by Wirth udvider møbelkollektionen
Marts 2019

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Eksklusive borde

med fold og slids

 
 
 
 
 

Scala Folding Table, l 180 x b 90 x h 73,5 cm, vejl. udsalgspris DKK 11.800. FSC-certificeret eg, olieret eller sæbebehandlet, stel i matsort stål med foldbart stel. Den løse bænk og taburetterne er ligeledes fra Scala-serien.

 
 
 
 
 
 

De nye spiseborde i gedigent egetræ fuldender Scala-serien fra by Wirth - en serie af møbler, der oprindeligt er skabt til Aarhus Teaters nyindrettede Scala-foyer. Der er fokus på superbt håndværk, gennemtænkte detaljer og klassisk design skabt til et langt liv.

 
 
 
 
 
 

I 2018 stod by Wirth bag renovering og nyindretning af den legendariske Scala-foyer på Aarhus Teater. Med i projektet hørte en række enkle og shaker-inspirerede siddemøbler - enkle taburetter og barstole i massiv eg, hvor de smukke årer kommer til udtryk gennem udsøgt håndværk og fine detaljer.

 

Nu fuldendes designserien med to borde, der matcher både i design, materialer og kærligheden til de afgørende detaljer: Det store Scala Dining Table og det lidt mindre Scala Folding Table.

 
 
 
 
 
 
 

Scala Folding Table, l 125 x b 75 x h 73,5 cm, vejl. udsalgspris DKK 9.800. FSC-certificeret eg, olieret eller sæbebehandlet, stel i matsort stål. Foldbart stel og udstyret med slids i bordpladens længderetning.

 

 

Scala Folding Table
Det er ikke hver dag, man lige slår benene sammen på skrivebordet for at stuve det af vejen. Men muligheden for at kunne gøre det til fx ungernes legeaftaler, eller når der skal festes igennem, bliver relevant i flere og flere hjem. På The Folding Table kan de let koniske ben nemt afmonteres, så hele understellet kan slås sammen. Enkle stivere i matsort stål sørger for, at benene let låses, og bordet står stabilt.

 
 
 
 

Ned gennem den massive bordplade i egetræ løber en lang slids. Den matcher en tilsvarende slids i Scala-seriens taburetter og bænk, men i Folding Table har den sin egen unikke funktion: De allesteds nærværende opladerledninger til mobiltelefon, computer og anden elektronik kan trækkes igennem så bordpladsen ikke drukner i kabler og ledninger. Smart. Andre detaljer som bordpladens let rundede hjørner og den affasede underkant i begge ender er ligeledes hentet i Scala-seriens skammel og bænk, der har tilsvarende, udsøgte snedkerdetaljer.

 

Scala Folding Table har en smal slids i hele bordpladens længde - en fin håndværksmæssig detalje, der samtidig lader dig holde styr på kabler til computer, tablet og mobiltelefon.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Scala Folding Table, l 180 x b 90 x h 73,5 cm, ejl. udsalgspris DKK 11.800. FSC-certificeret eg, olieret eller sæbebehandlet, stel i matsort stål med foldbart stel. Den løse bænk og taburet er ligeledes fra Scala-serien.

 

 

Scala Dining Table
Robust, holdbart og foldbart. Et rigtigt by Wirth-design har altid en uventet detalje - også Scala Dining Table. De let koniske egetræsben er monteret på matsorte jernbeslag med foldefunktion, så middagsbordet kan stuves af vejen og gulvet ryddes til børnefødselsdagen eller andre situationer, hvor du har brug for ekstra gulvplads. Enkle stivere i matsort stål sørger for, at benene let låses, og bordet står stabilt.

 

Den massive bordplade i massivt egetræ har fået en overflod af håndværksmæssig kærlighed med blødt rundede hjørner og en affaset underkant i begge ender, der matcher resten af Scala-serien.

 

For by Wirth er det en kongstanke, at alt designes og produceres med størst mulig omhu og hensyn til miljøet. Derfor er det helt naturligt, at Scala-serien produceres i Europa i FSC-certificeret egetræ fra bæredygtige skove. Det sikrer, at der også er store, sunde egetræer til de kommende generationer, og at transporten af færdigvarer er kortest mulig.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontaktinformation

Alle highres fotos fra by Wirth kan downloades på fdaylife.dk.

Har du spørgsmål til produkterne, eller ønsker du at låne produkter til styling, bedes du kontakte Karsten Keinicke på tlf. 6083 0230 eller karsten@fday.dk.

 
 
 
 
 
 

DESIGN THAT LOVES GROWING OLD

By Wirths design er skabt til en lang levetid. Det er funktionelt hverdagsdesign, der kan tåle at blive brugt – i mange år. Derfor bruger det danske designfirma udelukkende ærlige naturmaterialer som vegetabilsk garvet kernelæder og FSC-certificeret eg, der ældes med ynde. Materialer i høj kvalitet, der bogstaveligt talt dufter af ægte håndværk.

 

Bag by Wirth står Sune og Signe Wirth Engelund. Sammen designer de firmaets tidsløse produkter ud fra visionen om, at hvert eneste design skal kunne mere, end du umiddelbart forventer. På få år har by Wirth etableret sig på en lang række internationale markeder med sin danske, funktionelle tilgang til design.

 

www.bywirth.com

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

FRIDAY -  Bredgade 25 F, 5. sal  - 1260 København K