Lokal pressehistorie

 
Pressemeddelelse 14. august 2020
 
 
 
 

Indvielse af bedre trafiksikkerhed i Gadstrup og opholdsted i Roskilde Ring Park

 
 
 
 

Tirsdag den 18. august indvier kommunen to projekter: Forbedring trafiksikkerheden og et nyt hyggested i Gadstrup og "friluftsfolkets" nye opholdssted i Roskilde Ring Parken. Pressen er velkommen ved begge markeringer.

 
 
 
 
 
 
 

Indvielsen i Gadstrup sker den tirsdag den 18. august kl. 16.30-17.30 ved Brugsen.

Borgmester Tomas Breddam kommer og holder en tale om Zebraby, lokalt samarbejde og de nye initiativer.

Efter borgmesterens tale er der is, kage og kaffe til alle.

Trafikgruppen i Gadstrup har ønsket, at farten bliver sat ned på Hovedgaden og Slotsbakken.
Den gennemkørende trafik skal begrænses, og hastigheden skal sættes ned blandt andet for at skabe bedre forhold for skolebørnene.

T- krydset ved Brugsen opleves også af mange som utrygt og forvirrende. Derfor er krydset ændret.

Og endelig er der et opholdssted på vej ved Brugsen. Her kommer en lille pavillon med et bænkesæt, hvor man kan mødes og spise en is og hygge sig.

Gadstrup er sammen med Snoldelev udnævnt som ZebraBy i perioden 2019-2020.
ZebraBy er et projekt, der handler om at udvikle områder gennem gode ideer og samarbejde på tværs af lokalområdet. Der lægges vægt på, at ideerne skal gro frem, inspireret af hverdagen og livet i området.

 

Indvielsen af Friluftsfolkets nye opholdssted sker tirsdag den 18. august kl. 16 i Roskilde Ring ved Ringparkens beboerhus.

 

Formand for Plan- og Teknikudvalget, Daniel Prehn, er en af talerne ved indvielsen.
 

Sammen med kunstnergruppen Kenneth Balfelt Team har friluftsfolket udviklet idéen om, at de fremover kan mødes i et containerhus i Roskilde Ring ved Ringparkens beboerhus.

Brugerne har været med i hele forløbet om, hvordan de kunne tænke sig deres nye opholdssted.

Friluftsfolket og Kenneth Balfelt Team har hen over sommeren indrettet to sammensatte containere til et samlet rum med eget toilet ved siden af.

Stedet gør virkelig brug af containernes egenskaber, da det er muligt at lukke det helt til med containerens låger, når det ikke bliver brugt.

Flytningen hænger sammen med, at der kommer ny boliger, butikker og en daginstitution på hjørnet af Søndre Ringvej og Køgevej og op langs Køgevej.

 

Nybyggeriet på Køgevej er en del af en samlet strategi for Roskilde by syd for jernbanen, der skal sikre, at der fremover kommer boliger for alle og masser af oplevelser for dem, der bor i - eller besøger sydbyen.

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
3084 1004, larsep@roskilde.dk

 
 
 
 
Roskilde Skyline
 
 
 

Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1 - Postboks 100 - 4000 Roskilde - Tlf 46 31 30 00 - kommunen@roskilde.dk

 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon