Kender du reglerne i de lande, du rejser til eller kører igennem på vej på sommerferie? I dette nyhedsbrev tager vi fat på nogle af de ubehagelige situationer, man kan undgå, hvis man er forberedt.
Der er ikke fælles regler for kopivarer i EU. Inden du rejser ud, skal du være opmærksom på, om du kan risikere en bøde for at medbringe eller købe kopivarer i det land, du rejser til eller igennem.
Vær opmærksom på bilfrie miljøzoner i europæiske storbyer
Der er miljøzoner i centrum af flere europæiske byer, fx Rom, hvor det ikke er tilladt at køre i bil, medmindre man har en særlig tilladelse. Kører man alligevel ind i miljøzonen, vil man få en bøde.
Biludlejeren kan tage et gebyr for at videresende en bøde
Hvis du overtræder færdselsreglerne i en lejebil, vil biludlejeren give dine oplysninger videre til myndighederne, så de kan sende bøden til dig. Biludlejeren kan tage et administrationsgebyr for dette.
Det er ærgerligt at få tilsendt en bøde efter ferien. Reglerne i de forskellige EU-lande er ofte anderledes end de danske, og du er ansvarlig for at kende og følge de enkelte landets færdselsregler.