De mange ændringer i forbrugernes rejseplaner har skabt travlhed på telefonlinjerne hos Forbruger Europa, særligt i foråret og sommeren. Således udgjorde april, maj og juni måned de tre travleste måneder nogensinde for vores 30 kontorer rundt omkring i Europa. Og i starten af november viste en opgørelse, at netværket havde modtaget 137.000 henvendelser i 2020. Særligt bestemte typer problemer med en række online rejsebookingsider er gået igen på tværs af netværket. Det franske Forbruger Europa-kontor indgav derfor en ekstern varsling til EU-landenes håndhævelsesmyndigheder og orienterede Europa-Kommissionen på vegne af netværket. |