for at øge livskvalitet |
| |
| |
|
| | I REHPA Forskningsklinik har de fagprofessionelle det seneste halvandet år arbejdet med Acceptance and Commitment Therapy. I en artikel i 'Fokus på Kræft og Sygepleje', Fagligt selskab for kræftsygeplejerskers blad, deler forskningsklinikken deres erfaringer med at arbejde med metoden. |
| |
| |
|
| | | | Acceptance and Commitment Therapy - ACT - er en adfærdsterapi, hvor der arbejdes med accept- og handlingsbaserede strategier inden for seks kerneprocesser. |
|
| |
| |
|
| | De fagprofessionelle i klinikken oplever, at ACT-metoden kan hjælpe deltagerne på forløbene til i højere grad at bruge nye redskaber i deres hverdag derhjemme. ACT kan give nye perspektiver igennem anerkendelse og accept af tanker og livssituation. Det handler i høj grad om, at deltagerne på forløbene bliver opmærksomme på, hvad der er vigtigt for dem, og bliver bevidste om og oplever betydningen af, når der er overensstemmelse mellem deres egne livsværdier og deres faktisk levede liv. |
| |
| |
|
| | - ACT får hverken trætheden, smerterne, frygt for tilbagefald og andre senfølger til at forsvinde, men ved at arbejde med accept af den nuværende livssituation, får deltageren mulighed for at få øje på, hvordan livet kan leves, så den bedst mulige livskvalitet opnås, siger Dorthe Søsted Jørgensen, der er sygeplejerske og forløbsleder ved REHPA Forskningsklinik. |
| | |
| |
| |
|
| | Scoping review undersøger faktorer, der påvirker dødssted |
Hjemmedød har i mange år været oplevet som lig med en succesfuld palliativ behandling og er ofte blevet anset som en "god" død. Forskning viser, at mange ønsker at dø hjemme, mens færrest ønsker at dø på sygehuset eller et plejehjem. Sygehus og plejehjem er dog dér, hvor flest europæere og canadiere dør. Det viser et nyt scoping review. Tidligere forskning viser, at det er mindre vigtigt for mennesker at dø på det foretrukne sted end andre aspekter, fx at smerte eller ubehag håndteres og at blive behandlet på et rent og sikkert sted (Sepulveda et al., 2022). Dette review finder, at mange faktorer har indflydelse på, hvor borgere dør. Både specifikke sygdomme, udtrykte præferencer, indkomst, socioøkonomisk status, uddannelse og social støtte har betydning for, hvor man dør - og har mulighed for at dø. |
| |
| |
|
| | | | - Selvom hjemmedød er det foretrukne dødssted, er det ikke nødvendigvis muligt for alle. At være hvid, have højere indkomst, højere socioøkonomisk status, højere uddannelse og stærkere social støtte øger chancerne for at dø derhjemme. Det øger også sandsynligheden for, at den døende får mulighed for at dø på sit foretrukne sted, forklarer forskningsassistent Tina Pedersen fra REHPA, der er hovedforfatter til scoping reviewet. |
|
| |
| |
|
| | Feltet deler: PRO-palliation støtter kommunikationen mellem mennesker med KOL og sundhedsprofessionelle |
| |
| |
|
| | En artikel i 'Frontiers in Rehabilitation Sciences' har undersøgt, hvordan patienter med KOL opfatter brugen af PRO til basal palliation før og under ambulante konsultationer. Undersøgelsen identificerede gennem semistrukturede telefon-interviews fire temaer blandt de patienter, der deltog. For det første blev patienternes selvrefleksion stimuleret. Det afslørede tidligere oversete KOL-relaterede problemer. Deltagerne følte sig også opmuntrede til at være ærlige om deres bekymringer. PRO til basal palliation bidrog også til at bryde isen mellem patienterne og de sundhedsprofessionelle. Brugen gav de fleste patienter en dybere forståelse af psykosociale problemer, der påvirker deres velbefindende. |
| |
| |
|
| | Genoptræningsplaner kan formidle palliative behov |
| |
| |
|
| | Flere steder har ergo- og fysioterapeuter på sygehuse og hospitaler fokus på at introducere en palliativ tilgang i de genoptræningsplaner, de sender til kommunerne. Det giver kommunerne mulighed for, fra begyndelsen af et forløb, at være opmærksomme på behovet i deres tilgang til borgeren - særligt når borgerne har fremadskridende, livstruende sygdomme, som for eksempel KOL, hjertesvigt og kræft. Både på Sjællands Universitetshospital og ved Regionshospitalet Silkeborg har de fokus på den palliative tilgang i genoptræningsplanerne.
Det er vigtigt, hvordan terapeuter på sygehusene formulerer genoptræningsplanerne. Medarbejdere i kommunerne skal have mulighed for at give de rigtige tilbud og samtidig gerne have øje for, at denne borger har behov for en palliativ tilgang. |
| |
| |
|
| | - Udgangspunktet kan svinge meget for mennesker med fremadskridende sygdomme. Der kan en palliativ tilgang til rehabiliteringen være givtig. Vi kan altid tilpasse vores træning og evt. hjælpemidler til det givne udgangspunkt - vi kan ikke altid forvente en positiv fremgang i funktionsniveau. Men at kunne vedligeholde en funktion trods sygdommens udvikling og følge med, med hjælpemidler i takt med, at sygdommen bliver mere funktionshæmmende, er en succes. Der oplever terapeuterne, at det er en fordel at have gjort specifikt opmærksom på en "palliativ tilgang" i genoptræningsplanen, siger Louise Søllingvraa Madsen, der er fysioterapeut i Medicinsk Terapiafsnit og Klinik for Lindrende Behandling ved Regionshospitalet Silkeborg. |
| |
| |
|
| | Forløb til mennesker, der har overlevet hjertestop, vender tilbage i 2025 |
| |
| |
|
| | REHPA Forskningsklinik tilbyder borgere, der har haft hjertestop og oplever følger som hukommelses- og koncentrationsbesvær, træthed/udmattelse og/eller følelsesmæssig påvirkning. |
| |
| |
|
| | Forløbet byder også på sessioner om arbejdslivet, seksualitet, værdier i livet og "At være menneske". Deltagerne opfordres til at tage en nær pårørende med på forløbet. De pårørende indgår i det tilrettelagte program, som støtte for hjertestop-overleveren. De får også lejlighed til at tale med andre pårørende i formelle og uformelle rammer. |
| | |
| |
| |
|
| | Forløbet består af en uges internatophold efterfulgt af en hjemmeperiode på 7-11 uger. Herefter er der et opfølgnings-ophold på to dage. Der er forløb i uge 6, 20, 33 og 41 i 2025. Det er gratis at deltage i forløbet. Deltageren betaler udelukkende for transport t/r Nyborg, hvor forløbet afvikles. |
| |
| |
|
| | Uddrag af nye udgivelser fra REHPAs forskning |
| |
| |
|
| | Vi opdaterer løbende kalenderen på rehpa.dk. Send en mail til: rehpa.web@rsyd.dk, hvis du kender til arrangementer, vi skal rette eller tilføje i kalenderen. 12.11.2024: Fyraftensmøde: Frygt for tilbagefald og progression af kræftsygdom, Dansk Psyko-Onkologisk Netværks Forskningsudvalg 12.-13.11.2024: Værdighed ved livets afslutning for social- og sundhedshjælpere, Hospice Limfjord 14.11.2024: Årsdag 2024 - Håb, Foreningen for Palliativ Indsats 14.-16.11.2024: Brystkræft og Fysioterapi, Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi 15.11.2024: Møde i netværk for kommunal rehabilitering for mennesker med livstruende sygdom, REHPA 03.12.2024: WEBINAR: Videre i livet efter benamputation - erfaringer med psykosocial rehabilitering, Amputations Rehabilitering Danmark & REHPA 04.12.2024: Webinar: Praksiserfaringer med palliative indsatser fra en kommune, Dansk Selskab for Palliativ Medicin og REHPA 20.01.-13.06.2025: Eksistentielle, åndelige og psykosociale dimensioner i palliativ praksis, VIA University College 06.02.2025: Fælles møde for REHPA-netværk for SOSU-skoler og professionshøjskoler, REHPA 11.-12. og 25.03.2025: Palliation i egen praksis for sygeplejersker, Hospice Limfjord - Center for udvikling af palliation 06.05.2025: Forskningsseminar 2025, Parkinson Foreningen & Sano 13.-27.05.2025: Palliation i egen praksis for social- og sundhedsassistenter, Hospice Limfjord - Center for udvikling af palliation Nationalt Videnscenter for Demens har lanceret et e-learningskursus om udfordrende adfærd hos mennesker med demens, som du gratis kan gennemgå på deres hjemmeside
|
| |
| |
|
| | Nyt fra REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyhedsbrevet udsendes af Region Syddanmark |
Copyright © 2024 REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, All rights reserved. Foto: REHPA, Colourbox Du modtager denne e-mail, da du har tilmeldt dig nyhedsbrevet fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Billeder © Colourbox
Vores adresse er: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Vestergade 17 5800 Nyborg Danmark |
| |
| |
|
|