Det er ikke nok bare at kigge: Nu åbner SANSEVÆRK på vejle Kunstmuseum

 
 
 
 

Oplev kunsten igennem leg med alle sanserne. Her kan I lytte til det grønne, dufte til det blå, føle det gule og meget mere. Sanseværk slår dørene op for første gang lørdag d. 29/10 2022.

 
 
 
 
sanseværk presse (5).JPG

Slip fantasien og kreativiteten løs, imens I laver jeres egne store skulpturelle finurlige væsner i det nye oplevelsesunivers Sanseværk, der åbner på Vejle Kunstmuseum i den kommende weekend. Foto: Vejle Kunstmuseum.

 
 
 
 

I Sanseværk går hele familien sammen på opdagelse i kunstens elementer: farver, form og lys. Det er både legende og lærerigt, og klæder gæsterne på til at gå på opdagelse i kunsten på resten af museet, med nye briller.

 

Vær blandt de første, der oplever Sanseværk: Hent gratis billetter til åbningsweekenden 29.-30. oktober på vejlemuseerne.dk/sansevaerk.

 

Nysgerrighed og fælles oplevelser

Karen Carey, projektleder på Vejle Kunstmuseum, fortæller om det nye oplevelsesunivers:

 

Det helt centrale i Sanseværk er de fælles oplevelser og aktiv deltagelse. Man leger og eksperimenterer med fysiske og sanselige installationer og genstande. Gennem legen opdager man hvordan kunsten fungerer. Det er ikke nok bare at kigge! Alle sanserne skal i brug, og nysgerrighed belønnes."

 

Sanseværk er skabt med familier og børn i aldersgruppen 6 til 12 år for øje, men rummene henvender sig også til både de mindre børn og voksne på egen hånd.

 

I Sanseværks første rum, Wunderkammeret, er der fokus på farver, lys og form. Her kan gæster blandt andet spille farveklange på farvegrammofonen, lave øjeblikskunst igennem maling med lys, dufte til farver og føle formerne i en række malerier fra museet samling. Dem der vil et spadestik dybere, kan bl.a. dykke ned i Ittens og Goethes farvelære.

 

Asger Jorn på helt nye måder

Det andet rum er dedikeret til Asger Jorns værk 'Paatrængende væsner hvis eksistensberettigelse bevises ved deres eksistens' fra 1929. Helt i Jorns ånd, er det op til gæsterne at dekonstruere værkets fantasifulde figurer, og skabe deres egne. Både som tredimensionelle skulpturer og på den store magnetiske væg.

 

I 1939, samme år som han malede 'Paatrængende væsner..', skrev Asger Jorn:

 

"Se på mit billede og tilføj det nye værdier, ligesom jeg føjer nye værdier til det, hver gang jeg ser på det. Byg et nyt billede op, der helt og holdent er dit eget. (...) Den virkelige slave er ham, der selv tager lænker på."

 

Den klare opfordring har Vejle Kunstmuseum, med velsignelse fra kunstnerens arvinger, taget imod, og skabt en hel ny sanselig måde at opleve Asger Jorns fantastiske værk.

 

Find originalerne

Både Jorns maleri, og de mange andre kunstværker, der på forskellig vis er brugt som eksempler i Sanseværk, kan ses rundt omkring på museet. På den måde er der tæt sammenhæng mellem Sanseværk og resten af Vejle Kunstmuseum.

 

I Sanseværk formidles der værker af Frederik Næblerød, Anna Ancher, Kathrine Ærtebjerg, Asger Jorn, P.C. Skovgaard, Ludvica Thornam, Vilhelm Lundstrøm og Carl Jensen.

 

Sanseværk åbner i weekenden 29.-30. oktober. I åbningsweekenden skal der bookes tid, for at sikre alle får en god oplevelse. Gratis billetter kan hentes på vejlemuseerne.dk/sansevaerk. Fra tirdag d. 1. november er det ikke længere nødvendigt at booke tid, for at opleve Sanseværk.

 

Der er altid gratis adgang på Vejle Kunstmuseum.

 
 
 
 
 
 

Praktisk information

SANSEVÆRK: Åbningsweekend

Lørdag og søndag d. 29. og 30. oktober 2022

Vejle Kunstmuseum, Flegborg 16-18, Vejle

GRATIS - Tilmelding nødvendig via vejlemuseerne.dk/sansevaerk

 

Sammen med de gratis billetter kan I bestille lidt godt at spise og drikke, før eller efter I har besøgt Sanseværk. For 49,- pr. næse får I en lækker børnebox med juice, kage og en bolle, eller kaffe og kage til de voksne.

 

For at sikre en god oplevelse for alle, skal man i åbningsweekenden booke tid i Sanseværk.

Begge dagene er delt op i tidsintervaller á 30 minutter, der kan bookes helt gratis.

Efter åbningsweekenden (dvs fra tirsdag d. 1/11) er det ikke nødvendigt at booke tid for at besøge Sanseværk.

 
 
 

Foto

Fotos krediteres Vejle Kunstmuseum

 
 
 
 
sanseværk presse (1).JPG
 
sanseværk presse (3).JPG
 
sanseværk presse (4).JPG
 
sanseværk presse (6).JPG
 
sanseværk presse (5).JPG
sanseværk IG (5).JPG
 
sanseværk IG (2).JPG
sanseværk IG (9).JPG
 
sanseværk IG (6).JPG
 
sanseværk IG (4).JPG
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Karen Carey

Projektleder, Vejlemuseerne

2138 6295 / kavca@vejle.dk 

 

Trine Grøne

Museumsinspektør, Vejle Kunstmuseum

4016 7053 / trigr@vejle.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vejlemuseerne - Spinderigade 11E - 7100 Vejle - Tlf. 76 81 31 00 - Mail: museerne@vejle.dk