Forestil dig en typisk mandag morgen her i den kølige tid. Alle skal have et varmt bad, inden arbejdsugen for alvor begynder, og Københavns mange virksomheder tænder op igen for varme i radiatorerne og varmt vand i hanerne efter at have været på nedsat blus i weekenderne. I sådanne perioder er der et stort pres på byens fjernvarmenet, der sikrer varme og varmt vand til alle københavnere. Spidslastproduktion kaldes den ekstra varme, HOFOR er nødt til at producere nogle gange, når der er spidsbelastning på alle varmeværkerne. "Vi kan jo ikke risikere, at nogen står uden varme, så vi skal kunne tænde hurtigt op for ekstra varme, når der er behov for det. Det er for eksempel på de kolde morgener, hvor alle skal i bad eller skruer godt op for varmen," fortæller Christine Emilie Pettersen Sandersen, der er projektleder i HOFOR. Spidslastproduktionen koster mange penge og er tung, når det gælder CO2, fordi den ofte er baseret på olie eller gas. Beboere mærker ikke, at der skrues ned for varmen
Derfor er HOFOR i gang med at undersøge, hvor stort potentialet er for at udnytte den varme, der er lagret i bygninger i stedet for at tænde op for spidslastproduktionen. "Vi har derfor aftalt med beboere i flere etageejendomme, at HOFOR må skrue ned for varmen hos dem i perioder, hvor der er stort pres på produktionen. Den varme, der er i mure, gulve og lofter afgives langsomt og bidrager istedet til opvarmningen, så stuetemperaturen forbliver den samme," siger Christine Emilie Pettersen Sandersen. Det er et mål for HOFOR, at forsøget ikke påvirker komforttemperaturen hos beboerne. Skulle det mod forventning ske, kan den enkelte beboer let afbryde forsøget. Med forsøget får HOFOR viden om, hvor meget varme forskellige bygningstyper kan holde på, uden der opleves en ændret indetemperatur. Det vil give mulighed for at nedsætte spidslastproduktionen til gavn for byens CO2-regnskab. Den fleksible udnyttelse af fjernvarmen hjælper HOFOR til at udnytte og fordele varmen bedre i hele fjernvarmenettet. Mere end 7000 beboere gør en forskel
Det begyndte i Nordhavn, som en del af samarbejdet EnergyLab Nordhavn, et fireårigt projekt, der udvikler fremtidens energiløsninger. "Vi er en familie på to voksne og en lille pige, så i begyndelsen var jeg ret spændt på, om vi kom til at fryse. Men vi har ingen forskel mærket i dagligdagen. På den måde er det jo både nemt og fedt at være med til at gøre en grøn forskel," siger Mette Engelbrechtsen, beboer i Havnehuset i Nordhavn. Forsøget i Nordhavn har givet så lovende resultater, at HOFOR nu udvider med mere end 3300 lejligheder på Nørrebro, og har planer om at inddrage endnu flere. "I Nordhavn er det nye bygninger. På Nørrebro er det en ældre bygningsmasse. Så vi glæder os til at få en masse data, om hvor længe bygningerne kan holde på varmen fra Nørrebro også. Det er jo fantastisk at kunne samarbejde med kunderne om at optimere fjernvarmeforbruget og begrænse CO2-udledningen ved brug af data og teknologi - og så helt uden at det påvirker komforten," siger Christine Emilie Pettersen Sandersen. Beboerne på Nørrebro og i Nordhavn hjælper altså med at udvikle en grønnere, og potentielt set også en billigere, fjernvarme - ganske simpelt ved at gøre som de plejer. | 
