Danmarks Tekniske Universitet
 
 
 
 

NYT FRA DTU

 
 
 
 
Pressemeddelelse
19. marts 2021
 
 
 
 
 
 
 
 
 

DTU åbner innovationsmiljø for virksomheder

 
 
 
 
Skylab no limits.jpg
 
 
 
 

DTU Skylab og Industriens Fond inviterer små og mellemstore virksomheder til at blive en del af et nyt innovationsmiljø med teknologibaserede startups.
  

 
 
 
 

Små og mellemstore virksomheder og startups får de kommende tre år tilbud om at blive en del af samarbejdsprojektet Skylab Pilots, som er et nyt og hurtigt arbejdende innovationsmiljø på DTU. Projektet har fået 10 mio. kr. i støtte fra Industriens Fond og skal over de kommende tre år understøtte teknologi-partnerskaber og accelerere den teknologiske udvikling i 30 virksomheder.

 

"Samarbejdet mellem etablerede virksomheder og iværksættere fra universiteterne kan løfte konkurrenceevnen hos begge parter. Iværksætterne får konkret viden om forretningsudvikling, drift og produktion, mens de etablerede virksomheder får adgang til unik, forskningsbaseret viden og avanceret teknologi," siger Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond.

 

Startup og virksomhed matches

 

Skylab Pilots er bygget op i forløb, hvor et startup-projekt matches med en etableret virksomhed. Efter matchet får iværksætterne hjælp til at udvikle deres teknologier i Skylabs udviklingsrum, Developer Hall. Her kan de trække på alt, fra hjælp til fremstilling af prototyper til business-coaching, og gøre brug af DTU Skylabs laboratorier og auditorier.

 

Skylab Pilots giver startups fra universiteternes innovations- og vidensmiljø mulighed for hurtigere at udvikle deres teknologier og produkter til et stade, hvor de kan demonstreres for kunder, mens de små og mellemstore virksomheder kan få styrket deres innovationskraft og konkurrenceevne ved at kunne integrere den seneste teknologiske viden i deres produkter.

 

Gennem projektperioden vil forskere fra DTU følge projektet og opsamle erfaringerne i en generisk model for fremtidige partnerskaber, som også kan benyttes i andre innovationsmiljøer.

 

Innovation og forretningsudvikling

 

Direktør for DTU Skylab Mikkel Sørensen ser gode muligheder for at udvikle nye teknologier og samarbejder i projektet.

 

"Skylab Pilots-projektet repræsenterer en fantastisk mulighed for at udvikle nye teknologier gennem samarbejder mellem virksomheder, forskere, startups og studerende. Det er vi eksperter i at understøtte, og vi ser meget frem til at hjælpe både det etablerede erhvervsliv og de spirende iværksættere med at udvikle forretningen," siger Mikkel Sørensen.

 

Thomas Hofman-Bang fremhæver, at Skylab Pilots bygger bro mellem universiteterne og den del af dansk erhvervsliv, som ofte har svært ved at finde ressourcer til teknologiudvikling.

 

"Det har stor betydning, hvis vi kan hjælpe virksomhederne med adgang til ny teknologi. Her er tech-iværksætterne gode medspillere, som har fingeren på pulsen, og deres input kan være afgørende for, at en virksomhed udvikler sit produkt og fastholder konkurrenceevnen," siger han.

 

Skylab Pilots

 

Projektet Skylab Pilots vil over tre år skabe 15 skræddersyede samarbejder mellem teknologiske startup-virksomheder fra DTU, og små og mellemstore virksomheder.
En gruppe af forskere vil følge projektet og skabe en model for samarbejde mellem videnmiljøer som DTU og små og mellemstore virksomheder.
Formålet med projektet er dels at øge konkurrenceevnen hos danske virksomheder gennem tættere samarbejde med videnmiljøer som DTU, dels at teknologiske startup-virksomheder får hurtigere adgang til markedet.
Projektet er forankret i DTU Skylab.

 

Foto: Sebastian Stigsby

 
 
 
 
 
 

Denne artikel kan bruges frit ved tydelig kreditering af DTU og artiklens forfatter.

 
 
 
 
 
 

Kontaktinformation:

Søren Ammundsen
Projektleder
DTU Skylab
93 51 11 48

Peter Aagaard Brixen

Kommunikationspartner DTU

45250139

 
 
 
 

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej - 2800 Kgs. Lyngby

 

Abonnér på DTU's nyhedsbrev.

 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon