Build-a-chair:

Leg med farver og materialer
– Scala Chair er helt din egen

 
 
 
 
byWirth Scala Chair colour circle
 

Scala Chair – 1.300 stole i en enkelt kasse: Danske byWirth inviterer dig til at lege med farver og materialer, når du bygger din helt egen Scala Chair.
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT DOWNLOADE I HIGHRES.

 
 
 
 
 
 

Den nye Scala Chair fra danske byWirth løfter kategorien af saml selv-møbler til et nyt niveau med farver og masser af kreative muligheder, når du selv mikser og matcher stolens elementer

 
 
 
 
 
 

Kassen er flad, og det lille håndtag gør hjemtransporten af den nye byWirth-stol enkel. Men det er frem for alt indholdet i kassen, der gør stole-nyheden til noget særligt.

 

Med Scala Chair fra det aarhusianske designfirma er det nemlig dig selv, der bestemmer, hvad der skal i kassen, og hvordan stolen skal se ud. 

 

Scala Chair er designet til at være maksimalt fleksibel: Du vælger selv farven på det enkle metalstel, finishen på sæde og ryglæn i egetræsfinér, polstring i møbeltekstil fra Kvadrat eller det blødeste Dunes-læder fra Sorensen Leather. 

 

"Vores kunder engagerer sig ofte i vores produkter og foreslår tit nye versioner, farver eller materialer. Scala Chair er skabt med lige præcis det engagement i tankerne. Vi har designet stolens grundelementer, men hvordan de kombineres, bestemmer du helt selv. Markante farver og lækre materialer er en stor trend i både boligindretning lige nu, og Scala Chair er designet til at give optimal mulighed for at lege med begge dele."

Sune Wirth Engelund

Designer og Founding partner, byWirth

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
byWirth Scala Chair lineup
 

Flere end 1.300 kombinationer - og så er Scala Chair designet til at have et langt liv. Skulle uheldet være ude, behøver du ikke at kassere stolen og købe en ny, for stolens enkeltdele udskiftes let med nye.

 
 
 
 
 
 

 

Flere end 1.300 kombinationer. Virkelig?

Det er måske ikke alle de mange versioner, der er lige oplagte, men det er under alle omstændigheder dig selv, der bestemmer. Metalstellet findes i fire farver, der matcher polstringen med stof fra danske Kvadrat. Sæde og ryg er produceret i formspændt egetræsfinér, og her kan der vælges mellem Nature, Oiled, Smoked eller farverne Black, Rhubarb Red, Deep Forest Green og Royal Blue. Alle farver er koordineret, så du kan sammensætte en helt monokrom stol i fx grøn. Ganger man de mange mulige kombinationsmuligheder sammen, ja, så er resultatet faktisk 1.300 forskellige stole at vælge imellem.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
byWirth Scala Chair raining colours
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

FSC-certificeret produkt og virksomhed

byWirth har et ønske om, at virksomhedens produkter trækker så lidt som muligt på klodens ressourcer. Scala Chair er designet til at have et langt liv, men skulle uheldet være ude, behøver du ikke at kassere stolen og købe en ny, for stolens enkeltdele udskiftes let med nye. Scala Chair er desuden FSC-certificeret, og der er udelukkende anvendt træ og finér fra FSC-certificeret, bæredygtigt skovbrug. Emballagen er certificeret som FSC-mix.

 

Udledning i forbindelse med transport af Scala Chair er søgt minimeret ved, at produktion af stolens dele sker i Europa – sædet polstres endda lokalt i Danmark. Desuden betyder 'flat-pack'-levering en kraftig reduktion i den plads, hver stol optager under transport. I snit kan der lastes 6-7 Scala Chair-stole på samme plads som én samlet stol.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
byWirth Scala Chair at home
 

Med tilbords - Scala Chair er en del af Scala-serien, der oprindeligt er skabt til Aarhus Teaters Scala Foyer, som byWirth re-designede og skabte inventar til i 2019. Serien omfatter i forvejen to bænke, taburet, barstol, skrive- og spisebord.

 
 
 
 
byWirth Scala Chair room with a view
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nærmeste forhandler og webshop:

www.bywirth.dk

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontaktinformation

Alle highres fotos fra byWirth kan downloades på fdaylife.dk,

eller simpelthen ved at klikke på billederne i denne pressemeddelelse.

Har du spørgsmål til produkterne, eller ønsker du at låne produkter til styling, bedes du kontakte Karsten Keinicke på 60 830 230 eller karsten@fday.dk

 
 
 
 
 
 
 
 

FRIDAY -  Bredgade 25 F, 4. sal  - 1260 København K