FORENINGSNYT

 
 
 

Foreningsnyt 1. februar 2021

 
unknown documenttype 'template'
1. februar 2021
 
 
 
 

Foreningsnyt om forlængelse af Corona-nedlukning, DGI projekt, Hjørnestenen og dagens gå-udfordring. 

 
 
 
 
 
 

Forlængelse af nedlukning pga. Corona

 

Regeringen har forlænget nedlukningen pga. Corona til og med den 28. februar. 

  • Kulturinstitutioner skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden. Det gælder bl.a. biblioteker og biografer. 
  • Lokaler, hvor der udøves idræts-, forenings- og fritidsaktiviteter, skal holde lukket for offentligheden. Det gælder blandt andet idrætshaller, svømmehaller, trænings- og fitnesscentre, foreningslokaler, mødelokaler, klubhuse mv.
  • Professionelle idrætsudøvere kan fortsat anvende lokaler, der er lukket for offentligheden, før, under og efter udøvelse af deres idræt som beskrevet i Foreningsnyt udsendt 9. december.

I praksis betyder det, at det for de fleste ikke er muligt at lave foreningsaktiviteter indendørs til og med 28. februar 2021. 

 

Det er stadig muligt at lave aktiviteter udendørs for op til 5 personer inkl. trænere/ledere. Der er dog ikke adgang til omklædningsrum mv.

 

Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hjørnestenen - et nyt tilbud til unge i mistrivsel

 

Et nyt tilbud til unge i mistrivsel er startet op i Glostrup 1. januar i år. Formålet med Hjørnesten er at tilbyde en tidlig og forebyggende indsats til unge med psykisk sårbarhed. De unge skal kunne få hjælp på den mindst indgribende måde og i et sammenhængende forløb, med henblik på at de og deres familier bevarer tilknytningen til f.eks. skole, fritidsinteresser, familie, uddannelse og arbejde. Konkret tilbydes de unge anonym rådgivning, individuelle samtaler og gruppeforløb. Målgruppen er unge fra 13 - 25 år.  

 

I er som foreninger formentlig i kontakt med unge, som kunne have brug for hjælp. I får derfor info om projektet til orientering (se vedhæftede dokumenter).

 

Esther (Frivillighedskonsulent) vil tage initiativ til at komme rundt i paraplyforeningerne og fortælle jer mere om projektet, når corona-restriktionerne tillader det. Her vil I også blive klædt bedre på til at spotte og håndtere unge i mistrivsel.

 

Har i spørgsmål er I velkommen til at skrive til esther.rygaard@glostrup.dk eller maja.nielsen@glostrup.dk

 

Vedhæftede filer

HS fagpersoner folder.pdf
HS forældre folder.pdf
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Invitation til virtuelt Kick OFF-møde 4/2 2021, om samarbejde mellem DGI og Glostrup Kommune

 

Endnu flere børn og unge skal opleve glæden ved foreningslivet. I løbet af de næste to år vil vi sammen med DGI Midt- og Vestsjælland arbejde målrettet på at få det til at ske, og vi har netop underskrevet en samarbejdsaftale med det formål.

I foreninger er et uvurderligt fællesskab at være en del af, og heldigvis er mange børn og unge allerede aktive i foreningerne. Men hvad skal der til, hvis endnu flere børn og unge skal være med?

I løbet af de næste to år vil der være ekstra fokus på at understøtte jer i foreningerne, der hvor I ønsker det og ser et behov. Første skridt er en række temaer, som I kan være med til at bestemme. Det kunne være alt fra den gode velkomst, til hvordan I markedsføre foreningens tilbud til målgruppen.

Vi håber, I er nysgerrige på samarbejdet og vil være med til at sætte jeres fingeraftryk på det. Allerede 4. februar 2021 kl. 17:00 - 18:15 holder vi et virtuelt kick OFF-møde, hvor vi fortæller mere om samarbejdet og dets aktiviteter. Og så skal I på banen med jeres ønsker, drømme og behov til at få flere børn og unge med. Det er naturligvis gratis at deltage, og vi håber, I vil få mange fra jeres forening med. Ikke mindst dem det hele handler om - nemlig de unge.

Du tilmelder dig til mødet her. Tilmeldingsfristen er den 3. februar 2021 kl. 23.59 

Vi glæder os!

Hvis I har spørgsmål til arrangementet, er I velkommen til at skrive til os på Sidsel.vinther@glostrup.dk eller Marianne.Hoeyer@dgi.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gåstrup - daglige gå-quizzer 

 

Gåstrup er Glostrups gå-fællesskaber, og i hele februar kan du på Gåstrups Facebookside finde små daglige gåture med quizzer. Hvis du trænger til at komme ud i den friske luft i Glostrup, er her muligheden for at kombinere dine gåture med en mulighed for at vinde en lækker gavekurv.  Både små og store kan være med.

 

Kig ind på Gåstrups Facebookside og find dine gå-udfordringer