Nyvalgt seniorråd i arbejdstøjet

 
 
 
 

Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune er klar til at tale de ældres sag

 
 
 
 
seniorrådsvalg_stemmeurne.JPG.jpg
 
 
 
 

Det var ikke kun byrådskandidaternes skæbne, der lå i vælgernes hænder, da kommunalvalget løb af stablen i sidste måned. Alle over 60 år kunne nemlig også stemme ved seniorrådsvalget. 

 

I Mariagerfjord Kommune havde 12 håbefulde kandidater lagt billet ind på de 11 pladser i Seniorrådet. 7.117 seniorer gik til stemmeurnerne og gav seniorrådet mandat til en nye periode.

 

Valgets topscorer var Jens Peter Ellefsen med 1.091 personlige stemmer. Han fortsætter som Seniorrådets formand i de næste fire år. 

 

- Jeg er glad for, at mange seniorer stemte ved seniorrådsvalget og gav os et solidt folkeligt mandat. Det er guld værd, når vi i den kommende valgperiode skal tage dialogen med Byrådet om de mange politiske prioriteringer og beslutninger, som har betydning for ældres ve og vel, siger Jens-Peter Ellefsen.     

 

Det nyvalgte seniorråd er netop trådt sammen for første gang og har konstitueret sig til den kommende fireårige valgperiode. Ud over Jens Peter Ellefsen, der tager en ny tørn som formand, blev Lisbeth Roth genvalgt som næstformand.

 

- Vi har et godt samarbejde i Seniorrådet og en konstruktiv dialog med politikerne. Det ser vi frem til at føre videre i de næste fire år, hvor vi må regne med, at mange store prioriteringer på ældreområdet kommer på dagsordenen. Vi bliver nemlig mange flere ældre borgere i de kommende år, siger Lisbeth Roth.

 

De øvrige valgte til Seniorrådet er Jette Rask, Elly Andersen, John Bastrup, Ole Knudsen, Finn Frandsen, Mariane Enevoldsen, Elinor Hansen, Erik Jensen og Henning A. Hansen. Søren Berg Jakobsen er suppleant.
 

 
 
 
 
Kontaktinformation
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Mariagerfjord Kommune

Nordre Kajgade 1 | 9500 Hobro | Tlf: 97 11 30 00 | raadhus@mariagerfjord.dk

 
Social media icon Social media icon Social media icon