Pressemeddelelse
10. januar 2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Preview image
 
 
 
 

Anerkendt arkitekt bliver adjungeret professor

ved Aalborg Universitet

 
 
 
 

Torben Skovbjerg Larsen, stiftende partner og CEO i AART architects, er nyudnævnt adjungeret professor ved Institut for Arkitektur og Medie Teknologi på Aalborg Universitet.

 
 
 
 

"Vi ser frem til at samarbejde med en af landets toneangivende arkitekter og dermed skabe en tæt relation til den praksis, som vores studerende skal ud og arbejde i," fortæller Hans Jørgen Andersen, leder af Institut for Arkitektur og Medie Teknologi på Aalborg Universitet.
 
Torben Skovbjerg Larsen står bag en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med 150 ansatte og en lang liste af prisbelønnede projekter i Skandinavien, og han er udnævnt adjungeret professor for gennem sit virke at have ydet en betydelig indsats til dansk arkitekturs innovation gennem de seneste 20 år, som det fremhæves i tildelingen af professoratet.
 
Brobygger mellem forskning og praksis
Som adjungeret professor vil han bidrage som brobygger mellem forskningsmiljøet, de studerende, arkitektbranchen og byggeriets aktører. Det vil han gøre i forlængelse af sit allerede gode samarbejde med Aalborg Universitet og sideløbende med sit virke i AART architects, hvor han som partner og CEO fortsat vil lede udviklingen af virksomheden og dens mange projekter på tværs af de skandinaviske lande.
 
"Vi glæder os til at samarbejde med Torben i udviklingen og kvalitetssikringen af vores uddannelse. Men især glæder vi os til at udvikle nye samarbejdskonstellationer mellem forskning og praksis, der kan være med til at udfordre og nytænke dansk arkitektur," fortæller Hans Jørgen Andersen.
 
"Det er en ære at blive anerkendt for sit arkitektfaglige virke, og jeg ser frem til at gå i dialog med Aalborg Universitet om, hvordan teori møder praksis i en progressiv arkitektvirksomhed. En virksomhed, hvor vi gør en dyd ud af at bringe arkitekturen i spil som en katalysator til at udvikle organisationer og samfund," fortæller Torben Skovbjerg Larsen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Konceptudviklingsafdelingen på AART architects' kontor i Aarhus.

Foto: Kirstine Mengel

Portræt af Torben Skovbjerg Larsen

Foto: Kirstine Mengel

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Jesper Hallstrøm Eriksen

Kommunikationschef

41 96 35 26

jhe@aart.dk

AART architects A/S