Seniorbofælleskaber er en efterspurgt boform, og de, der bor der, oplever et større fællesskab og mindre ensomhed. Men hvordan er det at bo sammen med andre seniorer med fællesspisning, fælles værksted og fælles drivhus, når coronakrisen lukker Danmark ned og kræver, at vi holder afstand fra hinanden? Det kigger en spørgeskemaundersøgelse til landets seniorbofællesskaber, som methods.dk har foretaget for Realdania, nærmere på. Her svarer 85% af de adspurgte, at bofællesskabet har betydet, at de ikke føler sig isolerede fra andre mennesker trods restriktioner som følge af COVID-19. Derudover mener 89%, at det er lykkedes at finde måder at omgås hinanden på i seniorbofællesskabet, samtidig med at man tager de nødvendige hensyn. Til gengæld oplever 71%, at mange af fordelene ved at bo i bofællesskab er blevet indskrænket under COVID-19. "Siden 2016 har vi i Realdania arbejdet for at sætte gang i byggeriet af flere seniorbofællesskaber. Det har vi gjort, fordi undersøgelser har vist, at det er en boform, som ser ud til at have en positiv effekt på livskvaliteten og forekomsten af ensomhed blandt ældre. Med krav om afstand har COVID-19 sat det fysiske fællesskab på prøve. Heldigvis ser det ud til, at man i langt de fleste seniorbofællesskaber har fundet en god vej under coronakrisen, og at det tætte naboskab har gjort, at beboerne har følt sig mindre isoleret," siger Stig Hessellund, projektleder i Realdania. Det nære naboskab har givet tryghed Det generelt positive billede bakkes op af en kvalitativ interviewundersøgelse foretaget af antropolog Max Pedersen for Realdania. Her har han interviewet 40 personer fordelt over 10 forskellige seniorbofællesskaber i Danmark. De foreløbige resultater fra første interviewrunde i maj og juni 2020 viser, at beboerne - med ganske få undtagelser - mener, at det har været en fordel at bo i seniorbofællesskab under COVID-19. Flere peger på, at det nære naboskab har givet tryghed og skabt liv og indhold i hverdagen til trods for, at stort set alle interviewede også kunne berette om situationer, hvor en eller flere naboer ikke havde overholdt anbefalingerne om fysisk afstand. Alle ti bofællesskaber valgte umiddelbart efter statsministerens pressemøde 11. marts at lukke ned for aktiviteter i fælleshusene. Desuden blev der udarbejdet lokale forholdsregler og sat håndsprit frem - initiativer som ifølge interviewundersøgelsen har haft bred opbakning fra beboerne. Derudover har man i alle 10 seniorbofællesskaber afholdt fællesaktiviteter udendørs så som kaffekomsammen, havedage, gymnastik og gåture. "Samlet giver interviewene et foreløbigt indtryk af, at bofællesskaberne har haft ganske få problemer med at efterleve både egne og sundhedsmyndighedernes forholdsregler. Men der er også eksempler på udfordringer blandt andet i etageejendomme, hvor de interviewede kunne berette om naboer, der var utrygge ved at bruge elevatorerne på grund af smittefare samt enkelte eksempler på uenigheder om, hvordan elevatorerne bruges forsvarligt," siger Max Pedersen, der som antropolog forsker i seniorboliger på KADK. Første interviewrunde skal nu følges op med yderligere to runder, som afdækker beboernes oplevelse af genåbningen og fællesskabets tilbagevenden til en mere normal hverdag. De første resultater peger på, at genåbningen måske kan give anledning til større usikkerhed og uenigheder end nedlukningen. Mere om de to undersøgelser Methods.dk har sendt en spørgeskemaundersøgelse til 257 seniorbofællesskaber i Danmark. Af dem har 123 seniorbofællesskaber besvaret undersøgelsen. Den anden undersøgelse af beboernes oplevelser med at bo i seniorbofællesskab under coronakrisen er en kvalitativ interviewundersøgelse i tre runder foretaget af antropolog Max Pedersen for Realdania. Første runde blev afviklet som telefoninterview i maj og juni, hvor i alt 40 beboere mellem 62 og 94 år fra ti forskellige seniorbofællesskabet har delt deres oplevelse af, hvordan COVID-19 har påvirket hverdag og samvær under nedlukningen. | 
