Pressemeddelelse
6. marts 2019
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fortællinger om barndom

 
 
 
 

Over 200 børn med fantasi og fortællelyst har deltaget i børnekulturfestivalen ORDfest og har sammen med 110 pædagogstuderende skabt fortællinger om barndom. Det er sket i et tæt samarbejde med pædagoger fra 16 børnehaver rundt omkring i kommunen. 

 
 
 
 
 
 
 
 

Som noget nyt, er ÆldreSagen med som samarbejdspartner til årets ORDfest, til stor glæde for både små og store. De vil gerne give deres livserfaring og viden videre til næste generation.

"ÆldreSagens medlemmer kan fortælle om hvordan det var at være barn for 50-60 år siden, hvilke lege de legede og meget mere. Dermed er de oplagte til at give børnene et andet perspektiv på barndom og få ord og fortællinger til at leve og blomstre imellem generationerne" siger projektleder og bibliotekar Marianne Ulletved.

 

Udstilling
ORDfest afsluttes med en udstilling fyldt med børns fortællinger og kreative produkter, skabt under processen om deres forskellige perspektiver på barndommen.

Fernisering fredag 8. marts kl. 10.00 på Hovedbiblioteket

Der vil være festtaler, en let servering og sprudlende underholdning med "H.O.P.L.A - musikteater for børn" samt "Ørehængerne".

Udstillingen kan ses frem til og med søndag 17. marts.

 

Bedsteforældredag
Vi inviterer bedsteforældre til at besøge udstillingen sammen med børnebørnene,
mandag 11. marts, kl. 15.30 - 17.00. Børnene kan her fortælle om deres værker og bedsteforældrene kan fortælle om deres egen barndom, uden mobiler, tablets og smart tv. Biblioteket er vært ved en kop kaffe/saft og en bolle. 

 

ORDfest er en årlig børnekulturfestival for børnehavebørn i Esbjerg Kommune og finder sted i samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker, UC Syd Esbjerg og børnehaverne i Esbjerg Kommune. 

 
 
 
 
Kontaktinformation

Projektleder Marianne Ulletved, Esbjerg Kommunes Biblioteker, tlf. 7616 1996, mobil 2151 5332

Lektor Bo Nygaard Hansen UC Syd Esbjerg, tlf. 7266 3038