sj-odde-d10189_(3000).JPG
 
 
 
 
Pressemeddelelse 25. marts 2025
 
 
 
 

 

Landholm: Ét design, flere muligheder

 
 
 
 

Det moderne spisebord skal kunne mere end blot at være et møbel. Det skal danne rammen om hverdagens måltider, festlige begivenheder og de små øjeblikke indimellem. Med Landholm-serien forenes funktionalitet og æstetik i et elegant design, der sætter en markant base i centrum.

 
 
 
 

En markant base med plads til alle
Spisebordene fra Landholm er designet med centrerede baser, der ikke alene giver dem et karakterfuldt udtryk, men også sikrer en pladsoptimeret løsning. Ingen behøver tage hensyn til bordben, hvilket giver en mere fleksibel og behagelig siddeoplevelse. Det stilrene design understreges af egetræets naturlige struktur og varme nuancer, som gør spisebordet til et harmonisk element i hjemmet - uanset om det anvendes dagligt eller står som et æstetisk samlingspunkt i rummet.

 

Serien, der er fremstillet i FSC®-certificeret (FSC® N001748) og kontrolleret træ, findes i både matlakeret og røgfarvet egefinér og omfatter både spisebord, sofabord, TV-møbel, skænk, bænk og skrivebord.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Rundt eller aflangt - en beslutning om rum og atmosfære

Når valget står mellem et rundt og et aflangt spisebord, handler det både om rummets størrelse og den ønskede atmosfære. Et rundt bord skaber nærvær og fællesskab og passer godt i åbne rum, hvor det fungerer som et naturligt samlingspunkt. Det aflange bord er ideelt til smalle eller langstrakte rum, hvor det understreger rummets linjer og giver en mere struktureret opdeling af pladserne.

 

Uanset om du vælger det runde eller aflange bord, er Landholm-serien skabt med øje for både funktionalitet og æstetik. Serien er et stilfuldt valg for dem, der ønsker et spisebord, der forener form og funktion - og som sætter rammen for både hverdagens små øjeblikke og livets store begivenheder.

 
 
 
 
 
 
 
 

Du kan opleve meget mere fra vores populære Landholm-serie i vores pressebank. 

Hvis du har spørgsmål eller har brug for mere information, så ræk endelig ud til os.

 

https://ilva.presscloud.com/selection/806684128252852